Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
8/9 1998
Holbæk Seminarium
Seminarieparken 2
4300 Holbæk
GPS-info: Lat 55.7094, Lon 11.732


Viser 3 events fra/efter 8. maj 2024

Rolf & Ritter - Foredrag om Tour de France
10 Okt Foredrag

Rolf & Ritter - Foredrag om Tour de France

Torsdag den 10. oktober 2024, 19:00-21:00.
Pris: Entré: 265 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holbæk
Holbæk Seminarium,
Seminarieparken 2, Holbæk
Rolf Sørensen og Dennis Ritter har kommenteret cykelløb sammen i knap 20 år. Denne aften kommer du helt ind i maskinrummet på TV2s Tour de France-dækning, får historien bag og masser af anekdoter fra verdens største cykelløb..

Rolf Sørensen og Dennis Ritter har kommenteret cykelløb sammen i knap 20 år, og har bevæget sig ind i hjerterne på Danmarks store, trofaste Tour de France-publikum som "lyden af sommer".

I deres fælles foredrag tager de publikum med ind i maskinrummet på TV2s Tour de France-dækning. De fortæller historien om, hvordan løbet blev opfundet. Hvordan - og hvorfor - det pludselig blev ekstremt populært i Danmark i løbet af 1990´erne. Hvordan Rolf Sørensens egen karriere tog fart efter han kom i den gule trøje i sit allerførste Tour de France, og senere bød på en årelang rivaliseren med bl.a. Bjarne Riis. Og naturligvis får du hele historien om sommeren 2022, hvor verdens største cykelløb og det danske publikum fandt sammen i en hed og intens kærlighedsaffære, som måske aldrig vil blive glemt.

Du kommer også med i kommentatorboksen og hører om samarbejdet mellem Rolf og Ritter og deres mangeårige kollega og ven, Jørgen Leth. Du bliver klogere på, hvordan dagene forløber, når man lever så tæt sammen i en hel måned i en bil og en kommentatorboks. Hvordan undgår man at gå hinanden på nerverne?

Foredraget finder sted i KUBEN - Holbæk Seminarium.
Vis kort
Anne Hjernøe - Stærk overgang
24 Okt Foredrag

Anne Hjernøe - Stærk overgang

Torsdag den 24. oktober 2024, 19:00-21:00.
Pris: Entré: 165 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holbæk
Holbæk Seminarium,
Seminarieparken 2, Holbæk
Kom med til et underholdende og inspirerende foredrag med Anne Hjernøe om den svære(?) overgangsalder..

Foredraget tager udgangspunkt i hendes seneste bog, Stærk overgang, der indeholder den nyeste viden om alt det, du har brug for til en sund overgangsalder: hormoner, søvn, motion, sex, kost og måltider. Der er fokus på at det, du mærker, føler og oplever i forbindelse med overgangsalderen, sandsynligvis er helt normalt. Du vil få forklaringen på, hvorfor det sker.

"Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det. Det er nemlig meget lettere at fokusere på alle de gode ting, som denne alder også kommer med, hvis du har fået din nattesøvn, og der er styr på alle de andre symptomer, som overgangsalderen kan medføre."

I dette personlige og underholdende foredrag, gør Anne Hjernøe også op med de tabuer som overgangsalderen altid har været forbundet med. Vi skal tale om tingene, få dem frem i lyset og vende dem med vores veninder. Kommunikation er vejen frem og indimellem har vi bare brug for at grine lidt af det hele, og dele vores historier om blod, sved og tårer

Foredraget finder sted i KUBEN - Holbæk Seminarium.
Vis kort
Audrey Castaneda Hvad sker der med verden? Foredrag med Audrey Castaneda og Susanne Skov Diem
13 Nov Foredrag

Audrey Castaneda Hvad sker der med verden? Foredrag med Audrey Castaneda og Susanne Skov Diem

Onsdag den 13. november 2024, 19:00-21:00.
Pris: Entré: 165 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holbæk
Holbæk Seminarium,
Seminarieparken 2, Holbæk
Bliv på humoristisk vis klædt på til verden og hverdagen..

I en tid hvor det ikke er til at finde hoved og hale i hvordan vi skal forholde os til verden omkring os, og hvor meget det kan eller vil påvirke vores hverdag i andedammen, har komiker Audrey Castañeda kontaktet sin gode veninde og sikkerhedsrådgiver og ekspert Susanne Skov Diemer, der har arbejdet for både US state department, i Washington og London samt er forfatter til bogen "Forbered dig bedst på det værste".

Som Audrey udtaler sig, "jeg orker ikke at rende rundt og være bange for hverken verden eller hverdagen, jeg gider bare heller ikke være helt naiv bare i tilfælde af nogen eller noget banker på døren. Med den endeløse skrækkampagne der i øjeblikket kører i medierne, er det ikke til at finde hoved og hale i hvad jeg i virkeligheden skal gøre og kan jeg overhovedet gøre noget?" Det er der kommet dette fantastiske givtige, spiselige og humoristiske foredrag ud af.

Susanne Skov Diemer vil klæde os godt på og give os en masse små tommelfingerregler til hvordan I får mest ud af en krise, i tilfælde af at sådan en skulle dukke op. Det er et foredrag vi alle orker at høre uden hverken at skulle preppe, bygge bunker eller løbe fra hus og hjem. Hvilket passer Audrey fortrinligt. "Jeg vil bare gerne have nogen fif, så jeg i det mindste har en plan og har gjort mig en tanke eller 2 i tilfælde af der sker noget. "Som i hvor mange dåser mad skal man have stående og hvor langt kan jeg komme med flået tomater og chili con carne?"

Oplev de to veninder til et givende og humoristisk foredrag, der klæder jer godt på til hverdagen og verden!
Vis kort