|
|
Blixen og Hemingway har gjort det. Levet i og skrevet om Afrika, set ud fra et vestligt og dermed hvidt perspektiv. Clécio beskriver udmærket opvæksten og mødet med sin far, men rigtig underholdende bliver det aldrig. Hvor er de storslåede betragtninger? Den indadvendte søgen efter savannens brutale skønhed? Intensiteten og identiteten?
J. M. G. Le Clécio fik Nobelprisen i litteratur i 2008. Et vigtigt element i det svenske akademis begrundelse var forfatterskabets tværkulturelle side. Hermed sigtes der til betragtningen af Afrika gennem vestlige emigranters øjne. Altså at Afrika var underlagt britisk styre og administration. Le Clécios far var læge i Vestafrika, nærmere bestemt Nigeria, og det er mødet med denne far, der er skildret i denne udgivelse. For at forplumre nationalitetsspørgsmålet yderligere blev Le Clécio født i 1940 i Nice, men begge hans forældre var altså engelske. Vi taler derfor her om kolonialismen, og det er den, Le Clécio tager favntag med her. Afrikaneren er hans egen far - en fremmed.
Storvildtjægeren og drukkenbolten Hemingway boede i en del år i Afrika, og landet blev naturligt indoptaget i hans forfatterskab. Blixen skrev som bekendt det storslåede epos Min afrikanske farm om sit ophold på kaffefarmen i Kenya. Det synes som om, at Le Clécio vil fuldende denne afrikanske trio med sit lille værk, men hvor både Blixen og Hemingway forvandler livet i Afrika til en integreret del af deres liv og forfatterskab, ja, der er Le Clécios projekt mere personligt og intimt. Er man som læser forgabt i hans forfatterskab, så er bogen her uden tvivl en lille litterær og biografisk perle, men den fungerer ikke som et selvstændigt værk. Uanset hvor meget Le Clécio inderliggør sin fortælling. Det er et personligt projekt, der skal udfylde en bogudgivelse. Nuvel, måske kan en nobelprisvinder - en vinder, der i øvrigt overraskede mange - slippe af sted med meget på den konto, men det ændrer ikke ved, at bogen ikke er den erindringsbog, den gerne vil være.
Bogens stærke sider er sjovt nok de mere generelle samfundsmæssige perspektiveringer, hvor Le Clécio beskriver samfundets ændringer, og således beretter, hvordan de påvirker hans fars liv - og dermed også Le Clécios egen fortælling. Men bogen skal på den ene eller anden måde indfange Le Clécios identitet, og derfor må intensiteten være mere nærværende, end det er tilfældet. Man savner, at distancen til faderen bliver overvundet og nedskrevet, ikke at den øges og gøres næsten mytisk. Det er jo det, litteraturen kan.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
J. M. G. Le Clécio: Afrikaneren. Erindringer
Forlag: Gyldendal
Sider: 115
ISBN: 978-87-02-07907-4
