|
|
Se filmanmeldelse på Kultunuat TV
Franske Forviklinger - Anmeldelse from VideoBrunch on Vimeo.
Byen er Paris, det er Musikkens Dag d. 21. juni anno cirka nu. ML og hendes polske mand, Piotr, er ved at forberede en vennemiddag. Stressen er stor, alt skal være perfekt: kammuslinger, le bigos (polsk kyllingeret), le fromage, le vin et le café! "Franske Forviklinger" ("Le Code a Changé")er en film om kærlighed, utroskab, venskaber og mest af alt falskhed. (Foto: Camera Film)
ML er en succesfuld skilsmisseadvokat. Hendes mand Piotr er hjemmegående. Vennerne er gynækologen Mélanie, hendes mand cancerlægen Alain; Sarah og Lucas, forfatteren og advokaten, der lever i et forlist ægteskab, hvilket leder Sarah i armene på Piotr; MLs søster, Juliette, der er blevet gift i hemmelighed med den 30 år ældre skuespiller Erwann; Jean Luis, tømreren som lider af hjertesorg over, at ML ikke vil have ham trods deres korte men hede affære; Manuela, MLs spanske flamencolærer, der også er patient hos Alain, og slutteligt Henri, MLs og Juliettes far. Puha, så er forviklingerne i gang!
Filmen indledes med den hektiske forberedelse af middagen. Paris er i lige så kaotisk tilstand; det er sommer, og Musikkens Dag fejres med koncerter i gaden. Gæsterne må kæmpe sig gennem mylderet for at komme frem. De stærke farver og farten over lysets by leder tankerne hen mod fantastiske ferier i byen over alle byer.
Men lad os se på timerne inden middagen. De sprælske replikker lyder i nærheden af: "Kom ikke så meget løg i bigosen, Piotr - kun polakker kan fordøje det", "Jeg håber ikke, vi skal have bigos i aften", "Bare fordi det er sæson for kammuslinger, behøver alle ikke at servere det" og "Kære Gud, giv mig kræfter til at overleve denne middag og smile, selvom jeg er hamrende ligeglad med folks gøren og laden".
Der er banet vej for forventningen om en morsom fransk film med kærlighedsforviklinger og alt, hvad der hører sig til. En film om venskaber på godt og ondt, men mest ondt. Smilende er det ansigt, der står foran dig; dolkende er de ord, du bliver omtalt med på vejen hjem..
Mange af fransk films største skuespillere er samlet i dette værk. Instruktøren Danièle Thompson vil fortælle en historie med den franske films humor blandet med den engelske films følsomhed. Resultatet er fladt: det bliver desværre hverken eller. Der lægges op til flere sjove bemærkninger, men de kommer aldrig helt derop, hvor de virkelig er morsomme, og dramaet er på intet tidspunkt intenst.
Franske Forviklinger synes at ville portrættere voksenlivets sociale spil. Imidlertid har vi efterhånden set forviklingerne lidt for mange gange på film, til at de kan accepteres så intetsigende som her. Og værre er det, at den jævne forløsning ikke synes favorabel for nogen.
Temaer som kærlighed, familie, venskaber, utroskab og ægteskab spilles op mod hinanden, som var livet en skuffelse, men hvor der trods alt kan findes et lille håb.
Er det dét man skal forvente? For så synes undertegnede, livsanskuelsen ser lidt monoton og sort ud.
Men som Bogart sagde, så "vil vi heldigvis altid have Paris".
