|
|
Klaus Rothstein er virkelig i sit es, når han bedriver essays. Manden kan favne fra det almene til det mere specielle - og tilbage igen. På forunderlig vis tager bogen sit afsæt i Norden, indkredser Danmark, for dernæst at fokusere på Spanien og Italien. Centralt står hengivenheden til fodboldspillet og anstændigheden blandt mennesker.
Klaus Rothstein er en meget berejst herre, og snart sagt alle essays i samlingen Den nøgne maskine tager afsæt i en rejseoplevelse. Morsomt er det at læse, at manden jokker i et kondom ved Middelhavets kyst - vi er i Spanien - og bagefter beklager sig over, at bølgerne ejakulerer på ham. Så tager han fat, og man forstår, at hans egentlige ærinde er Catalonien - og dermed også fodboldklubben Barcelona - og den løsrivelsestrang, der i bund og grund er implicit i staten Spanien. Det er en mesterlig indledning, og som man læser resten af essayet, forstår man bedre og bedre dette udgangspunkt. Rothstein er virkelig bedst i sine essays; hans slutninger, tanker og perspektiver er ofte morsomme, reflekterende og bedrevidende på den fede måde. Hans essaysamling om det lange løb, nemlig maratonløbet, Frisk fisk til inkaen, er desværre nok en lille overset perle. Derfor er det forfriskende at læse Den nøgne maskine, der i øvrigt har sin titel efter det røntgenagtige monstrum, der øjensynligt skulle være i stand til at se igennem folks tøj, og dermed kunne afsløre, hvorvidt de er terrorister eller ej. Måske en paradisisk opfindelse til lufthavne og deslige. Hvorom alting er, så kædes steder og begivenheder sammen til en formfuldendt essaysamling, der tager sin læser med på en berigende tur rundt i den europæiske kultur anno 00'erne.
Samlingens sidste essay, "Undskyld, at jeg tog fejl", er fuld af de dybtskuende refleksioner, som Rothstein virkelig mestrer. Vi starter med forfatterens egen undskyldning til Dansk Folkeparti, om end der trækkes lidt i land undervejs, og tager derfra springet ud i de tons af undskyldninger, der jævnligt fylder medierne. Rothstein har både en skrivestil og en nysgerrighed, der kan vende begrebet rundt og udforske dets mere sleske sider - og samtidig også påpege, at den offentlighed, der egentlig undskyldes over for, ikke umiddelbart har krav på denne undskyldning. Tag bare Britney Spears, der må undskylde, at en fotograf tager et billede at hendes udækkede køn. Eller de utallige politikere, der fejler tykt i nutiden, men som elegant undskylder forgængernes miserer. Man kunne blive ved - og det må man håbe, at Rothstein er til sinds. Hans essays er et frisk pust, og når man lægger bogen fra sig, så fortsætter den med at rumle i baghovedet. Og - kunne man sige i denne sammenhæng - klæbe til en som et brugt kondom. Dette er positivt ment.
Køb eller bestil bogen på saxo.com.
Klaus Rothstein: Den nøgne maskine - essays
Tiderne Skifter, 239 sider
ISBN: 978-87-7973-391-6
Udgivet: 28.04.2010
