Er du klar til en hjertevarm aften i Solsalen, hvor sangglæde fylder luften, og fællesskabet blomstrer?

Glæd dig til en dejlig aften fyldt med fællessang, og tag hjem med et bredt smil på læben.

Alle er velkomne, og alle kan være med! Den eneste forudsætning for deltagelse er, at du kan lide at synge.

Tag gerne din egen højskolesangbog med (19. udgave). Har du ikke en sangbog, kan du låne eller købe en af os.

Prisen er inkl. kaffe og kage

Om konceptet:

FOF Aarhus inviterer i sæsonen 2023/2024 alle sangglade århusianere til at tage del i Sangaften i Aarhus. De månedlige sangaftener kredser om alt det bedste fra Højskolesangbogen.

Med sæsonstart i september 2023 og afslutning i juni 2024 vil der være rig lejlighed til at dukke op og synge med. Find alle arrangementerne her.

Det er håbet, at initiativet planter et frø til en ny, stærk og folkelig fællessangstradition i Aarhus. En tradition hvor vi, med udgangspunkt i Højskolesangbogen, har fokus på fællesskab, fællessang og sangglæde.

Om Jakob Bonderup og Roland Christiansen:

Sangaftenerne er ledet af højskoleforstander Jakob Bonderup fra Engelsholm Højskole og Roland Christiansen, der er konsulent i FOF Aarhus.

Makkerparret er kendt i fællessangsverdenen for deres tidligere sangaftener i Vejle. Her har de skabt en fællessangstradition, som samler op mod 2.000 deltagere

Jazz-talk med Frederik Lundin og Jens Rasmussen.

Nu kan du, for 2. år i træk, opleve en live-udgave af den populære podcast JazzKonversationer under Aarhus Jazz Festival 2024. De to værter fra podcasten, Frederik Lundin og Jens Rasmussen taler hinanden og publikum igennem de nyere jazzstrømninger, som pladeselskabet ECM har repræsenteret og videreudviklet siden 1970'erne og stadig gør den dag i dag.

ECM er et tysk pladeselskab, som blev stiftet af producer Manfred Eicher i 1969. Musikken de udgiver bevæger sig typisk på tværs af de almindelige opfattelser af genre, særligt mellem jazz og klassisk musik. Musikken er kendetegnet ved en helt særlig lyd eller klang, derfor snakker man om en særlig "ECM-sound", som ofte beskrives som klar, enkel og med en utrolig dybde i klangen.

Der er i det hele taget en helt særlig æstetik forbundet med deres arbejde, som både omfatter lyden og det visuelle udtryk, f.eks. ved deres albumcovers.

Frederik Lundin og Jens Rasmussen tager udgangspunkt i musikeksempler fra seks legendariske albums fra ECM, som mindst én af de to elsker.

Forudsætninger for at deltage:

Alle kan være med, uanset om man har kendskab til musikhistorie og -teori eller ej. Man må dog forvente en vis grad af musiknørderi, når det er Lundin og Rasmussen der er på scenen.

Praktisk information:

Varighed: 1,5 time (+ tid til spørgsmål efterfølgende).

Denne Jazz-talk er en del af Jazz Me Up!, som er en række af kurser og arrangementer hos FOF Aarhus under Aarhus Jazz Festival i uge 29

Jazz-talk med Frederik Lundin og Jens Rasmussen. Nu kan du, for 2. år i træk, opleve en live-udgave af den populære podcast JazzKonversationer under Aarhus Jazz Festival 2024.

De to værter fra podcasten, Frederik Lundin og Jens Rasmussen, taler hinanden og publikum igennem de nyere jazzstrømninger, som pladeselskabet ECM har repræsenteret og videreudviklet siden 1970'erne og stadig gør den dag i dag.

ECM er et tysk pladeselskab, som blev stiftet af producer Manfred Eicher i 1969. Musikken de udgiver bevæger sig typisk på tværs af de almindelige opfattelser af genre, f.eks. mellem jazz, klassisk musik og forskellige folkemusikalske udtryk. Musikken er kendetegnet ved en helt særlig lyd eller klang, derfor snakker man om en særlig "ECM-sound", som ofte beskrives som klar, luftig og med en utrolig dybde i klangen.

