Den 15. september udkom Nikoline Werdelins prisbelønnede tegneserie "Homo Metropolis" i bogform. I to flotte bind kan man følge Werdelins beskrivelse af danskerne fra 1994-2004. "Homo Metropolis" er blevet kaldt den store danske samtidsroman; en betegnelse som serien dog på ingen måde kan bære.
I årene 1994 til 2004 kunne læsere af Politiken dagligt følge med i Nikoline Werdelins tegneserie Homo Metropolis. Her opnåede serien stor popularitet, og Werdelin blev derigennem et household name. Egentlig er det synd, at det er gennem tegneserien, de fleste kender Werdelin, da det klart er som dramatiker, hun har sit største talent.
Nu er Homo Metropolis så udkommet i bogform. To digre bind spækket med tegneseriestriber om nutidens danskere. Det er helt klart, at Werdelin har forsøgt at ramme tidens nerve, da man ser en klar udvikling i velkendte tematikker gennem tiden. Det er til tider underholdende, men man kommer ikke udenom, at samlingen af striberne i længden bliver for meget. Det hele bliver lidt for prætentiøst og caffè latte'sk. Man kommer til at tænke på Desperate Housewives og andre mere eller mindre ligegyldige serier, der forsøger at fortælle om mennesket af i dag.
Homo Metropolis er blevet kaldt den store danske samtidsroman, og nogle har endda svunget sig op til nærmest Saxo'ske højder, når de kalder serien for danskernes samtidshistorie i tegneserieform. Det føles som at blæse en boble af et halvt stykke sukkerfrit tyggegummi, når Homo Metropolis blæses op til disse højder; man kommer ikke særlig langt, før boblen brister.
Vel så, serien forholder sig til samtiden via temaer som skilsmisser, delebørn, sexklubber og au pair-piger fra Polen, men man har bare hørt disse ting før, og derfor bliver det hele en smule ligegyldigt.
Når al denne kritik er skrevet, så skal det da også tilføjes, at der er steder, hvor man trækker på smilebåndet. Homo Metropolis er som sådan ikke en dårlig tegneserie, men den lider under, at nogle vil gøre den til noget, den ikke er. Den er en tegneserie, der er skrevet i og om en samtid med name- og temadropping, hvilket er helt fint, men man bliver bare træt i længden.
Nød man Homo Metropolis i Politiken, så vil man ganske givet også være glad for disse bøger. Man skal dog bare holde sig for øje, at det er det samme og det samme, og at man kan få nok af serien i længden.
Køb eller bestil bøgerne på saxo.com
Nikoline Werdelin: Homo Metropolis 1994-1999 og 2000-2004
Rosinante, 396 og 294 sider
ISBN: 9788763816021 og 9788763816038
