|
|
Den italienske illustrator Roberto Innocenti burde efterhånden være velkendt på dansk. Ikke mindst folkeskoleklassikeren 'Rose Blanche' er nærmest kanon. 'Huset', som han har lavet sammen med J. P. Lewis, er en smuk fortælling om faserne i menneskets liv, og hvordan disse faser indlejres i den historiske kontekst. Teksten er meget sparsom, men billederne desto stærkere.
Den italienske tegner er så raffineret og sublim i sit udtryk, at hans billeder er små kunstværker i sig selv. Han formår som ingen anden at portrættere sit skriftlige materiale, så man på intet tidspunkt er i tvivl om hans hengivenhed for stoffet. Klassikeren fra 1986, Rose Blanche, om den lille pige, der oplever nazisterne og deres KZ-lejre for slutteligt selv at falde for en geværkugle, er uden sidestykke i genren. Den poetiske og barndomsidylliserende Det yderste sted fra 2002 er en lille perle, der desværre er svær at få et eksemplar af i dag. I Paris faldt undertegnende over et eksemplar af Innocentis udgave af Pinocchios Eventyr (2005). Den findes heldigvis også på velassorterede boghandleres hylder; for pokker, hvor er den godt tegnet! Siden J. M. Barries teaterstykke Peter Pan and Wendy (1904) er det på sin vis blevet en styrke i børnebøger, at det onde spiller en afgørende og synlig rolle. For øjeblikket diskuteres det også i en dansk sammenhæng, hvor meget børn skal udsættes for. Innocenti formidler på smukkeste vis det svære ved at være menneske - såsom døden, sorgen og kærligheden - uden ord. Det er derfor kærkomment, at hans udgivelse også denne gang har fundet vej til os i det kolde nord.
Huset er fantastisk godt tegnet. Lad det være sagt med det samme. Bogens hus er bygget i 1656, men vi møder det første gang i 1900, hvor en flok legende børn tumler omkring det forladte hus. Så følger vi ellers huset igennem det 20. århundrede. Næste gang er i 1901, hvor det genopbygges, så i 1905, hvor familien flytter ind, og så hedder det ellers bryllup, barnedåb, 1. verdenskrig - uha, den er uhyggeligt godt tegnet - dernæst mellemkrigstiden og vindyrkningen. Fascismen stikker sit afskyelige hoved frem i 1936 i et kapitel, der faretruende hedder 'Kornet høstes.' Så kommer 2. verdenskrig, og huset tjener nu som tilholdssted for flygtninge. Så befrielsen, hvor huset er vært for adskillige soldater. Tiden følger den lille familie, og børnene flytter hjemmefra med deres børn, og så må vi desværre også tage afsked med de sidste beboere. Huset låses af, og forfaldet sætter ind igen - indtil gravkøer tager over og moderniserer hele baduljen i 1999, så en moderne familie kan flytte ind. Den eneste tekst er de sigende kapiteloverskrifter. Men styrken ligger i det samme billede af huset, der hele tiden ændrer sig en smule - tema med variationer - og når man så kigger på det første og det sidste billede, er forskellen enorm. 100 år er gået; 100 år af Europas historie. Gribende og elegisk. Årstiderne, menneskene, huset og landskabet - Innocenti har tegnet levet liv. Det er smukt. Ufattelig smukt.
Køb eller bestil bogen på saxo.com.
Roberto Innocenti og J. Patrick Lewis: Huset
Høst og Søn, 64 sider
ISBN: 978-87-638-1404-1
Udkommet: 26.03.2010
