I samarbejde med www.kultunaut.dk
  • Filtrer
  • Søg

    Genre

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
28/9 2021
Remisen, Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.1542, Lon 10.195

Godsbanen er Aarhus' kulturelle kraftcenter. Her kan alle få realiseret drømme inden for design, kunst og kultur - uanset niveau. Med mere end 400 årlige arrangementer, åbne værksteder og produktionsfaciliteter tilbyder Godsbanen alle muligheder for at opleve eller skabe selv. Læs mere på http://www.godsbanen.dk og på http://www.facebook.com/godsbanen


Jeg voksede op på en løgn, et foredrag om seksuelle overgreb
Andet

Jeg voksede op på en løgn, et foredrag om seksuelle overgreb

Remisen, Godsbanen, kl. 19-21.30.

13. Jun kl. 19-21.30
Dato: Torsdag den 13. juni 2024, kl. 19-21.30. Pris: Entré: 275 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Sted:

Velkommen til et foredrag om min personlige historie med seksuelle overgreb i barndommen,. Foredraget er målrettet til dig der selv har været udsat, dig der er pårørende, dig der er fagperson og arbejder med mennesker og dig som er studerende.

Alle over 18 år er velkommen, men det er et ærligt og åbent foredrag. Hvor der fortælles om overgreb og senfølger
En historie om seksuelle overgreb i middelklassen. En historie om de spor det sætter i et menneskes liv. En historie om at overleve men også leve. En historie om det barske og svære. Men også om håb og kærlighed.
En historie om at have lukket ned for følelserne. Og negligere sanserne. For så til sidst at blive så syg at jeg nærmest intet kunne.
Jeg fortæller om hvordan flashback pludselig invaderede mit liv og sendte mig til tælling.
Jeg fortæller om mine triggere.
Jeg fortæller om at lukke ned og zappe ud af mig.
Jeg fortæller om hvordan det føles når alt det jeg troede på, var en løgn...
Når kernefamilien brydes fordi sandheden åbnes op.
Om følelsen af at stå alene.
Og tro jeg var nærmeste det eneste menneske der havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.
Til turen igennem systemet.
Og den anden vej.
Jeg har masser af
Kærlighed til livet
Kærlighed til mine nære
Selvkærlighed og tillid til andre i dag.
Men der er stadig et men....
Jeg har gået vejen selv. Skridt for skridt har jeg bygget mig op efter en alvorlig tur i gruset med voldsom PTSD. Ikke uden hjælp. Men ved selv at finde den rette hjælp.
Ud over at have været udsat for seksuelle overgreb i min barndom, så har jeg en baggrund som jordemoder og er i dag sexolog med speciale i seksuelle overgreb.
Jeg er medstifter af Institut for Seksuelle Overgreb og har været hovedpersonen i at få skabt fagbogen Intimitet og seksualitet, efter seksuelle overgreb i barndommen.
Jeg fortæller min historie råt for usødet. Men med kærlighed og omsorg.
Har du spørgsmål under vejs er de selvfølgelig meget velkommen. Ligesom jeg altid besvarer spørgsmål efterfølgende.
Spørgsmål kan rettes til mig på sms 26 82 19 17
Jeg glæder mig til at se dig
Kærligst Camille Darre
Sexolog, jordemoder og forfatterinde, samt et menneske der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen
Er du fagperson i social og sundhedssektoren kan du få gratis adgang til fagbogen Intimitet og seksualitet efter seksuelle overgreb i barndommen

FOF Aarhus - Sirius - den umulige dokumentar
Andet

FOF Aarhus - Sirius - den umulige dokumentar

Remisen, Godsbanen, kl. 19-21.

2. Okt kl. 19-21
Dato: Onsdag den 2. oktober 2024, kl. 19-21. Pris: Entré: 195 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Arrangør: FOF Aarhus Sted:

Mød Lasse Rahbek, manden bag DR1-serien Sirius.

Med knækkede ledninger, varme batterier i underbukserne og forfrosne fingre har Lasse Rahbek gennem tre år har haft unik adgang til at følge Slædepatruljen Sirius på deres barske rejser. Kom med bag kameraet og oplev billeder, bagom-materiale og klip der aldrig kom med i 2023's største tv-succes, Sirius , når manden bag dokumentaren, instruktør og fotograf Lasse Rahbek, fortæller om det benhårde arbejde med at filme under ekstreme forhold og minusgrader.

I løbet af tre år har eventyrfotografen og instruktøren kørt med Siriuspatruljen for at dokumentere deres barske og fascinerende virkelighed. I foredraget deler Lasse sin indsigt om at leve og filme under ekstreme forhold og viser behind-the-scenes klip fra denne forunderlige verden, hvor betingelserne er benhårde, og overlevelse altid er førsteprioritet.

