Årets kunstmesse i Forum levede op til titlen "The Nordic Art Fair" og viste spændende nordiske kunstnere fra især Finland, Sverige og Island. Messen gav et godt, men hektisk, overblik over, hvad der sker på den nordiske kunstscene lige nu. (Ill.: Tiina Meilonen: "Glacier")
Art Copenhagen er altid en stressende omgang af menneskemylder, dårlig akustik og hovedpinefremkaldende aircondition. Men kan man klare mosten, venter der én et fantastisk godt overblik over, hvad der rør sig i kunstverdenen nu. Måske er der endda nogle af værkerne, man har råd til at købe med hjem.
Messen har i år gennemført en velfortjent foryngelsesstrategi, hvor de yngre gallerier har fået mere prominente placeringer nederst i salen. Der har de følgeskab af en række interessante nordiske gallerier som finske Korjaamo Gallery og islandske i8. Til gengæld er de mere støvede gallerier, der tilbyder abstrakt kunst i varme farver til et købedygtigt 68'er-publikum, henvist til balkonen. Et glimrende træk, da balkonen stadig er velbesøgt, men tillader messen at virke mere fremadskuende.
Et andet positivt træk ved årets messe er, at det var muligt at identificere en række tendenser i den yngre kunst, der peger fremad for især maleriet og fotokunsten. Messen har tidligere har været præget af en række demonstrativt hippe gallerier, der har forsøgt at overbevise publikum om, at de lå inde med fremtiden. I år er opbakningen til neonfarver, vulgærpolitisk symbolisme, forstørrede kønsdele og "provokerende" udsagn på lærreder heldigvis skrumpet betragteligt ind og repræsenteres især af IMO og Gallery Poulsen. I det hele taget er det indlysende politiske næsten fraværende, og heldigvis for det, fristes man til at sige. Mest interessant i genren er Viktor Rosdahls Malmö City (2010), hvor en flok demonstrerende mænd af anden etnisk herkomst løfter et bander med teksten "Tack för senast - Grisajävlar".
Den mest markante nye tendens på messen var interessen for det ikke-menneskelige, helt præcis for dyret. Det mere eksplicitte fokus på politik, køn og kunstens stilling mødes i år af en mere lavmælt meditation over menneskets rolle i en verden fyldt med andre væsner og med en overvældende natur. Det lyder oldnordisk, men de nordiske kunstnere formår at bruge naturen og det dyriske på en original måde, sådan at selv landskabsmaleriet er tilladt at beskæftige sig med igen. Der er intet tilbageskuende ved den måde, naturen er vendt tilbage i kunsten på. Snarere er mange af værkerne en undersøgelse af naturvidenskabens metoder og klassifikationer uden at disse stilles i skarp kontrast til kunsten. På V1 kommer interessen for arkaisk naturvidenskab til udtryk hos især Troels Carlsens, og Magali Cunico viser i maleriet (lysande utside) splitring, at det smukke landskab altid betragtes igennem en ramme af modernitet, helt bogstaveligt talt.
Det er måske ikke et tilfælde, at det netop er med deltagelsen af flere nordiske naboer, at messen byder på flere kolde farver, stirrende ugler og dybe skove. Det er i den grad aktuelt, men hvis det alligevel lyder for blodfattig, er der stadig masser af pangfarver, videokunst og debatarrangementer.
Art Copenhagen 2010 løb af stabelen i Forum 17.-19. september
