|
|
Kunstneren Anna Odell har samlet en række aktuelle nordiske kunstnere for at sætte fokus på en strømning af abstrakt maleri i samtidskunsten. Kvaliteten er sine steder svingende, men det kan alligevel anbefales at tage til Sophienholm, hvis man vil se nogle af de allernyeste tendenser i maleriet.
Anna Odell er uddannet på det Kgl. Danske Kunstakademi og har tidligere lavet mindre udstillinger af abstrakt kunst. Nu har Lyngby Kunstforening givet Odell mulighed for at udstille et større udvalg af abstrakt kunst, så Sophienholms efterårsudstilling kan vise en aktuel strømning i samtidskunsten.
Hele udstillingen er båret af en stor traditionsbevidsthed og underlagt tesen om, at pendulet er ved at svinge tilbage fra den fortællende og figurative kunst til det abstrakte. Traditionsbevidstheden kommer flere gange til udtryk i form af direkte citater, som når Clay Ketter fylder et værelse med installationen New Line (2009) og midt i cementmasserne refererer til Kurt Schwitters' Merzbau.
I et andet lokale når man lige at tænke, at neonrørerne er Flavin op af dage, før man opdager, at Anders Sletvold Moes værk faktisk hedder Untitled (to Dan Flavin) (2007). De mest interessante værker på udstillingen er dem, der er sig 50‘ernes og 60‘ernes abstrakte arv bevidst, men gør den til sin egen. Ofte sker nyfortolkningen ved at tage fortidens skarpe silhuetter og bløde dem op og ændre farverne til pasteller. Det sker i overnævnte lysinstallation og på Jessica Breinholtz Björks interessante malerier, hvor pastellerne er i kontrast til kantede former, modelleret over militære stealth-fly.
Mindst interessant er Anna Fro Vodders kollager Af jord er du kommet (2009), der enten er passé, som i en kollage af røde negle og læber, meningsløse som hendes udrevne græske reklamer for sportsure eller i bedste fald dekorative som hendes kollager af foldede stjerner. Udstillingens mest dekorative malerier var dog uden tvivl Ferdinand Ahm Krags værker, hvis arkitektoniske præg og stærke farver kunne minde om Julie Mehretu.
Stedspecifik kunst er ofte interessant, da udfordringen ved at skulle designe til et bestemt sted kan virke som et kreativt benspænd. På denne udstilling havde Anders Sletvold Moe lavet et yderst diskret værk til Sophienholms trappeopgang: Fire hvide kvadrater malet på hvid baggrund, der skulle symbolisere lyset fra det nærmeste vindue i samme facon. Næsten for underfundigt. Så er hans Black ground, clear painting (2008), installeret længere nede af samme trappe, mere effektiv. Den består meget simpelt af en bøjet sort plexiglasplade monteret i øjenhøjde på trappeafsatsen. Tricket er den måde, den påmalede lakfarve reflekterer beskueren og omgivelserne på, som er en tand mere mærkværdig end de forvrængende tivoli-spejle, den er beslægtet med.
Alt i alt er udstillingen Deformities of Speed seværdig, men man bliver ikke overbevidst om, at en decideret vending mod det abstrakte maleri finder sted, som kataloget lover. Hertil er der for mange interessante værker, der ikke passer ind i det abstrakte program, men snarere er konceptuelle som David Svenssons kollager af dedikationer og tomme bogsider. Desuden er det svært for alvor at komme en mistanke til livs om, at nutidens abstrakte malere faktisk ikke er voldsomt gode til at male. Når man vil male 'gammeldags' og abstrakt er det en fordel at have samme skolede håndelag i penselarbejdet, så man kan se forskel på det, der er bevidst nonchalant og det, der bare uheldigt sjusket.
Rettelse: I den første udgave af denne anmeldelse indgik deren fejlagtig oplysning. Her stod, at kunsteren Anna Odell, der har været initiativtager til Deformities of Speed, som en del af et tidligere værk har ladet sig indlægge på en psykiatrisk afdeling. Vi er blevet gjort opmærksomme på, at dette værk er skabt af en anden kunstner af samme navn. KultuNaut beklager fejlen.
Tid & sted
Deformities of Speed
5. september - 4. oktober
Sophienholm
Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby
Se åbningstider