Der er i det hele taget en helt særlig æstetik forbundet med deres arbejde, som både omfatter lyden og det visuelle udtryk, f.eks. ved deres albumcovers.

Frederik Lundin og Jens Rasmussen tager udgangspunkt i musikeksempler fra seks legendariske albums fra ECM, som mindst én af de to elsker.

Alle kan være med, uanset om man har kendskab til musikhistorie og -teori eller ej. Man må dog forvente en vis grad af musiknørderi, når det er Lundin og Rasmussen der er på scenen.

Varighed: 1,5 time (+ tid til spørgsmål efterfølgende).Denne Jazz-talk er en del af Jazz Me Up!, som er en række af kurser og arrangementer hos FOF Aarhus under Aarhus Jazz Festival

Der er grund til at tro, at det endelige opgør med den modernistiske arkitektur nærmer sig. Efter 90 år med menneskefjendsk byggeri blæser der nye vinde.

Meningsmålinger viser klart, at et flertal ønsker mere traditionelt byggeri. En ny måling fra NRK i Norge gav 84.000 svar. 87% foretrækker traditionelt frem for moderne byggeri. Over hele Europa kommer der nu nye boligkvarterer i traditionel byggestil.

Arkitekturdebatten har været baseret på følelser, holdninger og ideologi. Dette foredrag søger med logisk argumentation at sandsynliggøre, at modernismens tid er forbi.

Om Jep Loft

Jep Loft er cand.scient. i matematik og cand.jur. fra Københavns Universitet. Han var i en årrække ansat i A.P.Møller og var prokurist i ejerselskaberne 1912 og Svendborg. Han har haft chefstillinger i Egypten, USA, Venezuela og Danmark.

Siden 2019 har Jep været formand for foreningen Arkitekturoprøret.

Han er forfatter til bøgerne Ledelse på Afveje (2021) og Dylan på Dansk (2022)

Forståelsen af storpolitiske kriser er et af de afgørende aspekter i studiet af international politik. Det er netop i selve krisesituationen, at det afgørende v.

Internationale kriser er ofte kulminationen på flere års tiltagende spændinger mellem stater, men de kan også opstå pludseligt og komme bag på beslutningstagerne. Fælles for internationale kriser er dog, at selve krisesituationen sætter statsledere under et voldsomt pres, hvor stress og uvidenhed påvirker dem, og hvor modstridende interesser diskuteres intenst. Både fortidens og nutidens kriser og krige opstår i samspillet mellem disse bagvedliggende spændinger og akutte situationer, som på den ene side presser beslutningstagerne for at finde en løsning, men på den anden side også tilbyder en mulighed for at udnytte krisen.

Hør om, hvordan statsledere, rådgivere og militærtopfolk i krisesituationen forsøgte at bedømme modpartens reaktion, hvordan kommunikationen mellem parterne blev opfattet og til tider kritisk misforstået, og hvordan krigs- og fredsfortalerne i en storpolitisk krisesituation kæmpede for hver deres politik.

Foredraget belyser disse krisesituationer gennem inddragelsen af en række teoretiske tilgange til forståelsen af internationale kriser og tager udgangspunkt i tre storpolitiske kriser med afgørende betydning for det 20. århundredes historie: Julikrisen i 1914, Augustkrisen i 1939 og Cubakrisen i 1962.

Om Martin Husted

Martin Husted er cand.mag. i historie, filosofi og samfundsfag. Han er bl.a. forfatter til bogen På kanten af krig. Overmod og beslutningen om krig eller fred i stormagtskriserne 1870, 1914 og 1962 (2024)

Jarl Cordua, en af landets skarpeste og mest nådesløse politiske kommentatorer, analyserer de vigtigste emner i dansk politik lige nu. En underholdende og knivs.

Kom med til en aften med Jarl Cordua, hvor han dykker ned i den aktuelle politiske situation under SVM-regeringen. Hvordan vil regeringen forandre Danmark? Hvad er oppositionens muligheder under SVM-regeringen? Og hvad er sandsynligheden for, at SVM-regeringen bliver genvalgt?

