|
|
Amerikaneren Danny Leiners komedie "Ball's Out" kalder på det vantro smil. Filmen er en 1½-time lang pastiche på den typiske high school-film med dens helte og skurke. Det er meget gennemført. Respektløst og plat. Der er en del vanvittige og underholdende scener, men i sidste ende bliver det også bare for tomt.
Gary Houseman (Sean William Scott) har siden han var dreng drømt om at slå igennem som tennisspiller. Men det går ikke så godt, og da han når toppen af sin formåen, befinder han sig i den mexikanske amatørliga. Herfra kan det kun gå ned ad bakke, og Gary Houseman har efterhånden fået nok. Han beslutter aldrig mere at røre ved en tennisketcher. Efter i en tid at have flakket omkring ser han det pludselig som sit kald, at han skal slå sig ned i en lille flække i Nebraska. Her får han job som pedel på en high school.
Men tennisen vil ikke slippe sit tag i vores helt, og da skolens tennistræner, coach T, falder om med hjertestop, så bliver det Gary, der tager over. Han tager opgaven på sig med en nærmest ekstrem entusiasme. Den fedladne og småperverse coach T var, i Garys øjne, en mand af format. Derfor skal holdet føres videre i den afdøde træners ånd, hvad det end måtte betyde. I hvert fald bliver det nok snarere i Garys ånd. For nu kommer der andre boller på suppen for de slappe nørder, som holdet består af. Coach Houseman har sine helt egne metoder. Bl.a. ved at brække sig på banen og jage sine spillere rundt med et kobbel rottweilere får han banket noget vindermentalitet ind i hovedet på de slukørede drenge.
Ball's Out spiller op imod en ganske bestemt genre inden for amerikansk film, nemlig high school-filmen. Det er historien om taberne, der lærer at tro på sig selv takket være en ny lærer, der vover at gå sine egne veje. Men hvor den mere traditionelle film forsøger at få os til at leve og ånde med sine helte, så er formålet i Ball's Out frem for alt at tage pis på genrens konventioner. Man sidder filmen igennem og stirrer lidt vantro, for der sker egentlig ikke andet, end at man udsættes for det ene sære optrin efter det andet. Selv om filmen fra første færd har lanceret sin hovedrolle som en intens og kugleskør person, så holder den sig så tilpas meget til den typiske ramme for film, der fortæller om sportshold, at man hele tiden forventer, at det skal handle om holdets sejre og nederlag. Alt dette handler filmen slet ikke om. I fokus er snarere Garys absurde metoder og små skæve scener, som når skoleinspektørens lille lyshårede datter på otte år afbryder sin far i et møde for at fortælle ham, at hun er gravid og gerne vil have en abort.
Ball's Out er på mange måder en forfriskende film, fordi den holder stilen hele vejen og gør så tykt grin med typiske amerikanske myter om skæve enere og om drenge, der bliver til mænd. Med sine mange platheder er den i familie med film som Dum, dummere og American Pie-filmene, som hovedrolleindehaveren i øvrigt også medvirker i. Respektløsheden i Ball's Out er dog endnu mere udtalt. Filmen er god som satire, men bortset fra enkelte scener bliver det aldrig for alvor så man slår sig på lårene, og derfor udebliver også forløsningen.
Foto: Sandrew Metronome
Ude på DVD fra Sandrew Metronome
Se film-info
