Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
Dansk Vandrelaug, Viborg

Dansk Vandrelaug, Viborg

Formand: Svend Erik Hansen
8800 Viborg
Tlf: 40 98 30 58
Hjemmeside

Vandrelaug



Viser 6 events fra/efter 1. sep. 2024

Med Dansk Vandrelaug til Tastum indtørrede sø

Søndag den 1. september 2024, kl. 10:00.
Pris: Entré: 30 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Dansk Vandrelaug, Viborg.
Højslev Skole, Skolevej 13, Højslev
Vi går forbi Søvang Gods ud til Tastum udtørrede sø og fortsætter til Skive kassernes øvelsesterræn. Derfra går vi igennem Dommerby tilbage til udgangspunktet. Turen er 15 km. I jagten på ny dyrkbar landbrugsjord blev en lang række søer afvandet i sidste alvdel af 1800-tallet. Tastum sø blev udtørret i 1869-72. Afvandringen var dog utilfredsstillende og ved udgangen af 1930'erne stod der stadig blankt vand på flere marker. I 1950 var projektet gennemført. Arealet ejes i dag af Søvang Gods. Familien Rauff Hansen købte Søvang Gods i 1993 af Kai Hoffmann (han var synonym med ordet selskabstømmer i 1980'erne). Foruden Søvang ejer de bl.a. Sjørup svinefarm og Randrup Hovedgård mellem Bruunshåb og Vinkel. De er også med i et selskab der ejer farme i Polen, Ukraine, Slovakiet og Rusland - samlet har de jordareal på 80000 hektar og en årlig produktion på 1,5 millioner svin. Skive kaserne blev etableret 1969 og er en af landets største kaserner. Den er hjemsted for bl.a. ingeniørtropperne, køreskole, Prinsens musikkorps og ammunitionsrydningscenter
Vis kort

Vandretur med Dansk Vandrelaug ved Langmosen og Taphede

Torsdag den 5. september 2024, kl. 10:00.
Pris: Entré: 30 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Dansk Vandrelaug, Viborg.
Houlkær Hallens P-plads, Odshøjvej 65, Viborg
En tur i Viborgs østligste udkant forbi Langmosen og rundt i de nye udstykninger på Taphede. Turen er 6 km. Meget af turen foregår på asfalterede stier - resten i (vådt) græs.
Vi går rundt om Langmosen, der pludselig er blevet bynær på grund af de nye udstykninger i Taphede-området.
Vi passerer Houlkærs 2 gravhøje; Skaldehøj og Odshøj
Vis kort

Med Dansk Vandrelaug rundt om Stubbegård Sø

Lørdag den 14. september 2024, kl. 10:00.
Pris: Entré: 30 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Dansk Vandrelaug, Viborg.
Stampestrømme P-plads, Trevældvej 3, Vinderup
I fredet landskab går vi rundt om søen, idet vi følger den afmærkede rute. Turen er 15 km. Stubbergård Sø er ca. 150 hektar stor og ligger syd for Flyndersø, sydøst for Vinderup, nord for Haderup, i den vestlige del af Midtjylland. Den har siden 1980 været fredet for at bevare de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige værdier og forbedre offentlighedens adgang til det 437 ha store privatejede område. Vi går på stier hele vejen rundt langs søen i et smukt og kuperet område med højmoser, søer og skov. Undervejs kommer vi forbi flere spændende kulturhistoriske seværdigheder, hvor den største er resterne af Stubber Kloster, som ligger på en lille halvø ude i søen.

