|
|
Den schweiziske forfatter Friedrich Dürrenmatts mørke og satiriske dramastykke "Den gamle dame besøger byen", som vises på Det Kongelige Teater, i Skuespillerhuset, er et eksistentielt drama, der sætter fokus på materialismens magt over mennesket. Stykkets tematikker fremstår i dag, 50 år efter, skræmmende aktuelle. (Foto: Miklos Szabo)
Det er let at være idealist, når man har penge nok til at kunne købe et rart og behageligt liv. Men hvad sker der med idealerne, når pengepungen er tom?
Landsbyen Güllen ligger i ruiner, arbejdsløsheden er tårnhøj og fattigdommen har sat sit præg på det, der engang var en blomstrende lille handelsby. Det eneste håb er, at det styrtende rige bysbarn Claire Zachanassian, der har meldt sin ankomst til barndomsbyen, vil rede byens indbyggere ud af fattigdommen. Og det vil hun, viser det sig. Faktisk har hun i sinde at skænke dem intet mindre end en milliard! Men på én betingelse: hendes ungdomskæreste, Arthur, som gjorde hende gravid, men nægtede at gifte sig med hende, fordi han hellere ville giftes med købmandens datter, skal slås ihjel!
Hævnens time er kommet, men borgerne i Güllen vender forarget den gamle dame ryggen. De er jo civiliserede mennesker, siger de - og humanister. I hvert tilfælde på overfladen. Bag facaden lurer mørke kræfter. Den gamle dame besøger byen er et tragisk-komisk værk, der langt hen af vejen er temmelig forudsigeligt. Men det er samtidig et spændende, dramatisk og velspillet stykke, der råt og uforsødet viser, hvad der sker, når begæret efter velstand gør mennesket til bøddel
Hvis man tolker stykket, som en fortælling om et gammeldags landsbysamfund, der forstøder en ung kvinde, fordi hun er blevet gravid uden for ægteskabet, er det naturligvis et forældet stykke, der kritiserer moralske principper, som for længst er uddøde. Tolker man derimod stykket som en refleksion over de sider af mennesket, der kommer til udtryk i nedgangstider, som en refleksion over begreber som hævn, forræderi og grådighed, er det imidlertid et højaktuelt stykke, som i høj grad har noget at sige til en kriseramt civilisation, hvis idealer, på trods af konjunkturerne og den stigende arbejdsløshed, er dybt præget af materialisme.
Det er Dogville i teaterform, men det er ikke begær i seksuel forstand, der fordærver en hel landsby. Det er begæret efter penge, der er så stærk en kraft, at alle idealer må vige til fordel for nye sko og årgangs whisky.
Stykkets største svaghed er en irriterende fald-på-halen humor, der gør den ellers fine historie lidt for folkelig og lidt for letkøbt. Men alvorsdelen bærer dramaet oppe, og det er - heldigvis - den seriøse dramatiske udfoldelse, der bliver tilbage i erindringen, efter at tæppet er faldet.
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset - Store Scene: Den gamle dame besøger byen
Se spilletider
