Flere nyheder

 
Litteratur
Masser af eventyr for børn

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Masser af eventyr for børn
Ons. 17. nov. 2010




Gyldendal har samlet 18 af verdens mest fortalte og elskede eventyr og gjort dem tilgængelige for børn i to nye flotte eventyrsamlinger. 'Grimms Eventyr for Børn' og 'H.C. Andersen for Børn' er begge yderst velegnede til højtlæsning for børn fra 4 års alderen, og alle historierne er smukt og farverigt illustreret af Svend Otto S.

Grimms Eventyr for Børn indeholder 7 af de mest elskede Brødrene Grimm-eventyr: Den bestøvlede kat, Ulven og de syv gedekid, Stadsmusikanterne fra Bremen, Tornerose, Hans og Grethe, Rødhætte og Snehvide. I samlingen H.C. Andersens Eventyr for Børn har man udvalgt 11 af forfatterens mest eventyrlige fortællinger: Den Grimme ælling, Den lille pige med svovlstikkerne, Svinedrengen", "Fyrtøjet", "Kejserens nye klæder" "Grantræet, "Snemanden", "Prinsessen på ærten", "Tommelise", "Klods-Hans" og "Den standhaftige tinsoldat".

Historierne i såvel Grimms Eventyr for Børn som i H.C. Andersens Eventyr for Børn er særdeles egnede til oplæsning for børn fra 4 år og opefter. Begge bøger har flotte farverige illustrationer på hver side, som vil glæde børnene, ikke mindst når de begynder at kunne læse historierne selv. Bøgerne har kraftige sider, som kan holde til lidt og bogstaverne er store, hvilket de fleste børn holder af, når de selv skal i gang med at læse.

Fortællingerne i Grimms Eventyr for Børn er tro mod de oprindelige historier, hvilket betyder, at de kan være lidt for lange at læse op før sengetid. Bogen kan i stedet med fordel henlægges til weekenden eller læses over flere aftener pr. historie.

Dronning Margrethe II af Danmark har på et tidspunkt udtalt, at hun holder meget af at læse H.C. Andersen, fordi han formår at fortælle så meget med relativt få sætninger. Hvilket er fuldstændig rigtigt. Det betyder også at historierne er gode at tale om med børn, fordi der er mange moraler og samfundsrelevante kommentarer, som man kan tænke over i H.C. Andersens historier. Også historierne i H.C. Andersens Eventyr for Børn er tro mod originalerne, hvilket betyder at sætningerne kan virke en anelse gammeldags. Men det kan imidlertid være sundt nok for børnene at høre/læse sådanne tekster og det kan virke udviklende på deres sprog.

Både H.C. Andersen For Børn og Grimms Eventyr for Børn er fantastiske bøger, som ethvert barn vil blive glad for at finde under juletræet til jul, eller få som gave på et hvilket som helst andet tidspunkt.

H.C. Andersen: H.C. Andersen for Børn
Gyldendal, 176 sider
ISBN: 9788702093841
Udgivet d. 8. november 2010

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Wilhelm og Jakob Grimm: Grimms Eventyr for Børn
Gyldendal, 176 sider
ISBN: 9788702093858
Udgivet d. 8. november 2010

Køb eller bestil bogen på saxo.com