|
|
(Foto: Kiev Statsopera/Musikhuset Aarhus)
Det er altid med en smule skepsis, når jeg sætter mig ind for at høre en af de store klassikere sat op af en turnerende trup fra Østeuropa. Denne gang var det dog en rigtig positiv oplevelse med kun et enkelt skår i glæden - vores helt og tenor Rodolfo virkede lidt beklemt ved at stå på scenen.
La Bohème har det hele: underfundig humor, stor tragedie, smukke arier, flotte korscener og en ganske, ganske simpel historie. Det er koldt i bohemernes kunstnerkollektiv oppe under taget en juleaftensdag i Paris i 1840'erne. Musikeren Schaunard er kommet til lidt penge, så de drager ud i byen. Poeten Rodolfo venter lidt. Naboen Mimi banker på for at få sit lys tændt, og i mørket mødes deres hænder, og en af operaens største kærlighedshistorier begynder.
Rodolfo og den dødsmærkede Mimi går både fra hinanden og finder sammen igen i slutningen, inden hun går bort - ædt op af tuberkulose.
Besætningen overrasker positivt. Det er Kiev Statsopera, der står for opsætningen, og det fungerer ganske habilt. Stemmerne, der ikke er en uvæsentligt del af oplevelsen, er i top hele vejen rundt. Det var en fornøjelse at høre den parade af arier, som La Bohème er bygget på. Skuespillet var habilt.
Hvis vi glemmer Rodolfo et øjeblik, fyldes alle rollerne ud, som det forventes. De fire bohemer er unge og fandenivoldske, den tidligere elskerinde Musetta er femme fatale til fingerspidserne, og Mimi - spillet af Alla Rodina - var både så fyldig i stemmen og så meget en lille mus i skuespillet, som hun skulle være.
Scenografien er ganske velopsat - men især den festlige 2. scene i det parisiske natteliv er et fyrværkeri af sang, energi og kostumer. Dog manglede fornemmelsen af den isnende kulde, der skal krybe ind i kroppen i 3. scene, hvor Mimi og Rodolfo finder sammen i sneen uden for en kro.
Men - Igor Borko fylder slet ikke rollen som Rodolfo ud. Han vralter rundt på scenen, helst med hænderne i lommerne, som om vi ikke er kommet videre end sangprøverne på opsætningen. Det kan der ses bort fra, da resten af opsætningens skuespil fungerer ganske fint, men det ville være på sin plads med mere gejst og gnist i vores hovedperson.
Hvis vi endnu en gang glemmer Rodolfo, bliver det en 10'er på den gamle karakterskala. Det hed sig, at det var en god præstation, men stadig præget af rutine. En perfekt beskrivelse af Kiev Statsoperas opsætning af La Bohème.
La Bohème - Kiev Statsopera i Musikhuset Aarhus, 14. marts 2011
