|
|
Med "Pyramiden" leverer Kim Blæsbjerg endnu engang en fængende og medrivende læseoplevelse, der viser, at han er en af de forfattere, vi kan vente os meget af i de kommende år. Det er ambitiøs epik, når vi følger Mitchell Coopers bestræbelser på at skabe en identitet og en eksistens i Danmark efter flugten fra faderens kriminelle syndikat i USA. Da sønnen Colin opsøger sin farfar, skifter fortællingen igen gear, og læseren sluger det hele grådigt.
Kim Blæsbjerg bragede igennem med sin debutroman Rådhusklatreren for nogle år siden, og forventningerne til næste udspil fra ham har været store. Og lad det være sagt med det samme: man bliver ikke skuffet, hvis man sætter pris på den episke fiktion, der tålmodigt opbygger en verden, som læseren bliver en del af. Der er gennem længere tid blevet rynket på næsen af fiktion, der inviterer læseren til at identificere sig med karaktererne - det er en ureflekteret æstetik, der tvangsforfører læseren, det er en æstetisk praksis med rod i den gamle borgerlige ideologi, har kritikken lydt fra sammenrimpede læber.
Men når forfattere som Haruki Murakami og Paul Auster i nogle af deres mest populære værker kan se stort på ovenstående, så kan danske forfattere vel også. Vel kan de så, og det gør Blæsbjerg heldigvis. I stedet for at bekymre sig om metalitterære finter kaster han sig ud i en stor, behjertet fortælling, der bobler af lyst til at blive læst.
Pyramiden er i første linje en fortælling om identitet, venskab, kærlighed og oprindelse. Og disse fire begreber væver sig som bekendt ind i hinanden, så det ene er svært at skelne fra det andet. Selv om ikke alt er vellykket i bogen, må man tage hatten af for den stærke og smukke skildring af specielt Mitchell og Malenes ungdommelige forhold. Ikke mindst sønnen Colins opvækst og bestræbelse på at etablere en identitet og en eksistens, der giver mening, står stærkt efter endt læsning.
Bogen er velkonstrueret, og man flyver faktisk igennem de mere end 500 sider. Selv om fortællingen har mange facetter, så holder Blæsbjerg sig effektivt fortællingens drive for øje, og selv de mere introspektive passager sker i rammerne af et plot, der hele tiden bærer konturerne af opnåelig lykke og bundløs fortabelse i horisonten.
Jeg kommer dog ikke udenom at nævne, at romanens sprog efterlader noget at ønske. Der er for mange genbrug af metaforer - følelser, der slynges som en kappe eller bæres som en frakke, bruges for eksempel lidt for ofte efter min mening. Og somme tider virker det, som om fortællingens drive fjerner forfatterens opmærksomhed fra den sproglige præcision, hvilket resulterer i, at visse sætninger stritter sært umelodisk i helheden. Nu er det heller ikke nogen let opgave at skrive 500 enestående siders musikalske sætninger, mens fortællingens drive holdes i live, men det virker, som om Blæsbjerg har potentialet til det.
Bogen anbefales hermed stærkt, og undertegnedes forventninger til næste roman er tårnhøje.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Kim Blæsbjerg: Pyramiden
Rosinante, 525 sider
ISBN: 9788763813327
