|
|
Forum slår atter dørene op til årets store salgsmesse for gallerier. Krisen kan mærkes i branchen, priserne er sat ned og en del gallerier er blevet hjemme, men alligevel er udbuddet svimlende. Hvis man er interesseret i det hurtige overblik og ikke har noget imod den enerverende akustik i Forum, kan man snildt lægge en stjerne oveni. (Foto: Claus Starup)
Der er masser at blive begejstret over på kunstmessen, garanteret kunstnere du aldrig havde hørt om, og i bedste betydning noget for enhver smag. Men at navigere rundt imellem de mange boder og mennesker bliver også hurtigt noget af en prøvelse. Her er ikke tale om et saliggørende besøg i kunstens hellige haller, oplevelsen og hovedpinen man får af at være til Art Copenhagen er som at stå i kø i Bilka eller at gå på jagt efter tøjkup i selvsamme Forum.
Man kan således i et svagt øjeblik fristes til hurtigt at afskrive værkerne i alle de unge, smarte gallerier som indholdsløse provokationer, der er set hundrede gange før. Hvem skal den porcelænsskulptur hos V1 provokere, der forestiller en mand, der har sex med en kronhjort? Omvendt er her også voldsomt meget kunst, der mere ligner de fæle 'ikoner' man kan købe i en boligbutik, målrettet et grånende publikum, der stadig virker som om, de besidder den største købekraft. Og hvorfor ligner alle de færøske kunstnere hinanden? Kan de ikke finde andre motiver, end firkantede hustage i Torshavn med fjorden som baggrund?
Hvis det lykkes én at holde de negative sindsstemninger i ave, måske med hjælp fra stedets champagnebar, og man anlægger sig den rigtige shopping-mentalitet, er her dog rigeligt at komme efter. Midt i virvaret er det de mere lavmælte værker, der står stærkest. Morten Schelde viser hos Susanne Ottesen hvor langt man kan komme med en rød farveblyant og et stykke papir, og hos WAS når Andreas Emenius ligeledes resultater med en blå kuglepen på hvid baggrund. Allan Otte er som sædvanlig fremragende, men han spiller det en anelse for sikkert med sit I stykker (2009), der fortsætter hans serie af realistiske malerier af smadrede køretøjer. If it ain't broken don't fix it synes også at være mottoet hos Bjørn Poulsen, men det er svært at blive træt af hans smadrede og sammenskruede margrethe-skåle som her ses hos Galleri MøllerWitt.
Et galleri, der på messen har fat i den lange ende er Galleri Pi på første etage, hvor der ellers er langt imellem snapsene. Her har Lotte Agger nogle dragende, bemalede fotos, der får ellers hjemlige lokationer til at fremstå som unheimliche gerningssteder med relativt beskedne og elegante virkemidler. Morten Gersager Abel leger i samme galleri også med proportioner og dybdevirkninger i hans modeller af haveredskaber, der nok er rumlige, men får påført en ekstra dybdevirkning af den trykte overflade.
Fotokunsten står stærkt på denne messe, især Jacok Hunosøes foto af opstillede og bearbejdede hverdagsobjekter skal fremhæves. Men det er netop styrken ved Art Copenhagen, at der er så åndssvagt meget kunst på så lidt plads, at det næsten ikke giver mening at udvælge noget til omtale fremfor andet. Når det så er sagt, så skynd Jer hen og se, om der stadig er nogle af Signe Adrians enkle, men neonfarvede malerier til salg i Flow Galleri. Og overvej omhyggeligt, om nogle af de mange motordrevende kunstinstallationer ikke har bedst af at stå og dreje rundt i Forums cirkus end i en privat samling.
Tid & sted
Art Copenhagen
18.-20. september 2009
Forum Copenhagen
Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg C
Se åbningstider
