|
|
Teater Katapult gæstespiller på Teater Grob med stykket "Slået Hjem", der angiveligt handler om rydningen af Brorsons Kirke sidste år. Det hører vi ikke meget til. Til gengæld får vi et klichéfyldt parforholdsdrama, hvor de hæderlige skuespilpræstationer kæmper mod et noget ubehjælpsomt manuskript. (Foto: Michael Ersted)
Teater Grob har tidligere huset flere interessante politiske forestillinger om blandt andet hjemvendte danske soldater, så det politiske teater er ikke nødvendigvis en oldsag fra 70erne. Man kunne dog godt frygte, at et skuespil om irakerne i kirken mest ville tjene til at minde om, hvor umenneskelig rydningen så ud, uden at bidrage med mere end samtidens skildringer i pressen.
Frygten for ensidig politisk agitation bestyrkes af, at "Bedsteforældre for Asyl" er mødt talstærkt op til premieren med bannere og foldere. De må nok være blevet en anelse skuffede, for forestillingen sætter især fokus på forholdet mellem politimanden Bjørn (Thomas Bang) og hans kone Helen (Sarah Gottlieb), Bjørns chef Lars, der har en affære med Helen, og deres aktivistiske søn Anders (Thomas Knuth-Winterfeldt), der forsøger at redde flygtningekvinden Aischa.
En stor del af forestillingen udspiller sig i familiens stue, og disse scener projekteres op på to skærme. Dette greb tjener mest som gimmick og er mest interessant i stykkets start, da skuespillerne spiller "sig selv", mens de bryder den fjerde væg ud mod publikum. Det giver et gib i en, da de derefter pludselig falder ind i rollerne. Det afløses desværre af skepsis og vantro, da den rolle, som Sarah Gottlieb må falde ind i, er ulideligt klichéfyldt.
At en hysterisk kvinde støver af, mens hun manisk fabler om en menu af lammefjordsgulerødder og rødbedeflødeboller, var måske tænkt som vittig udstilling af borgerskabets overfladiske og materialistiske liv. I stedet udstiller det manuskriptets idéforladthed og ideologiske dovenskab. Fordi scenen falder så kort efter den interessante start, håber man et øjeblik, at den er en parodi på standardfortællingen om middelklassens tomme liv. Men nej, de mener det skam, og pointen bankes ind, da Helen vil have en tyverialarm, fordi hun er bange for de kriminelle udlændinge.
De gode skuespilkræfter kæmper forgæves mod umulige monologer, men formår alligevel at få en vis energi i nogle af dialogerne. Specielt Thomas Knuth-Winterfeldt gør en god figur som kølig politichef og som ung idealist med mere jordnære motiver for at hjælpe Aischa. Han er god til at bibringe rollerne den vildskab, deres karakterudvikling kræver. Desværre er karakterernes udvikling hverken troværdig eller engagerende.
Forestillingens største synd er, at den foregiver at handle om irakerne i kirken, uden at disse irakere nogensinde kommer til orde eller syne. Aischa overbeviser i meget ringe grad som irakisk flygtning, og dramatikerne virker meget mere opsat på at kritisere en stråmandsudgave af middelklassen end at sige noget meningsfyldt om flygtningesituationen. "I interesserer jer mere for specialøl end for flygtningene," synes anklagen at være. I lige måde.
Teater Grob - Slået Hjem
Se spilletider