Hele den politiske situation i Danmark analyseres uden omsvøb, og du får unikke perspektiver og dybdegående analyser serveret direkte fra en topekspert på området.

Om Jarl Cordua

Jarl Cordua er politisk kommentator og Anden Verdenskrigs-nørd. Han har fra et borgerligt-liberalt udgangspunkt siden 2006 analyseret dansk politik i en lang række medier og skriver en ugentlig klumme i Berlingske.

Cordua er bl.a. kendt fra programmet Cordua & Steno på Radio24syv og programmet Besserwisserne på TV2 News. Han er tidligere vært på den meget populære podcast Hitlers Æselører, der beskriver Anden Verdenskrigs store dramaer med udgangspunkt i fagbøger om krigen

Søvnløshed, stress, ængstelighed, humørsvingninger, svigtende fokus og tab af hukommelse. Hårtab, tørre slimhinder, hedeture, slap hud og ny fedtfordeling fra b.

Dét lyder ikke tiltalende, men måske kan du genkende nogle af symptomerne? Det er desværre mange af de forandringer, vi oplever i årene op til og efter overgangsalderen.

Vi hører masser af skrækhistorier om overgangsalderen, men vi hører sjældent om alt det, vi selv kan gøre for at påvirke overgangsalderen i en positiv retning og samtidig blive sundere. Det skal vi gøre op med!

Vi lever en tredjedel af vores liv efter menopausen - hvis ikke mere - og vi skal have det godt. Det gælder hele livet, og i særdeleshed når der endelig er mere tid til at stoppe op og lytte til sig selv. I foredraget bliver du klædt på til at være din egen ekspert i overgangsalderen, så du kan tage din overgangsalder i egen hånd - og måske endda være en sundere udgave af dig selv.

Baseret på forskning og Betina Nygaard Bæks erfaring med egne klienter, får du den seneste viden om overgangsalderen, og om hvad du kan gøre med kost og livsstil.

Du lærer om dine hormoner under perimenopausen og menopausen, du får viden om relevante blodprøver og laboratorietest, og du får indblik i virkningen af planteøstrogener, bioidentiske hormoner og kosttilskud. Samtidig får du værktøjer til at mindske symptomer ved overgangsalderen og råd til at forebygge sygdomme, du i højere grad risikerer at få efter overgangsalderen, fx knogleskørhed, hjertekarsygdomme og demens.

Om Betina Nygaard Bæk

Betina Nygaard Bæk er komplementær hormonterapeut, sundhedsrådgiver, yogainstruktør og ernæringsterapeut.

Betina er efteruddannet i Functional Medicine & Nutrition og har en Functional Medicine-klinik GlowSlow i København, hvor hun hjælper klienter med sygdomsbehandling og sundhedsoptimering gennem kost, livsstil, tilskud, laboratorietests, biohacking og vaneændringsstrategier. Betina er desuden aktiv med profilen glowslow.dk på Instagram, hvor hun deler viden, inspiration & værktøjer til et sundere liv i balance

Alle aarhusianere kender AGF, og alle med interesse for fodbold har en fornemmelse af, at det for mange fans handler om mere end fodbold i idrætslig forstand.

Når vi skriver "KSDH" til hinanden og på sociale medier, så tilkendegiver vi, at vi er en del af flokken og fællesskabet - også selv om det AGF, vi orienterer os imod, juridisk set er et aktieselskab, AGF A/S.

Denne aften skal vi møde Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF's professionelle afdeling siden 2012. Udover posten i AGF har Lars Fournais talrige bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv, og han er vel det, man i daglig tale kalder en af "de tunge drenge" i dansk erhvervsliv.

Det kendetegner givetvis de fleste bestyrelsesformænd i fodboldens bedste rækker, at de tager ansvaret af andre årsager end honoraret. For at forstå fodboldens væsen, må man starte med at forstå, hvad der driver bestyrelsen i topklubberne. Med andre ord: Hvad er det, der driver en erhvervsmand som Lars Fournais, når han vælger at bruge tid som bestyrelsesformand i en fodboldklub? En fodboldklub som nok er et aktieselskab, men i sidste ende i alle aarhusianernes forståelse er og bliver en fodboldklub?

