|
|
Aarhus Teaters stort opsatte anden del af "Det Gyldne Kompas" er mere helstøbt og indlevende end første del og kan varmt anbefales. Vi følger med på Lyras og Wills fortsatte rejse i den store kamp om støvet i de mange parallelle verdener. I et univers, hvor skabelsesberetningen fortælles i eventyrets skær med skytsånder, hekse og genfærd. (Foto: Jan Jul)
Stykket er blevet dramatiseret af Nicholas Wright ud fra Philip Pullmans bogtrilogi Det gyldne kompas, Skyggernes kniv og Ravkikkerten. Aarhus Teater har, som det første teater i Skandinavien, kastet sig ud i en gigantisk teaterversion i to dele. Første del havde premiere sidste år - og nu kommer anden del: Det Gyldne Kompas 2. Stykket er oprindelig skrevet til og opført i London National Theatre, med stor succes. Det er nu oversat til dansk. Sidste års premiere på første del var ikke så stor en succes som forventet, men der er ikke skruet ned for ambitionerne med anden del.
Forestillingen begynder med et kort og meget informationstungt resumé af sidste års forestilling lavet på storskærm. Dette skal introducere eventuelle nye til historien - eller folk, der måtte have glemt hovedtrækkene fra sidste år. Uanset om man har kendskab til historien eller ej er starten meget handlingsmættet med mange skift, så man skal virkelig holde tungen lige i munden.
Lyra og Will fortsætter deres farefulde færd på tværs af flere parallelle verdener. Skyggernes kniv hjælper dem med at skære døre mellem disse verdener. Denne gang kommer de så langt som til dødsriget for at gøre det rigtige.
Handlingen er mættet - næsten overmættet - med symbolik, henvisninger og allegorier. Hovedhandlingen er en omskrivning af syndefaldsberetningen, hvor hekse, faldne engle, polarbjørne og ninja-inspirerede munke med maskingeværer har deres roller. I de mange verdener er kampen mellem religionen og videnskaben spidset til. I den sidste kamp ved verdens ende kæmpes der om støvet. Støvet er det stof, som menneskene lod komme til alle verdener, da de mistede uskylden. Og alle menneskers skæbne er nu bundet til en pige: Lyra.
Skuespillerne er bedre i deres roller i år, og hovedrolleindehaverne Ene Øster Bendtsen, som pigen Lyra, Andreas Jebro som hendes daimon, og Thomas Knuth-Winterfeldt som drengen Will er langt mere overskudsagtige og indlevende i deres præstationer.
Endelig er kulisserne uovertrufne - hele den visuelle side med mange flotte skift, fantasifuld lyssætning og enkle, men virkningsfulde dekorationer er til absolut topkarakter: Fire søjler, der dansende glider rundt på scenen og virker som tårne, mure, døre og baggrund for de mange scener.
Kostumer og dukkerne er - med undtagelse af en dårlig efterligning af nazi-inspirerede soldateruniformer - en oplevelse værd i sig selv. Polarbjørnene er til stor glæde med igen, men dog uden så stor en rolle som sidst - desværre. Heksene og harpyernes kostumer virker som de mest gennemarbejdede og fantasifulde. En ny race bliver introduceret - gallivespianere, et alfeagtigt folk, der fungerer som spioner. Disse er lavet som dukker, og særligt kaptajnen Lord Roke føres med overbevisende smuk hånd af Anders Baggesen.
Stykket er langt mere flydende end Det Gyldne Kompas 1, og særligt anden akt er øvet til perfektion. Første akt havde på premiereaftnen endnu nogle ujævnheder med dialog og sceneskift, men alt i alt en yderst fin præstation. En virkelig gennemarbejdet forestilling af et relativt svært stykke, som Aarhus Teater kan være stolte af. Fem store stjerner herfra, og en varm anbefaling, hvis man tør overgive sig til et stykke lidt ud over det sædvanlige.
Varigheden er to timer og 40 min (inkl. pause) - og forestillingen anbefales fra 10 år. Børn under 10 år vil have meget svært ved at følge handlingen i stykket, særligt hvis de ikke kender handlingen i forvejen. Generelt kan det anbefales at læse bøgerne først.
Aarhus Teater: Det Gyldne Kompas 2
Se spilletider
