Los Angeles-slænget Mötley Crüe gjorde sgu deres, da de var på besøg i KB Hallen. Det var på forhånd en koncert, hvor man nok godt kunne frygte lidt for begivenhedernes gang, men det kunne man såmænd godt have sparet sig. Der var da nogle minusser, men overordnet gjorde Vince Neil, Nikki Sixx, Tommy Lee og Mick Mars hvad de skulle: Leverede et trashet, cocked'n'loaded rock'n'roll party.
Rammerne var i top på Frederiksberg denne aften. Luften var tyk af spændte forventninger, øllet sad løst og det væltede rundt med passende udklædte svenskere og et væld af Nikki Sixx wannabes. Sådan! Til trods for, at Mötley Crüe kunstnerisk peakede i 80'erne, så er bandet stadigvæk behæftet med et imponerende følge af dedikerede fans. Bandet er da også ren rock-ikonografi, ikke mindst på grund af særdeles heftige excesser og 100 % udlevet glam rock'n'roll-attitude. Mötley Crüe er sådan lidt the missing link mellem New York Dolls og senere 80'er L.A. sleaze og navne som Guns'n'Roses.
Koncerten i KB Hallen levede i høj grad på bandets første række udgivelser fra 80'erne. Mötley Crüe havde den gang et kvalitetsniveau, de aldrig er kommet i nærheden af siden, og sangene fra de første plader viste sig også at holde hele vejen den dag i dag. Sange som "Kickstart My Heart", Too Fast For Love", "Shout At The Devil", "Looks That Kill" og "Girls, Girls, Girls" slog godt igennem, og Mötley Crüe fremviste en synlig spilleglæde, der også gjorde sit til, at koncerten holdt.
Vince Neil havde indimellem sine problemer med at få stemmen til at makke ordentligt ret i de høje stykker, hvor han her og der i højere grad mindede om Mickey Mouse på helium end om en high pitched hard rock vokalist. Og Micky Mars fik da også understreget, at han næppe er nogen markant lead guitarist - men så kan han fandme sine riff. Manden er i dag en omvandrende skygge af sig selv på grund af sygdom, men guitarklodserne sidder lige hvor de skal.
Ja, Mötley Crüe er ikke gået uramt forbi de sidste årtiers passeren - og et overdrevent liv på kanten med sprut og stoffer. Men anført af en energisk Vince Neil og rock-afguden Nikki Sixx, så fik kvartetten alligevel forsikret om, at de stadig er anseligt funktionsdygtige. I hvert fald hvad angår rock'n'roll.
Men helt ærligt: Man afslutter ikke en rockkoncert med en ballade - come on!
