"The Kids Are All Right" er en komedie om en familie med to lesbiske mødre, en sæddonor og to teenagebørn. Som i alle familier er kærligheden svær. Instruktør og manuskriptforfatter Lisa Cholodenko formår med sine veloplagte karakterer og kvikke dialog at få os til at grine af livets tilfældigheder og absurditet. (Foto: Scanbox)
Nic (Annette Bening) og Jules (Julianne Moore) har boet sammen i 20 år og har teenagerne Joni (Mia Wasikowska) og Laser (Josh Hutcherson) sammen. Faren til begge er den samme sæddonor. Nic er kirurg og kontrolfreak, og den kreative tidligere arkitektstuderende Jules, der i sin tid opgav sin uddannelse for at tage sig af børnene, forsøger at starte sit eget firma som landskabsarkitekt.
Da Joni fylder 18 år, kontakter hun sædbanken, og hun og Laser arrangerer et møde med deres far, Paul (Mark Ruffalo). Paul ejer et landsted, hvor han driver en økologisk restaurant. Hans afslappede livssyn står i skærende modsætning til børnenes mødrene ophav. Han er en charmerende, selvfed økohippie og motorcykelentusiast, der tager livet, som det kommer, og hygger sig efter lukketid med de unge smukke servitricer på restauranten. Børnene tilbringer efterhånden mere og mere tid med deres far, og da Nic og Jules en dag finder ud af det, vikles Pauls og familiens liv ind i hinanden, hvilket afstedkommer kaos og kultursammenstød. Familieværdier, kønsroller og seksualitet tages op til fornyet overvejelse med store konsekvenser for alle.
Bening og Moore er eminente i rollerne som henholdsvis den let neurotiske og halvalkoholiserede Nic og den stadig søgende og eventyrlystne Jules. De er to modsætninger, samtidig med at man fornemmer, at 20 års samliv har slebet de skarpeste kanter. Det faktum, at vi befinder os i en utraditionel familie med to mødre, the mums, som børnene kalder dem, i stedet for en traditionel familie, tilfører historien en særlig dynamik, men er ikke afgørende for, at den fungerer godt. Historien er universel. Vi forelsker os, vi gifter os, vi får børn, de vokser op, og de forlader os, samtidig med at kærligheden til vores partner gang på gang sættes på prøve. Inspirationen til historien har Cholodenko hentet fra sit eget liv, idet hun danner par med en kvinde, og de to har et barn sammen, der er undfanget med sæddonor.
The Kids Are All Right får en til at tænke på Woody Allens komedier, ikke mindst nogle af hans tidlige som f.eks. Annie Hall fra 1977, der netop tog pulsen på kærligheden i 70'erne. Den tørre, neurotiske og selvironiske humor, der udstiller karakterernes sårbarhed, finder vi også i Cholodenkos manuskript.
Filmen, der fik en fantastisk modtagelse på dette års Sundance Film Festival, har vundet en Teddy Award for årets bedste spillefilm på Berlin Film Festival 2010.
The Kids Are All Right er næppe filmen, der forandrer verden, men så længe man sidder i biografsædet, er man godt underholdt, og når de sidste rulletekster er kørt ned over lærredet, forlader man biografen med et smil på læben. En fin og velspillet komedie.
The Kids Are All Right
Se spilletider
Se filminfo
