|
|
Selv ballonerne er sørgelige i den dystre opsætning af "Koldt produkt" på Odense Teater. Den ultramoderne fortolkning af "Et Dukkehjem" er en symboltung tragedie, der grænser til flæbende føleri. Heldigvis sørger gode skuespilpræstationer for, at tæerne ikke krummer sig helt ned under hælen. (Foto: Reklamefotograferne)
Nora er ikke længere det elskelige, naive nips, vi kender fra Ibsens klassiker. For 130 år siden var hun en pyntedukke, der skælmsk spiste makroner i smug. Nu er hun en selvstændig karrierekvinde, der grådigt fylder sig med flødeboller.
Appetitten skyldes, at Nora venter sig. Hendes højgravide mave bulner under en sort, stram latexkjole, der får hende til at fremstå som kølig og vulgær. Hende har man bestemt ikke lyst at overlade et spædbarn til.
Spørgsmålet er, hvem der er far til ungen. Ægtemanden Thorvald tror sig sikker, selv om han længe har haft rejsningsproblemer på grund af sit stofmisbrug. Et glædesbarn er det under alle omstændigheder ikke, hvilket illustreres af Kristine Lindes gave til de vordende forældre: Sorte balloner. Symbolet bliver næppe tydeligere.
Forvirrende og for meget
Dukkehjemmet er sort og stilistisk i Nikolaus Porz' scenografi som et symbol på figurernes kolde og selvcentrerede sind. Til gengæld bugner scenen af sætstykker, der forvirrer mere, end de gavner.
Et filmlærred tager publikum på rejser ind i figurernes tunge sind, mens traditionelle violiner filer løs, som stod der "Arbeit Macht Frei" over scenen. Det er i det hele taget dette filmiske tankespind, der får forestillingen til at kamme over i patetisk føleri. På et tidspunkt fantaserer Nora om sin endnu ufødte datter, der i drømmen skal forestille at være ca. 8 år. Mor og datter står på en solbeskinnet strand og kaster fulde af lykke en rød bold til hinanden. Det minder mest af alt om en blanding mellem et Skagensmaleri og en Far til Fire-film.
Skuespillet tager stikkene hjem
Hvis man forbigår de mange forvirrende elementer, så består forestillingens styrke utvivlsomt i de enkle fremstillingsformer. Den sortklædte Nora smelter sammen med det dunkle scenerum i al sin sammenbidte fortvivlelse. Hendes desperate forsøg for at holde sammen på et skrantende samliv kommer fint til udtryk i Natali Vallespir Sands kraftpræstation. Det er hendes fortjeneste, at Nora ikke blot fremstår som en kold kælling, men som et vedkommende menneske.
Koldt Produkt virker alt i alt som en forestilling, hvor man har undgået deviserne kill your darlings og less is more af frygt for at kede sit publikum. Hvor Ibsens symbolisme var nyskabende, er den her for udpenslet og overgjort.
Skru venligst ned for violinerne næste gang.
Odense Teater, Sukkerkogeriet: Koldt produkt
Se spilletider
