|
|
Disneys klassiker "Mary Poppins" på Det Ny Teater er som forventet fuld af magi. Der er fantastiske kostumer og detaljeret scenografi, og med Det Ny Teaters tekniske kunnen kan lade sig gøre. Så det er intet under, at vi ser Mary Poppins flyve højt oppe under loftet. Men har den gamle musical noget at sige os i dag? (Foto: Jonas Lodahl)
På Kirsebærvej bor familien Banks. Mrs. Banks drømmer om dengang, hun var skuespillerinde og har svært ved at finde sig tilrette i rollen som husmor og værtinde for byens bedre borgerskab. Børnene Jane og Michael er så uopdragne, at deres skiftende barnepiger alle forlader huset. De indrykker derfor selv en annonce efter en ny, og så dukker Mary Poppins op, og straks kommer der nye boller på suppen. Hun går nemlig ind for fri fantasi og knap så meget kæft, trit og retning.
Mr. Banks er lidt af en hustyran, der forsøger at få alle til at danse efter sin pibe. Hans egen barnepige Miss Andrew gjorde, ifølge ham selv, alting rigtigt. Hun havde om nogen forstand på børn og forstod at kvæle al fantasi og opfindsomhed. Den gode Miss Andrew møder vi også, og det viser sig, at Mr. Banks stadig er rædselsslagen for den noget skræmmende barnepige med den djævlehorns-lignende hattepynt.
Ude på gaden møder vi Bert, der skifter sit erhverv ud fra tid til anden; han maler lidt, tryller lidt og ender som skorstensfejer. Og endelig er der heltinden, Mary Poppins, der bogstaveligt talt lander hos familien med sin paraply og den magiske taske, der på én gang er både tom og rummer en masse lige fra en stumtjener til en dyne.
Mary Poppins' kendingssang er "Kom lidt sukker på skeen". Lidt sukker får medicinen til at glide lettere ned, men foruden sukker får hun levertranen - for det er den medicin, ungerne skal have - til at smage som is. Mary Poppins tryller rod og uorden væk og får hverdagskedelige ting til at forvandle sig til ren magi. Forestillingen er spækket med iørefaldende sange og fine danseoptrin, men den kækkeste dans er skorstensfejernes stepdans og sangen "Chim, chim cheree". Titelrollen spilles overbevisende af Charlotte Guldberg, og hendes tilbedende ven Bert af Kristian Studsgaard.
Nyfortolkning og aktualisering er ikke koncepter, der traditionelt rimer på Det Ny Teater. Skal man alligevel gøre forsøget og vove at trække en forbindelse mellem Mary Poppins og dagens orden anno 2010, må man pege på den stadigt kradsende finanskrise og spørge, hvor meget sukker der skal til, før vi holder op med at jamre over de dårlige tider? Meget passende arbejder Mr. Banks i en bank, hvor det heller ikke går helt godt - før til allersidst, selvfølgelig. Så selvom budskaberne i Mary Poppins må siges at være godt gennemgnaskede floskler som "du kan hvad du vil, hvis du tør", så er det måske alligevel på sin plads, at vi får den medicin ind med skeer.
Der er dog virkelig meget sukker på skeen, og kostumer og scenografi ligner mest en meget pastelfarvet slikbutik. Det er en overvældende mundfuld, men sukker og floskler til trods er musicalen ganske gennemført.
Det Ny Teater - Mary Poppins
Se spilletider
