Flere nyheder

 
Musik
Bahnhof: The Black Circus

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Bahnhof: The Black Circus
Tor. 12. aug. 2010

Bahnhof har med deres album skabt et lyttevenligt album, der desværre mangler lidt både her og der.

Som sådan har århusianske godt styr på deres lyd, der trækker gevaldigt på klassisk synth/elektro tilført nogle tråde til den nutidige indiescene. Udtrykket virker beslutsomt og fokuseret, hvilket afstedkommer en rimelig god sammenhæng. The Black Circus bliver hele vejen der, hvor der er tegnet op. Ingen svinkeærinder, ingen tiltag, som måske kunne blæse lidt virrende overraskelse ind i lydbilledet.

Og det er lidt desværre, for Bahnhof fremstår flere steder på albummet rigtig kompetente med et solidt greb om projektet. Men trioen bliver sådan mere eller mindre det samme sted. Og det giver mangler. Man savner bid og overraskelser.

Albummet starter faktisk også pænt kedeligt med den ret gennemsigtige "Miss America". Heldigvis rettes der hurtigt ind med efterfølgeren "Sell Out", der både har en god flydende bund og nogle fængende hooks. Herfra bevæger albummet sig som sådan frem på samme facon: noget kedeligt afløst af nogle fine ideer og optegnelser. Men overordnet er der alt for mange af de 10 tracks, som ikke bundfælder sig hos lytteren.

Men Bahnhof har potentiale. De skal bare turde bevæge sig lidt mere ud over den lidt for stramme og upersonlige kurs. Ikke lydmæssigt, for her er de tydeligvis på rimelig god grund, men mere udtryksmæssigt. Her er Bahnhof altså for blege og uinspirerende.

Udgivet på Tactic Records / Target Distribution