|
|
Anders Morgenthalers nye tegnefilm lægger sig i sporet efter didaktiske eventyr for børn og voksne, 1970ernes fjollede børnefjernsyn med politisk korrekt morale og de amerikanske computeranimerede film med masser af jokes. Og så er den fremragende indtalt af nogle af Danmarks største komiske talenter. (Foto: Copenhagen Bombay)
Filmens hovedperson, æblet Torben (Frank Hvam), trækker veksler på H. C. Andersens lille grantræ, som også stræbte efter perfektion. Torben vil gerne være et skinnende, blankt udstillingsæble, der lever op til alle de krav, der kan stilles til et æble. Hans ven, æblet Newton (Lars Hjortshøj), ligner en pære og kan derfor ikke komme i betragtning til den slags hæder og ære. Til gengæld er Newton ikke så bange af sig, når de to æbler lander på jorden og tager på opdagelse i haven. Torben går i panik, da han opdager, at han er beboet af en orm, som hedder Sylvia (Sidse Babett Knudsen). Torben, Sylvia og Newton får følgeskab af et syngende kirsebær (Michael Carøe), og de fire karakterer kommer derefter ud for lidt af hvert. Det er lige så gakket, som man kender Morgenthaler fra bagsiden af Politikens kultursektion, men her er det tilsat morale for børn og voksne og en håndfuld kendte børnesange med ny tekst.
Når man, som denne anmelder, er fuldstændig enig i Morgenthalers morale, er det svært at hidse sig op over den didaktik eller opdragelse, der ligger i filmen. Men det må lige nævnes, at det fra første til sidste sekund bliver smasket lige i hovedet på biografgængeren, at her er der altså en lektie at lære: I livet skal man gøre lige præcis det, som gør én lykkelig. Man skal ikke ligge under for samfundets krav til, hvordan man skal se ud eller hvem man skal være venner med. Vi er alle sammen en del af denne jord, og vi skal finde vores egen lille plads. Vi er alle sammen vigtige, og vi skal huske at vise hensyn til andre på livets vej. Det er en morale, som kan synes vigtigere at understrege end nogensinde før i et samfund, hvor skønhedsidealer og præstationsræs er en del af dagligdagen. Men sjovt nok ender filmen med en idealisering af den traditionelle kernefamilie med patriark og hele molevitten. Men fred være med det - filmen levner også en lille plads til, at man kan leve livet på andre måder.
Der er ingen tvivl om, at Æblet og Ormen vil kunne underholde rigtig mange. De helt små vil være henrykte over dette frugt- og grøntunivers, de lidt større vil kunne forstå f.eks. det satiriske portræt af en gammeldags lærer i form af en humorforladt aubergine, mens teenagere og voksne vil svælge i f.eks. Angoradrengenes stemmemæssige fortolkninger af nogle fanatisk kristne kartofler. Og uanset alder vil mange nok kunne sætte pris på et gammeldags og samtidig meget unikt tegnet univers, som er en modsætning til de mange computeranimerede børne- og familiefilm.
Fortællingen om æblet Torben, hans orm Sylvia og deres venner æblet Newton og kirsebærret Bo er noget så særligt som en tegnet frugt-road-movie-musical med en højtløftet pegefinger og med masser af elementer, som vil kunne underholde de fleste - især de allermindste biografgængere.
