Flere nyheder

 
Litteratur
Peter Pedals allerførste bedrifter

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Peter Pedals allerførste bedrifter
Fre. 20. aug. 2010






For første gang på dansk får vi lov til at møde den historie, hvori aben, der senere blev kendt som Peter Pedal, optræder for første gang. I denne første Peter-historie fra 1942 er abeungen Peter dog kun en bifigur mellem sine 7 andre abesøskende. Peter og hans legesyge søskende møder giraffen Gitte G, og sammen har de mange sjove stunder.

Denne billedbog for de mindre børn fortæller H.A. Reys allerførste historie, hvori vi møder aben Peter Pedal. Abemor Molly og hendes otte små abeunger, heriblandt Peter, mangler et sted at bo, efter at skovhuggere har fældet alle deres træer. De møder giraffen Gitte - kaldet Gitte G - der er ked af det, fordi hele hendes familie og alle hendes venner er fanget af jægere og anbragt i en zoologisk have. Hun er helt alene, og alle aberne flytter ind hos hende. De har masser af sjov - Gitte med den lange hals kan være både bro, vippe, skibakke og sejlskib. De legesyge aber og Gitte G. planlægger en stor fest, men så bryder Gittes hus i brand, og de er nødt til at hjælpe hinanden med at slukke ilden.

Stregen er den klassiske, som kendes fra de mange Peter Pedal-historier, og historien er som sådan sød og fængende nok, men den mangler nu at komme rigtig tæt på den søde og nysgerrige abe Peter. Peter er bare én i rækken af abebørn med navnene Rasmus, Svend, Samson, Viggo, Anders, Anna og Sally.

Så en historisk interessant billedbog, hvis man er stor fan af Peter Pedal, og som selvstændig fortælling, er den da også fin, men heller ikke så det rækker til mere end en gennemsnitlig anmeldelse.

Køb eller bestil bogen på saxo.com

H.A. Rey: Peter Nysgerrig og hans familie møder Gitte Giraf
Gyldendal, 32 sider
ISBN: 9788702087550