|
|
Den svejtsiske filosofiprofessor Pascal Mercier tog anmelderne med storm med værket "Nattog til Lissabon" i 2004. Nu har han skrevet endnu en gribende roman i samme livsfilosofiske genre. "Lea" er et interessant og poetisk værk, der fastholder læseren under læsningen, men desværre ikke formår at sætte særlig dybe spor i bevidstheden efter endt læsning.
En kvindelig violinist spiller Bachs Partita på banegården i Bern. Musikken rammer den lille ulykkelige pige Lea lige i hjertet. Midt i den travle myldretrafik på banegården står hun fastfrossent og lytter til den smukke musik, og fra da af er alt forandret. Fra at være en lille 8-årig pige, der stum af fortvivlelse har sørget over modernes død, bliver hun pludselig transformeret til en determineret, lidenskabelig kraft, der koste hvad det vil, vil lære at spille violin. Senere viser det sig, at hun har et musisk talent, der nærmest kun tør måle sig med mesteren selv.
Lea er en smuk og poetisk historie om en fars voldsomme kærlighed til sin datter og dennes vanvittige lidenskab for musik, der får fatale konsekvenser. Det er en historie om menneskets eksistentielle ensomhed og skæbnens uundgåelighed. En tragisk historie, der langt hen af vejen fremstiller ensomheden mellem mennesker som uovervindelig, og skæbnen som en kraft, der altid i sidste ende vinder over den menneskelige vilje. Det er skæbnen, der har villet, at Lea skulle lære at spille musik, og det er skæbnen, der styrer hende, når hun står på scenen og udfolder sit mirakuløse talent. Hendes egne tanker og følelser synes ikke alene underordnede denne stærke udefrakommende kraft, men også fremmede for hende selv. En dyster, men tankevækkende fremstilling af menneskets liv og livets ustyrlighed, der ligger milevidt fra den populære selvhjælpslitteraturs evige mantra: "Lær at styre dit eget liv" og den rendyrkede kliché: "Følg dit hjerte". Hos Pascal Mercier er livet for stort og gådefuldt til at lade sig underkaste menneskets vilje.
"Hun havde bukket som om dette bifald var noget der tilkom hende. Som om verden skulle tiljuble hende.. Det var ikke - som jeg først tænkte - fordi der havde ligget forfængelighed og arrogance i det. Nej, det var omvendt: I hendes holdning, hendes bevægelser og hendes blik anedes et budskab hun endnu ikke selv vidste af, og som hun i en vis forstand heller ikke ønskede at vide af: at man under ingen omstændigheder måtte lade hende alene med det hun kunne og med det hun med grænseløs hengivenhed tilegnede sig."
Sproget flyder, og historien fænger. Desværre er den også hurtigt glemt. Pascal Mercier skriver godt og har tydeligvis noget på hjertet, men den filosofiske dybde går desværre lidt tabt i historiens følelsesladede tragedieelementer. Den desperate far, der elsker sin smukke, talentfulde datter så højt, at tårerne triller konstant, kommer til at fremstå en smule patetisk, og den skæbnekraft datteren knytter til sit violinspil og derved også til sin undergang fremstår lidt for konstrueret. Pascal Mercier en ubetvivleligt en dygtig forfatter og Lea er helt sikkert en roman, der befinder sig på et højere niveau end størstedelen af det, der kommer ud herhjemme i disse år. Men det er ikke forfatterens mesterværk. Forhåbentlig har vi endnu mesterværket til gode.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Forfatter: Pascal Mercier (oversat fra tysk af Mone Hvass)
Forlag: Tiderne Skifter
Sider: 246
ISBN 978-87-7973-387-9
