Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Nyheder

 
Børn
Dyrene i Hakkebakkeskoven
Venner i en nøddeskal
 
KultuNaut
Kulturkalender i Ishøj
 
Musik
Sangskriverfestival 10 år
Clutch til VEGA
Tirsdagspigtråd på Bakken
 
Teater
Aarhus Summer Dance
Pletskud fra teatergruppen Von Baden
 
Udstilling
Ultima Thule
 
Film
The Equalizer 2
The Spy who dumped me
Sweet Country
The Meg
 
Diverse
Rumforskning og fuldmåne

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Pletskud fra teatergruppen Von Baden

Man. 10. jan. 2011

Med en råhed og en knusende humor, der rører publikum helt ind i det inderste, giver "Let Opklaring" os et kig ind i en verden, de færreste af os kan forestille os eller forstå. Soldatens liv i krig er et emne, der kan synes svært at behandle. Men teatergruppen Von Baden rammer lige på kornet. (Foto: Morten Schriver)

Let Opklaring kredser om spørgsmålene: Hvordan er det at være i krig, og hvem er de mennesker, der bevidst vælger at gøre soldaterlivet til en karrierevej? Med Let Opklaring giver forhenværende delingsfører, nu skuespiller og manuskriptforfatter Henrik Vestergaard, os et råt og realistisk billede af krigens virkelighed.

Forestillingen bæres frem af stærke skuespillerpræstationer. Vi møder bl.a. soldaten Jimi (Anders Brink Madsen), der altid har vidst, at det var soldaterlivet han ville leve. "Jeg er soldat. Det er mit arbejde. Jeg kan ikke lave noget andet." Han har valgt det trods de mulige konsekvenser for både ham selv og hans familie og båndet mellem dem. For det er en anden verden og en anden virkelighed, og det kan være vanskeligt at binde dem sammen.

Teatergruppen Von Baden er kendt for sin særlige stil, kaldet Live Cinema, der kombinerer dokumentariske filmsekvenser og en realistisk lys- og lydside. Sammen med Siggi Oli Palmasons scenografi skaber disse virkemidler et hyperrealistisk miljø, hvor bomberne falder, så hele salen ryster. Stilen passer perfekt til temaet og er med til at give forestillingen nærvær og nerve.

Men at være i krig er ikke kun at være i kamp; det er lige så meget en venten, hvor der ikke er meget andet at tage sig til end at slukke tørsten, mens man lytter til den tørre ørkenvind. Begge dele skal stås igennem, og det særlige fællesskab mellem soldaterkammeraterne er nødvendigt hele vejen igennem. Men hvad sker der, når dette en gang i mellem ikke lykkes? Faren for død og lemlæstelse er konstant til stede, men hvad afgør, hvem der kommer hel hjem, og hvordan håndterer man at være en af de heldige, der klarede skærene, når en af ens kammerater ikke var så heldig?

Humor er et vigtigt forsvar i en brutal virkelighed, og den er også rigt tilstede i forestillingen. Men netop som man føler sig mest inspireret til at le, bryder alvoren ind. Det er krig, ikke en badeferie.

Let Opklaring er en forestilling, der kræver respekt og ærefrygt for det arbejde, de danske soldater udfører; det pres, de lever under, og konsekvensen af at være adskilt fra sine kære. Det er første gang, den århusianske teatergruppe Von Baden gæster København, og denne anmelder kan kun håbe, at det ikke bliver den sidste.

Let Opklaring - Gæstespil af Von Baden på Teater Grob
Se spilletider

 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen