|
|
Mange filmfans elsker en god mafiahistorie. Og der findes mange gode mafiafilm. Mange af dem er amerikanske og har en drabelig æstetik og et persongalleri, som er så elskeligt, at det næsten er for galt. "The Sicilian Girl" er en italiensk/fransk produktion, som skildrer det sicilianske mafiamiljø som alt andet end romantisk.
Denne nye film om den italienske mafia er bygget på virkelige begivenheder og en 17-årig piges dagbog. Det lyder måske ikke som om en hardcore mafiafortælling kan vrides ud af en teenagepiges private skriblerier, men læs blot dette citat fra dagbogen, og tænk om igen:
Efter min død ønsker jeg en begravelse med få mennesker - kun dem, der hjalp mig med at få retfærdighed. Min mor skal ikke under nogen omstændigheder deltage i begravelsen eller se mig efter min død.
Ordene er skrevet i 1992 af Rita Atria, efter hun som 17-årig gik under jorden i Rom. Som barn overværede Rita sin far, som var en mindre mafiaboss, blive slået ihjel for øjnene af hende, mens resten af byens indbyggere lukkede deres øjne, døre, vinduesskodder og hvad der ellers er at lukke. Hun svor hævn over morderne, en anden mafiaklan, og begyndte derfor at føre dagbog over alt, hvad der foregik i den sicilianske landsby. Flere år senere kommer Rita i kontakt med Paolo Borsellino. Han er dommer og kæmper en indædt kamp mod mafiaen, som gennemsyrer hele Italien. Det er første gang nogensinde, at et medlem af mafia-familien bryder tavsheden - og Rita ved godt, hvad det betyder jvf. ovenstående dagbogscitat.
Filmen er befriet for enhver form for idyllisering. Mafiamedlemmerne fremstår som de kriminelle og mordere, de er - og filmens heltinde er ikke nogen Jeanne D'Arc. Hun er en stædig, egoistisk og uhøflig teenagepige, som tvinges ind i en modningsproces undervejs i filmen pga. den alvorlige situation, hun befinder sig i. Filmen varer 1 time og 47 minutter, men virker længere, fordi den tager sig tid til at skildre Ritas isolation, som foregår på flere forskellige niveauer. At filmen giver sig tid bliver både dens styrke og svaghed, fordi det nogle gange lykkes på fremragende vis at formidle den klaustrofobiske angst og ensomhed, som hovedpersonen føler, mens andre scener ikke er helt så vellykkede og i deres længde bliver noget kedelige.
Rita spilles af Veronica D'Agostino, som gør det fremragende. Italienske skuespillere skal være ekstragode til at levere replikker. Det forholder sig nemlig sådan, at film stadigvæk som regel eftersynkroniseres i Italien. Det er med til at give italiensk film dets helt eget udtryk, fordi det er jo umuligt at ramme helt præcist. Men mange skuespillere er gode til det - herunder hovedrollen i The Sicilian Girl. Desværre er en af de største mandlige roller i filmen, dommeren, som Rita samarbejder med, spillet af Gérard Jugnot, hvis eftersynkronisering er decideret elendig, og det er temmelig forstyrrende.
For alle mafiosointeresserede er denne film et absolut must, mens den for andre nok vil virke alt for træg, dog med spændende og bevægende glimt undervejs.
The Sicilian Girl er ude på DVD fra Sandrew Metronome
