Einstürzende Neubauten leverede en støjende, men yderst kompetent og dragende indsats fredag aften den 5. november på Store Vega. Denne anmelder havde et absolut minimalt kendskab til gruppen og gik til koncerten med en næsten jomfruelig tilgang til det, der skulle vise sig at blive en medrivende og stemningsfuld opvisning i ambient og avantgarde rock. (Foto: Thomas Rabsch)
Store Vega var på denne fredag aften næsten fyldt, og scenen var proppet med diverse industrielle tingester, der mere fik den til at ligne et autoophug end en egentlig koncertscene.
Da bandet indtog scenen, var der dog ingen tvivl om, hvad der skulle til at foregå. Bandet leverede fra start nogle musikalske udfoldelser, der mere havde til formål at skabe særligt syrede stemninger end at følge deciderede sangstrukturer. Selve basfigurerne fungerede mere som droner end som riffs, og med synthesizeren i toppen og et syrligt udvalg af industrielle perkussion-aggregater, samt forsanger Blixa Bargelds messende vokalarbejde, fik bandet hurtigt og sikkert demonstreret, hvad dets egentlige force er - nemlig at skabe en helt særlig og fordybende lydmæssig tidslomme, som publikum kunne synke hen i. Og det gjorde publikum i høj grad! De var stille og hensunket i støjterapien, men livede gevaldigt op imellem sangene med høje og velfortjente klapsalver.
Bandet fejrede sin 30 års musikalske fødselsdag og havde i den forbindelse valgt at kalde eventen "3 Decades of Einstürzende Neubauten", men selve musikken forekommer i undertegnedes ører som værende tidløs. Fredag aften på Vega fornemmede man bestemt heller ikke, at gruppens passion for musikken er falmet igennem årene - tværtimod. De musikalske udfoldelser blev leveret med et overskud, en kant og en nerve, som nutidens masseproducerede plastikpopmaskine kunne lære noget af!
Selve den originale instrumentering må også siges at være en god feature for bandet, ikke mindst pga. gruppens meget kompetente håndværk. Einstürzende Neubauten spiller absolut ikke på en konventionel måde, men mestrer tværtimod at fremtrylle nogle yderst elegante stemninger ved hjælp af få virkemidler som f.eks. at spille på lange rør, tandhjul, jernplader og bare industrimaskiner i det hele taget.
Selve det støjende element må også siges at være en særlig force for gruppen, eftersom musikken nogle gange bliver så ulideligt grim at høre på, hvor den andre gange bliver meget følsom og melankolsk. Dette vidner i højeste grad om, at bandet har styr på deres virkemidler. Det virkede heller ikke på noget tidspunkt, som om denne støj var et forkvaklet forsøg på at være morsom, men derimod udvikledes der koncerten igennem et ganske raffineret og stærkt avantgarde-lydbillede med masser af kant og dyster intensitet, som denne anmelder kun kan tage hatten af for!
Einstürzende Neubauten i Vega
5. november 2010