Man kaster ikke sin kærlighed på et aktieselskab - man kaster sin kærlighed på en fodboldklub. Det handler om klubånd, det handler om byen, og det handler om fællesskab. I det lys bliver et nyt spørgsmål interessant: "Hvad får en professionel erhvervsmand - nu på 12. år - til at påtage sig ansvaret for en fodboldklub, når han med sikkerhed kunne hente langt større honorarer, hvis han brugte sin tid andet steds"?

Flemming Østergaard skrev bogen Varmt hjerte, koldt blod (2005) om FCK, hvor han gav sit perspektiv på bestyrelsesarbejdet i en fodboldklub. Nu er det tid til at høre "vores formands", Lars Fournais', perspektiv på fodboldens inderste væsen. Han vil bl.a. kaste lys over disse nøglespørgsmål:

• Hvad driver dig i forhold til AGF?


• Hvad var dine bekymringer, da du takkede ja til formandsposten?


• Hvad har overrasket dig mest i din varetagelse af hvervet?


• Hvad har været din største glæde?

Der venter os en spændende aften i selskab med en af fodboldens mest indflydelsesrige ledere.

Om Lars Fournais

Lars Fournais er en kendt aarhusiansk erhvervsmand med talrige bestyrelseshverv i dansk erhvervsliv. Siden 2012 har han desuden været bestyrelsesformand i AGF A/S, som er moderselskabet bag AGF's professionelle afdeling.

For hver solgt billet til foredraget donerer FOF Aarhus kr. 50.- til AGF's ungdomsafdeling

Hvordan har det lokale demokrati det egentlig i Aarhus? Er det sprudlende og i topform, eller er det nærmere at sammenligne med en sofakartoffel henslængt i fol.

Denne aften har vi inviteret Aarhus Kommunes stadsdirektør Martin Østergaard Christensen til at komme og give sit bud på temperaturen i det lokale demokrati i Aarhus Kommune.

"Demokrati er en styreform, men det er også en måde at være sammen med andre mennesker på. En samværsform. Et livssyn". Sådan står der at læse under overskriften "Den demokratiske samtale", som af byrådet i Aarhus Kommune er udpeget som et af vor tids seks vilde problemer. Citatet er slet skjult inspireret af Hal Koch, som i 1945 udkom med klassikeren Hvad er demokrati? , og som siger, at "demokrati kan aldrig sikres - netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes".

Der venter os en spændende aften med Aarhus Kommunes øverste embedsmand, Martin Østergaard Christensen, som vil give os sit perspektiv på det lokale demokrati i kommunen. Hvilke trusler ser han forude, og hvilke muligheder ser han for at styrke (lokal)demokratiet? Og hvordan arbejder Aarhus Kommune med borgerinddragelse og nye veje til samskabelse i de af tidens store sager, dilemmaer og spørgsmål, der fylder i vores by?

Alt det - og sikkert meget mere - får vi lejlighed til at blive klogere på, når Martin Østergaard Christensen tager ordet. Efter oplægget bliver der lejlighed til både spørgsmål og debat.

Om Martin Østergaard Christensen

Martin Østergaard Christensen har været stadsdirektør i Aarhus Kommune siden 2022. Før det var han i perioden 2018-2022 direktør for Børn og Unge i Aarhus Kommune, ligesom han tidligere har været direktør for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune. Af uddannelse er Martin Østergaard Christensen cand.mag. i historie og psykologi fra Aalborg Universitet

Foredrag om dengang racehygiejnen foldede sig ud i Danmark i 1900-tallet.

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt "antisociale og kriminelle, åndssvage mænd", og fra 1923 til 1961 risikerede "sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder" at havne på Sprogø.

En af de personer, som har fundet plads i foredraget, er Oluf Nyrup Rasmussen - far til fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen - som blev deporteret til Livø i 1924 og først slap fri i 1931.

Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd med den socialdemokratiske minister K.K. Steincke i spidsen i tiden efter 1. verdenskrig. Og da middelklasseforældrene var begyndt at føde færre børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat avlede mange børn, frygtede Steincke og flere, at Danmark ville blive oversvømmet af "undermålere", "minusindivider" og "defekte", som man kaldte de uønskede mænd og kvinder.

Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder.

Derfor skulle man forhindre disse grupper i at få børn via bl.a. kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø.

Foredraget dykker ned i udvalgte mænds og kvinders historie, og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø, og sætter det ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori, racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.

Om Henning Frandsen

Henning Frandsen, f. 1953, er historiker, foredragsholder og journalist

Aldrig før har så mange søgt efter mening og det gode liv. Men måske kan filosofien hjælpe os.

Der findes en ældgammel tradition for at tænke over det gode liv og det gode samfund. Den går tilbage til Aristoteles og de gamle grækere og kaldes for dydsetik. I mange år var den glemt, men nu er den på vej tilbage.

I denne foredragsrække tager ph.d. og rådgiver Alexander Sokol os med ned i filosofiens historie og spørger, om moralfilosofien kan hjælpe os med at skabe det gode liv.

Dag 1: Moralfilosofiens krise

Her skal det handle om etikkens historie, om hvordan nytteetikken og pligtetikken, der engang dominerede, er blevet udsat for kritik i det tyvende århundrede. Det skal handle om behovet for en ny etisk skole og om den moderne dydsetik som et svar på krisen.

Dag 2: Den gamle og nye dydsetik

Vi følger dydsetikkens udvikling fra Aristoteles, stoikerne i den antikke verden og middelalderens intellektuelle superstjerner Thomas Aquinas og Dante. Til sidst kommer vi til den moderne dydsetik, der er blomstret frem de sidste mange år.

Dag 3: Den neutrale stats umulighed

Kan en stat være værdineutral? Det mener mange, og for mange er det også et ideal. Men den moderne dydsetik vil argumentere for, at den værdineutrale stat ikke er mulig eller ønskelig. Det dykker vi ned i og kigger på mulighederne for en dydsetisk værdibaseret stat.

Om Alexander Sokol

Alexander Sokol arbejder med dydsetik og dannelse som rådgiver i Tænketanken Prospekt. Han deltager løbende i den offentlige debat, i særdeleshed om etik, værdipolitik og økonomi, og er desuden ph.d. i statistik med en baggrund i finanssektoren.

Arrangører: FOF Aarhus i samarbejde med Tænketanken Prospekt

Det er blevet almindeligt at tro på det, som føles rigtigt. Især Donald Trump har sat nye standarder i den offentlige debat, hvor seriøse medier beskyldes for a.

Men dermed har de klassiske nyhedsmedier en vigtigere opgave end nogensinde. Kan de leve op til denne opgave, og hvis de ikke kan, hvad så?

I dette foredrag giver en af dansk journalistiks mest respekterede journalister sit bud på, hvorfor mediernes rolle - i den tid, vi lever i - er vigtigere end nogensinde før.

I en tid, hvor de elektroniske medier buldrer frem, hvor menneskers autonomi er større end nogensinde før i historien, og hvor clickbaits spiller en stadig større rolle som relevanskriterie for "journalisten på bladet", end vi måske forestiller os som læsere, er der vitterligt noget på spil for medierne. Spørgsmålet er, om de i dag kvalificerer eller undergraver demokratiet?

Hvad Kurt Strand tænker om denne og mange andre aktuelle problematikker, får vi svar på i dette spændende og indsigtsfulde foredrag, hvor der efterfølgende bliver mulighed for både at stille spørgsmål og komme i dialog med foredragsholderen.

Om Kurt Strand

Kurt Strand er journalist med over 40 års erfaring og har siden begyndelsen af 1990'erne undervist i journalistik, interview og fortælleteknik.

Han holder foredrag om medier og fungerer som ordstyrer ved konferencer og debatter. Han er desuden forfatter til en række bøger om journalistik og politik.

På baggrund af sin mangeårige erfaring har han været mediekommentator i Kristeligt Dagblad, medarrangør af den årlige Sprogdagen med uddeling af Sprogprisen.dk, ekstern producent og vært på P1's Mennesker og Medier (2016-2021) samt fellow ved Constructive Institute, Aarhus, (2021-2022) med fokus på at gøre den offentlige debat mindre mudderkastende og mere dialogsøgende