Om Lasse Rahbek

Lasse Rahbek er kreativ tilrettelægger, fotograf og instruktør, kendt for sit imponerende arbejde med DR1-serien Sirius , der viser unikke fortællinger gennem sin linse

FOF Aarhus - En tour-de-force i biodiversitet - fra krise til handling
Andet

FOF Aarhus - En tour-de-force i biodiversitet - fra krise til handling

Remisen, Godsbanen, kl. 19-21.

4. Nov kl. 19-21
Dato: Mandag den 4. november 2024, kl. 19-21. Pris: Entré: 175 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Arrangør: FOF Aarhus Sted:

Vi hører mere og mere om biodiversitet, og om hvordan verdens natur er på vej en tur i skraldespanden.

Vi har stablet en masseuddøen på benene, og alt vores naturødelæggelse, forurening, overfiskeri og udledning af drivhusgasser kan ende med at give gevaldigt bagslag, idet det er svært at bo på en død planet.

Det er noget af det, Alexander Holm vil fortælle mere om, i denne tour-de-force i naturlandskabet. Du bliver klogere på biodiversitet som begreb, hvorfor det er så vigtigt og de alarmerende faktorer, der fører til naturkrisen. Vi snakker både om verdens økosystemer, og om den brændende platform herhjemme i Danmark, hvor naturen ikke ligefrem er til et 12-tal.

Men fortvivl ikke! Der er en masse problemer, men der er også en masse løsninger. I dette foredrag vender vi begge dele, så vi ikke går derfra med tårer i øjenkrogen, men snarere med blod på tanden og et stykke med håb i kroppen. Gennem en blanding af oplysning, inspiration og praktiske eksempler giver Alexander Holm os redskaber til at forstå og tackle biodiversitetskrisen.

Om Alexander Holm

Alexander Holm er aktiv debattør, konsulent og uddannet biolog med speciale i naturbeskyttelse. Han står bag Danmarks mest populære podcast om biodiversitet, klima og grøn omstilling, Den Dyriske Time , hvor ugens vigtigste historier fra den grønne frontlinje bliver vendt og drejet. I podcasten har han desuden landets førende eksperter på natur, klima og bæredygtighed på besøg.

Alexander Holm er forperson i Arternes Forening, der samler penge ind til at beskytte verdens biodiversitets-brændpunkter. Og med sin bror har han et snedkerfirma, der laver møbler af kasseret træ og donerer noget af overskuddet til opkøb af skov i Ecuador, Nicaragua og Papua Ny Guinea.

Han er eksperten som medier mere og mere vender sig mod, når de skal have. Han er vokset op på en lille bondegård, og han lever et simpelt liv, men kan godt lokkes i et jakkesæt, hvis situationen kræver det. Han formidler sit stof med humor og nærhed, og sætter sig ind i den respektive situation så deltagerne både provokeres, underholdes og bliver oplyste

FOF Aarhus - Foredrag: En smal bro over afgrunden
Andet

FOF Aarhus - Foredrag: En smal bro over afgrunden

Remisen, Godsbanen, kl. 19-21.

5. Nov kl. 19-21
Dato: Tirsdag den 5. november 2024, kl. 19-21. Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Arrangør: FOF Aarhus Sted:

Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere.

Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne.

Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om sit forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og sit håb for fremtiden.

Mød Martin Krasnik, chefredaktør for Weekendavisen, når han denne aften stiller skarpt på Mellemøstens udfordringer og deler sine dybe refleksioner.

Om Martin Krasnik

Martin Krasnik er journalist, forfatter og chefredaktør for Weekendavisen. Han har i sit virke som tv-vært specielt markeret sig med længere konfrontatoriske interviews i DR2's nyhedsprogram Deadline .

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Tænketanken Prospekt

FOF Aarhus - Når bæredygtighed og trivsel går hånd i hånd
Andet

FOF Aarhus - Når bæredygtighed og trivsel går hånd i hånd

Remisen, Godsbanen, kl. 19-20.30.

18. Nov kl. 19-20.30
Dato: Mandag den 18. november 2024, kl. 19-20.30. Pris: Entré: 125 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Link Arrangør: FOF Aarhus Sted:

Hvordan skaber vi fællesskaber, hvor miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd med en højere grad af personlig trivsel?

Det vil ekstern lektor ved Aarhus Universitet, Simon Elsborg Nygaard, gøre os klogere på denne aften.

Om Simon Elsborg Nygaard

Simon er selvstændig psykolog siden 2016 og ekstern lektor på Aarhus Universitet og SDU. Han har lavet Danmarks første ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel. Simon begyndte med spørgsmålet om, hvordan vi skaber det gode samfund og liv. Det gik imidlertid hurtigt op for ham, at trivsel og bæredygtighed på mange måder er hinandens forudsætninger, særligt når man kigger lidt frem i tiden