|
|
Endelig udkommer der et nogenlunde dækkende udvalg af den tjuvasiske digter Aigi. Troels Andersen leverer en gedigen oversættelse. Hvem er han så, denne digter? Det kan man passende få svar på i den lille fine samling, der præsenterer et bredt udvalg af Aigis digte. Naturen, mennesket og det stille øjeblik - læs den endelig!
I den senere tid drysser det lyksaligt ned over Danmark med oversættelser fra den store russiske litteratur, der på grund af sovjettiden har haft trange kår, og derfor selvsagt gemmer på en del uofficielt materiale. Troels Andersen har øjensynligt haft held til at overbevise et forlag om at udgive den i Danmark noget ukendte digter Gennadij Aigi. Og tak for det. For her er virkelig tale om en udgivelse, der er nødvendig. Aigi er en af den russisksprogede litteraturs helt store digtere, om end han oprindeligt kom fra en af Ruslands godt 88 regioner, nemlig Tjuvasien. Det ligger på Volgaflodens højre bred, nogle hundrede kilometer fra Kazan. Aigi blev øjensynligt rådet af Boris Pasternak (Doktor Zivago) til at skrive på russisk, og dermed skrev han sig ind en fornem tradition af digtere, der også tæller de legendariske Osip Mandelstjam og Anna Akhmatova.
Hvad kan de så, disse russiskskrivende digtere? Ja, man kan jo starte med at læse Aigi, og herigennem øjne de vidtstrakte landskaber, den storslåede tjaga, og de menneskeskæbner, der både levende og døde krydser digterens spor. Det er lige før, der er tale om en vertikal søjle i forfatterskabet, der fokuserer på individet selv, det skabende, sansende og oplevende jeg, og en vertikal dimension, der inddrager og optager den natur og det samfund, jeget befinder sig i. Samklangen mellem disse to psykologiske dimensioner, skaber en poesi og lyrisk væren, der udmønter sig i et sprogligt fænomen, som Troels Andersen på fin vis mestrer at oversætte til nogenlunde gangbart dansk. Aigi trækker spor til naturskilderen Viktor Astafjev, specielt romanen Kongefisken.
Dybden og resonansen fra denne dybde er sød musik i læserens ører; man ser de vidtstrakte landskaber for sig, man sanser digtet, så at sige - og med Moby Dick-forfatteren Herman Melvilles ord, så gælder det ikke om at skue mod de fjerne horisonter og drømme om det uopnåelige, men om at skue indad, og se dybden og det guddommelige der. Aigi synes at dele denne betragtning.
Troels Andersen har ydet en stor indsats for denne digtsamlings tilblivelse, ikke mindst oversættelsen og det smukke efterord taler for sig selv. I essayet "Søvn-og-poesi" får Aigi selv ordet, og i snørklede lyriske vendinger viser han sit værd. Der er her tale om en vigtig udgivelse, og det enorme hul vi må trækkes med på dansk efter oversættelse af russisk poesi, såvel ny som gammel, bliver en anelse mindre.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Gennadij Aigi: Om dette - digte 1958-2005
Forlag: Borgen
Sider: 144
ISBN: 978-87-21-03541-9
