|
|
Nørrebro Teater forsøger i forestillingen "Linda P på bjerget" at give den gode gamle klassiker "Jeppe på bjerget" nye ben at gå på. Sigtet har været at opdatere klassikeren i en moderne og mere aktuel, mediesatirisk version med Linda P i hovedrollen, men projektet drukner totalt i det billige grin.
Linda P på bjerget er baseret på den gamle klassiker Jeppe på bjerget (1722) af Ludvig Holberg. Kort fortalt handler Jeppe på bjerget om den alkoholiserede Jeppe, der får bank af sin kone, Pernille. En dag falder han om af druk, hvorefter han bliver opdaget af baronen, der vil spille ham et puds. Jeppe vågner op i baronens seng, og udtaler de berømte ord "drømmer jeg, eller er jeg vågen". Han formår dog ikke at tilpasse sig situationen, men begynder at misbruge sin nye position. Det ender med, at han atter vågner op i grøften og fortsætter sit liv som hidtil. I Nørrebro Teaters udgave har man valgt en alternativ slutning, hvor budskabet er, at man ikke partout skal blive i den sociale klasse, som man nu engang er født ind i, men godt kan sætte ambitionerne op efter noget mere.
Linda P på bjerget er noget mere rapkæftet end den kuede Jeppe, og forstår at give sin kæreste Kim tørt på. Kim har et malerfirma, som Linda P arbejder i, sammen skal de arbejde for den store tv-baron (Ulf Pilgaard). Linda viser sig at have samme trang til alkohol som Jeppe, især rom og cola, og da baronen finder Linda P sovende af druk på stilladset foran sit vindue, sættes der for alvor skub i historien.
Nyfortolkningen af Jeppe på bjerget, hvor sceneriet er hensat til den opreklamerede og overfladiske medieverden, er i udgangspunktet en god idé. I programmet til forestillingen lægges der op til kritisk satire, men kritikken bliver bare aldrig ført til dørs. Det hele falder til jorden i skæg og ballade og klicheen om, at man boller sig til tops inden for medieverdenen, er efterhånden så slidt, at det er smerteligt at se på. Forestillingen byder på en række parodier på kendte mennesker hvoraf enkelte lykkes ganske godt; især parodierne på Mads Christensen og Johannes Møllehave, mens parodien på Thomas Troelsen falder fuldstændig til jorden, og Anne Marie Helger-parodien er for nem - bare fordi man tager en frugtkurv på hovedet, er parodien ikke gennemført.
Til trods for at undertegnede normalt finder Linda P ganske sjov, så er det tydeligt, understreget af de replikker, som ikke direkte ligger lige til hendes komiske højreben, at det ikke er skuespilkunsten, der er hendes talent. Dertil virker det ualmindeligt søgt, at Lindas kæreste Kim pludselig springer ud som en Sidney Lee kopi. Det er svært at se, hvor den karakterudvikling udspringer fra. Ulf Pilgaards karakter som den magtsyge tv-baron er meget lig alle de roller, vi ellers kender ham fra i diverse revyer mm., så her er heller ikke noget nyt at komme efter.
Når alt kommer til alt, får man et par af de gode grin undervejs, mens samfundskritikken mangler bid og glider i baggrunden.
Nørrebro Teater: Linda P på bjerget
Se spilletider
