|
|
Annika von Holdts nyeste roman er voldsporno af værste skuffe. Klichéfyldt, ubehagelig og unødvendig som litteratur betragtet, men også medrivende, nervepirrende og konsekvent i sin skildring af de værste mareridt. Her er både begravelser af levende mennesker, dystre villaer og tordenbrag, der flænger himlen med unaturligt god timing.
Tortur og voldsporno er for tiden de store dyr i åbenbaringen, når det kommer til den svære gysergenre. Bedst eksemplificeret i filmverdenen med serierne Saw og Hostel, hvor udpenslede torturscener ikke blot er midler til at skræmme publikum, men filmenes mål i sig selv.
Sov som de døde er en udpræget torturgyser. Her bliver utallige unge piger ikke kun voldtaget, men også udsat for sære, særdeles udpenslede eksperimenter i månedsvis, før de bliver slået ihjel. Og netop en sådan ung og særdeles mishandlet pige er startskuddet for hovedhandlingen i Annika von Holdts roman. Hun løber nemlig ud foran en firehjulstrækker en mørk og stormfuld aften. Føreren Máire må af grunde, der er for komplicerede til, at vi kan komme ind på det her, efterlade pigen, da hun løber efter hjælp. Politiet er naturligvis ikke til megen hjælp, så Máire risikerer følgeligt både sit eget og sin venindes liv, da hun vender tilbage til det sted, hvor hun efterlod pigen, for at finde ud af, hvad der er sket med hende.
Annika von Holdt kender alle gysergenrens bedste tricks og bruger løs af dem helt uden mådehold. Hovedpersonen er grusomt traumatiseret, det buldrer og brager til den helt store guldmedalje, regnen siler og siler, der bliver jamret og skreget på de fleste af bogens sider, en del af handlingen er henlagt til en stor kirkegård, den sorte betjent lyder naturligvis navnet Leroy (side 69) og så videre og så videre. En sort kat bliver sågar brugt som chokeffekt i en scene, hvor en ung kvinde føler sig forfulgt i et stort, tomt hus. Kender man gysergenrens regler, er det derfor ikke vanskeligt at forudsige bogens handling, og det store twist på bogens sidste sider er ikke noget, man hopper i sofaen af overraskelse og benovelse over.
Læg dertil et sprog, der er temmelig omstændeligt, plastret til med tillægsord og virker ret kunstigt. Bogen foregår i USA og det virker, som om Annika von Holdt også har skrevet bogen på engelsk, hvorefter den er blevet en smule kluntet oversat. På side 241 får en af bogens karakterer lagt følgende sætning i munden: "Og jeg tager ikke nej for et svar". I Danmark ville man nok i stedet sige: "Og jeg accepterer ikke et nej".
Men som læser bliver man alligevel revet med af handlingen, tiltrukket af den på samme måde som dem, der kører langsomt forbi en trafikulykke. Brutaliteten fascinerer og især i bogens sidste tredjedel formår Annika von Holdt at lade handlingen spidse til i et forrygende tempo. Man mærker, at hun er i sit es, når det bliver rigtig voldsomt, for mens personerne er karikerede som i en amerikansk tv-serie, er grusomhederne mareridtsagtigt uvirkeligt beskrevet. Særdeles virkningsfuldt.
Som sådan opfylder Sov som de døde altså sit mål. Den leverer sin vold og sin gru med kalkuleret præcision. Men der findes altså gyserforfattere derude, tag nu bare Peter Straub, der formår både at bygge uhygge og troværdige personer op. Og så bliver en gyser pludselig rigtig interessant.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Annika von Holdt: Sov som de dødeForlag: Lindhardt & Ringhof
Sider: 300
ISBN: 978-87-11-43894-7
