|
|
Den mexicanske spillefilm "Sin Nombre" handler om at have alle odds i mod sig. Om at flygte fra et land, en bande, et politi. Om at slå ihjel og kæmpe for sin overlevelse i en alt, alt for ung alder. Om at have stærke følelser og at insistere på kærligheden, selvom det er umuligt. Men den mangler nogle reliefs, så den hårde virkelighed bliver virkeligt hård. (Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution.)
Bandemedlemmet Willy, også kaldet El Casper, er brændende forelsket i Martha Marlen. Hendes navn står skrevet mellem hans andre tatoveringer, og han tilbringer al den tid sammen med hende, han kan. Han holder hende hemmelig for medlemmerne i den mexicanske bande Mara Salvatrucha, da han ikke vil dele, som brødre ellers gør. Udover Martha Marlen bruger Willy sin tid på en tolvårig dreng, som skal være nyt bandemedlem og får øgenavnet Smiley, fordi han er i stand til at smile efter det voldsomme optagelsesritual.
Teenagepigen Sayra er på flugt op gennem Latinamerika. Flugten foregår på taget af et godstog sammen med mange andre, der også er på jagt efter den amerikanske drøm. Samtidig med at toget krydser grænsen til Mexico, opstår der problemer mellem medlemmerne af Mara Salvatrucha, og Willy må flygte. Hans skæbne bliver flettet sammen med Sayras, og empati, taknemmelighed og kærlighed opstår mellem de to unge hovedpersoner.
Filmens barske socialrealisme rummer scener af nervepirrende thrillerkarakter, fordi de håbefulde flygtninge på togvognenes tage ikke kun skal kæmpe mod vind og vejr, sult og sorg, men også mod bandemedlemmer og politifolk. Thrillerelementerne giver filmen tiltrængt dynamik og yderligere identifikation med hovedpersonerne, som ellers er blevet præsenteret på en udelukkende offergørende facon.
For meget nød og lidelse i en film er ikke altid den bedste måde at vise den virkelige verdens fattigdom og desperation. Og selvom karaktererne er både godt skrevne og spillede, mangler man som seer at få lov til at trække lidt på smilebåndet eller opleve en anden form for kontrast til den altopslugende armod. Der er simpelthen for meget hårdhed til, at man kan begribe, hvor hårdt det i virkeligheden må være for mennesker, der deler skæbne med hovedpersonerne.
Der kan ikke argumenteres imod, hvor vigtigt det er at fortælle en historie som Sin Nombre. Den sætter unægtelig den danske bandekriminalitet i perspektiv - og giver en advarsel om, hvor galt det måske kan komme til at gå. Og så er det altid forfriskende med en ikke-amerikansk film. Sin Nombre kan absolut konkurrere med både socialrealistiske film og thrillere, som vi kender dem fra det amerikanske og danske filmmarked. Den er flot fotograferet, krydret med mageløs musik og helt igennem velportrætteret af de unge skuespillere og den debuterende instruktør.
Sin Nombre - ude på DVD fra Sandrew Metronome
Se filminfo
