Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
24/11 2011
Museum Lolland-Falster
Frisegade 40
4800 Nykøbing F
Tlf: 5484 4400

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 54.7638, Lon 11.8685
Åbent: Tir-tir 10-14, fre 10-13

Museum Lolland-Falster er et kulturhistorisk museum, der dækker landsdelen Lolland-Falster. Museet er en sammenlægning af de to tidligere museer Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum


22. juni 2024

Byvandring: Middelalderens Nakskov

Byvandring: Middelalderens Nakskov

30-95
Kom med på en spændende byvandring gennem Nakskovs middelalder!

Der er masser af gode historier og ny viden, når museumsinspektør og middelalderarkæolog Signe Fog Mogensen guider jer gennem Nakskovs smalle stræder og åbne pladser. Hør om store skattefund og udgravninger, der har givet ny viden om Nakskov i middelalderen.
Læs mere

24. juni 2024

Foredrag på Reventlow-Museet: En Livslang Lovestory

Foredrag på Reventlow-Museet: En Livslang Lovestory

115-180


Brylluppet stod i Tirsted Kirke den 24. juni 1774. Brudgommen var arvingen til et stort lollandsk grevskab, Christian Reventlow og hans brud var Frederikke von Beulwitz, en fattig men fornem kvinde, han havde mødt under sine studier ved Sorø Akademi. På deres 250-års bryllupsdag inviterer Reventlow-Museet til et foredrag om deres kærestetid og deres lange ægteskab, hvor 12 børn blev født, og de blev en del af datidens jetset.

Med udgangspunkt i deres mange breve til hinanden fortæller historiker Louise Sebro om deres liv og hvordan deres forhold afspejler tidens spirende romantik, men også deres ulige økonomiske baggrunde. Efter foredraget vil det være muligt at se udstillingen "Bryllup på herregården" på Reventlowmuseet. Der serveres kaffe/te og en croissant i pausen.

Bemærk:

Billetprisen inkluderer te/kaffe og en croissant i pausen.
Læs mere
Landskabstur: Skejten

Landskabstur: Skejten

75-95
Kom med på den traditionsrige og populære tur til Skejten!

Skejten er ét af Lolland og Falsters smukkeste og mest særegne landskaber fyldt med spændende historier. Turen guides af tre eksperter inden for henholdsvis natur, geologi og kulturhistorie. Hver kan de fortælle om Skejtens fantastiske landskab, natur og betydning i vores historie. Kom med til en stemningsfyldt sommeraften fyldt med gode og spændende historier i de smukkeste omgivelser.
Læs mere

27. juni 2024

Omvisning på Stiftsmuseet: Lola - Lollands Stenalder

Omvisning på Stiftsmuseet: Lola - Lollands Stenalder

30-115
Kom med på en spændende omvisning i udstillingen 'LOLA - Lollands Stenalder'.

Hør den medrivende historie om stenalderpigen, der dukkede frem fra mudderet i Rødbyhavn, et druknet landskab og danmarkshistoriens største udgravningsprojekt.

Fire torsdage i sommerferien åbnes dørene til en omvisning med eksperter, der på hver deres måde formidler historien om de arkæologiske udgravninger, de spændende fund og resultater og ikke mindst Lola, der levede i én af de mest skelsættende perioder i Danmarks oldtid.
Læs mere

1. juli 2024

Sommersjov i De Gamle Huse

Sommersjov i De Gamle Huse

Afventer


I sommerferien sættes de gamle håndværk i spil og der er sjove byggeprojekter. Her kan du fx bygge dit eget fuglehus, insekthotel, værktøjskasse og stråtækte hus, male flotte sten eller fremstille dit eget armbånd.

Når aktiviteten er gennemført, bliver man medlem af museets håndværkerlaug og får sit eget diplom.

Aktiviteterne skifter fra dag til dag så hold øje med dagsprogrammet.

Nærmere program følger.

Der er almindelig entré, dog skal der tilkøbes en aktivitetsbillet, hvis man ønsker at deltage i aktiviteterne.

NB.

Aktiviteterne finder sted 11-15. Resten af museet har åbent 10-17.
Læs mere

2. juli 2024

Byvandring: Middelalderens Nykøbing Falster

Byvandring: Middelalderens Nykøbing Falster

30-95
Hør om Nykøbing Falster spændende historie.

Kom med på en spændende byvandring med fortællinger om middelalderbyen Nykøbing!

Gennem hele middelalderen spillede Nykøbing en vigtig rolle for den danske kongemagt og dannede rammen om flere historiske begivenheder. Konger og dronninger, håndværkere og handelsmænd, munke og magtfulde borgere. I dag er der ikke mange synlige spor tilbage efter middelalderbyen - men under byens overflade gemmer sig en rig historie!

Så tag med på en ny-udviklet byvandring, hvor middelalderarkæolog og museumsinspektør Signe Fog Mogensen sætter fokus på middelalderens Nykøbing med udgangspunkt i arkæologiske udgravninger og historiske kilder.

Obs. Mødested ved Fars Hat foran indgangen til Nordisk Film Biografen.
Læs mere

3. juli 2024

Sommersjov i De Gamle Huse

Sommersjov i De Gamle Huse

Afventer


I sommerferien sættes de gamle håndværk i spil og der er sjove byggeprojekter. Her kan du fx bygge dit eget fuglehus, insekthotel, værktøjskasse og stråtækte hus, male flotte sten eller fremstille dit eget armbånd.

Når aktiviteten er gennemført, bliver man medlem af museets håndværkerlaug og får sit eget diplom.

Aktiviteterne skifter fra dag til dag så hold øje med dagsprogrammet.

Nærmere program følger.

Der er almindelig entré, dog skal der tilkøbes en aktivitetsbillet, hvis man ønsker at deltage i aktiviteterne.

NB.

Aktiviteterne finder sted 11-15. Resten af museet har åbent 10-17.
Læs mere
Omvisning i Museum Obscurum

Omvisning i Museum Obscurum

30-115
Hør om den mystiske samling museet fandt.

Kom med på en spændende omvisning i Museum Obscurums fantastiske verden!

Besøg museets genskabte lejlighed, hvor en gådefuld videnskabsmand efterlod en utrolig samling af mystiske væsner. Hør om folketro, mystik og det overnaturlige - i gamle dage og i dag, og se feer, varulve og andre mærkelige væsner med dine egne øjne.

Spørgsmålet er... hvad tør du tro på?
Læs mere
Omvisning på Reventlow-Museet: Broderet Silke og Kærlighedsbreve

Omvisning på Reventlow-Museet: Broderet Silke og Kærlighedsbreve

95-180
Om brudekjoler, bryllupsfester og bryllupsmad fra 1774 til i dag.

I 2024 fejres der bryllup på Pederstrup! Kom med på en spændende miniomvisning og hør om brudekjoler, bryllupsfester og bryllupsmad gennem historien fra Christian og Frederikke Reventlows bryllup i 1774 til nutidens moderne herregårdsbryllupper. Undervejs ser du flere originale brudekjoler fra lokale herregårdsfruer.

Omvisningen afsluttes med kaffe, te eller saft og bryllupskage i Café Frederikke (inklusiv i billetprisen).
Læs mere

4. juli 2024

Omvisning på Stiftsmuseet: Oh My God - Middelalderens Mystiske Univers

Omvisning på Stiftsmuseet: Oh My God - Middelalderens Mystiske Univers

30-115
Kom med på en spændende rejse tilbage til middelalderens mystiske univers.

Se den unikke samling af katolske krucifikser og hør fortællingerne om symboler, hellige relikvier og kristendommens betydning for mennesket i middelalderen.
Læs mere