|
|
Bogen "Selvforsynende på 1. sal" giver dig lov til at udleve din indre bonderøv, selvom du bor i en lejlighed i byen og ikke har plads til kompostbunke og køkkenhave. Her har det at være selvforsynende mindre at gøre med et større økologisk regnskab og alt at gøre med, at det skal føles rigtigt og autentisk for dig selv.
Journalist og historiker Dorthe Chakravarty var ved at gå til i stress og arbejdspres, da hun besluttede sig for at gå ned i tid og få en hobby. Hobbyen med at sy greb om sig til et større projekt med at lave så meget som muligt selv. Man tvivler ikke på, at Chakravarty rent faktisk har fået det bedre, og at det kan være afslappende at lave konkrete, praktiske ting med hænderne. Bogen præsenterer en række projekter inden for syning, bagning, havebrug, julepynt, skønhedspleje og genbrugsprojekter m.m., der alle skal egne sig til den travle storbykvinde. Emnerne er mange, men de gode opskrifter og idéer drukner desværre lidt i trivielle strikkeopskrifter på almindelige halstørklæder og lige så almindelige opskrifter på pizza eller agurkesalat.
Langt hen ad vejen har Chakravarty ret i, at det giver en større tilfredsstillelse at lave tingene selv, genbruge hvad man kan og ikke forære sine børn en masse skrald i pakkekalender. Alligevel står man tilbage med følelsen af et lidt fjollet, terapeutisk projekt, der mest handler om den varme følelse indeni og ikke om respekt for de traditionelle håndværk og færdigheder, bogen påstår at hylde. Det hele ser skam lækkert ud, især med alle de livsstilskorrekte billeder fra Vesterbro, hvor Mac'en i dagens anledning er skiftet ud med strikketøj, men attituden er intakt. Hvis så bare tøjet i bogen var lige så tjekket som layoutet, så ville der være mindst én stjerne mere hjemme. Men der er desværre ikke meget af det hjemmelavede tøj eller re-design, man har lyst til at iføre sig, lige som man næppe tør opbevare sin bærbare computer i en syet pose foret med lidt pladevat.
Det mest skuffende afsnit er nok det om dyrkning af planter. Her er et område, hvor selvforsyning virkelig kan rykke noget økonomisk, kvalitetsmæssigt og miljømæssigt. Man vil gerne se, hvordan det kan lade sig gøre på 1. sal, men her må forfatteren indrømme, at hendes planter i vindueskarmen også bliver angrebet af bananfluer og lus. Det selvforsynende liv i byen kræver altså også en velordnet andelsforening, hvor man kan have en krukkehave stående i fred i gården.
Selvforsynende på 1. sal kan anbefales til folk uden de store forkundskaber, der gerne vil snuse til ideen om at fremstille ting selv. Men hvis man bliver bidt af ideen, får man hurtigt brug for bøger med mere gennemarbejdede opskrifter og instruktioner og mindre indfølende snak. Heldigvis findes der masser af den slags. Hvis man derimod er seriøst bekymret for miljøet, er det nok heller ikke opskrifter på grimme lyserøde pomponer til julepynt, man går efter. Det overordnede og mere rationelle perspektiv på selvforsyning er dog ikke fremtrædende i bogen, hvor Eleanor Roosevelts ord "Do one thing every day that scares you" også synes skudt over målet som afsluttende credo.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Dorthe Chakravarty: Selvforsynende på 1. sal
Gyldendal, 217 sider
ISBN: 9788702094053
