|
|
I en fjern fremtid kæmper stridende adelshuse om kontrollen over ørkenplaneten Arrakis, kaldet Klit. Frank Herbert opbygger en hel verden med politik, psykologi, historie, religion og - allervigtigst - et økosystem. Herberts klassiker kommer i en flot nyudgivelse, så nye læsere kan springe på, inden en ny filmatisering af "Dune" kommer i biograferne.
Klit er en af de mest solgte og mest kritikerroste sci-fi-romaner, og den lever også op til sin klassikerstatus 45 år efter udgivelsen. Om der er værdigere aftagere til tronen er svært at vurdere for den almindelige læser, da science fiction stadig lever sit eget liv isoleret fra almindelig litteratur og i bogform ikke er slået så bredt igennem som fantasy.
Klits force, og det der gør den læsevenlig for et bredere publikum, er, at den beskæftiger sig med arketypiske emner og er mere koncentreret om at forestille sig fremtidens psykologi og religion end dens teknologi. Der er ganske vist rumrejser, beskyttelsesskjolde og laserpistoler i Klit, men fortællingen afspores aldrig af udredninger om, hvordan de virker, hvilket er en normal anke ved sci-fi.
Klit følger på sin vis den klassiske eventyrformel, samtidig med at den undergraver mytologien om den udvalgte helt, der skal så mange prøvelser igennem, inden han til sidst kan bestige tronen.
Hvis man er ved at smide bogen fra sig, første gang det nævnes, at hovedpersonen Paul måske er "den udvalgte", kan man godt slappe af. Det, der til gengæld kan friste en til at smide bogen væk, er de mange indre monologer i stiv patos og i kursiv til og med. De er ganske vist et ret effektivt fortælleredskab, men de fører os alligevel ikke meget mere ind under huden på karaktererne. Det giver historien en kedelig aura af kitsch, som også tyngede David Lynch' filmatisering. En typisk dialog i Klit har ofte dette tankespor med: ""Der er altså problemer?" spurgte han. Og tænkte: Jeg har set dette i en vision."
Hvad der til gengæld stadig er læseværdigt, er den detaljerede beskrivelse af ørkenplanetens oprindelige folk, dens økologi og magtspillet om at få kontrol over planeten. Et af bogens bedste træk er dens rationelle forklaringer på Pauls evner og hans optræning af dem. Inden det er tæt på at kamme over i ørkenmysticisme, er der en række gode scener, hvor Paul oplæres i forskellige logiske observationsmetoder og mentale teknikker af sin mor Jessica. Hun er på mange måder en af de mest interessante personer og virker flere steder som den egentlige hovedperson, hvilket i sig selv er forfriskende. Det er sjældent, at heltens mor løber med så meget af æren som her.
Det er helt på sin plads med en genudgivelse, specielt med et så flot omslag som det Mark Airs har lavet til Lindhardt og Ringhof. Bogens tanker om miljø er stadig relevante, ligesom kontrasten mellem religiøs mytologi og mere kølige forklaringer er ret interessant.
Det bliver spændende at se, hvad Hollywood vil gøre med en helt, der går rundt og sveder, tisser og skider i en altomsluttende "drivdragt", der skal bevare og genbruge hans kropsvæske. En helt, der af politiske årsager gør sin udkårne - sine børns mor - til konkubine; der opfordrer til guerillakrig og vil have sin fjendes hoved på et spyd. For ikke at tale om, at de engang eksotiske ord "djihad", "hadj" og "bourka" i dag ikke er så betydningstomme for publikum.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Frank Herbert: KlitLindhardt og Ringhof, 693 sider
ISBN: 9788711427842