Vi går på arealer med kreaturer i indhegninger, hvor hunde ikke må medtages. Hvilket er både for hundenes og kreaturernes skyld. Hunde kan derfor ikke deltage på turen
Vis kort

Dansk Vandrelaug følger March mod Ensomhed på vej

Torsdag den 19. september 2024, kl. 07:30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Dansk Vandrelaug, Viborg.
Viborg Rådhus, Prinsens Allé 5, Viborg
Efter morgenkaffe på Viborg Rådhus følges 'March mod Ensomhed' på vej ud af byen. Vi følger med ca. 4,5 km og går derefter gennem Neckelmanns Plantage, Englandsdalen og Digterparken retur. Vi går i alt ca. 12 km. Følg 'March mod Ensomhed' godt på vej
Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 udfører Patrick Cakirli 'March mod Ensomhed', hvor han vandrer 2.000 kilometer gennem Danmark i den gode sags tjeneste.
19. september vandrer han med følge 44 km fra Viborg til Aars. Man kan gå med hele vejen, men efter 4½ km slipper DVL-Viborg følgeskabet og går gennem skove og parker retur til startstedet ved Viborg Rådhus.
Der er morgenkaffe ved Rådhuset kl. 7.30 og turen derfra starter kl. 8.00.

Turen ud af Viborg går langs Indre Ringvej og Aalborgvej. Vi følger med til Tranemosevej, herfra går vi over i Neckelmanns Plantage. Vi holder en madpakkepause ved madpakkehuset. Vi fortsætter gennem plantagen og går gennem Englandsdalen ind i Viborg igen. Gennem industrikvarteret kommer vi til Digterparken og følger Rådhusets "Walk & talk"-stier tilbage til startstedet
Vis kort

Danmarks smukkeste Vandremaraton (med tilmelding)

Lørdag den 21. september 2024, 07:00 - 19:00.
Pris: Entré: 160 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Dansk Vandrelaug, Viborg.
Hærvejsherberget på Hald, Ravnsbjergvej 71, Viborg
Maratonen er en 3-kløver-vandring med start, pauser og slut ved Hærvejsherberget på Hald Hovedgård. Her serveres også frokost og eftermiddagskaffe. Mulighed for at deltage på 20, 33 eller 42 km. Bemærk: Tilmelding senest 1 uge før. Maratonen er en 3-kløver-vandring på i alt 42,2 km med start, pauser og slut ved Hærvejsherberget på Hald Hovedgård. Her serveres også frokost og eftermiddagskaffe. Formiddagskaffe og boller serveres ude på ruten. Deltagerne behøver kun at bære på vand og evt. ekstratøj/regntøj. Mulighed for tøj- og støvleskift i pauserne. Der er mulighed for at stoppe efter 20 eller 33 km.
Du kan vælge mellem 2 hastigheder: Hurtig: 5-5½ km/t eller moderat: 4-4½ km/t.

Tilmelding på hjemmesiden (senest 14. september):
Maks. 60 deltagere.

Deltagerbetaling: For medlemmer: 130 kr., for ikke-medlemmer: 160 kr. Deltagergebyr dækker formiddagskaffe (inkl. kop) m. boller, frokost og eftermiddagskaffe.
Betaling forud på MobilPay eller netbank (nummer oplyses ved tilmelding)
Vis kort

Vandrernes Dag i Viborg

Lørdag den 28. september 2024, kl. 10:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Dansk Vandrelaug, Viborg.
Naturskolen i Viborg Kommune, Ravnsbjergvej 71, Viborg
På Vandrernes Dag i 2024 vil vi Viborg afdeling gerne præsentere nogle af vores forskellige turtyper. Der er 4 forskellige ture at vælge imellem: Familieturen, den lette tur, den lange tur og den strabadserende tur. Turene er fra 4 - 15 km. Vandrernes Dag er et fælles europæisk projekt, som finder sted hvert år i slutningen af september. På denne dag går tusindvis af vandrere med på ture i hele Europa. I Danmark står Dansk Vandrelaug bag Vandrernes Dag.
På Vandrernes Dag vil Viborg afdeling gerne præsentere vores forskellige turtyper og på den måde vise, at vi henvender os til et bredt publikum.
Derfor præsenterer vi 4 forskellige ture at vælge imellem: Familieturen, den lette tur, den lange tur og den strabadserende tur.
Det er gratis for alle at deltage på Vandrernes Dag - medlemmer og ikke-medlemmer.

Fælles start kl. 10
Alle 4 ture starter samtidigt efter en kort introduktion kl. 10.00 fra pladsen bag Naturskolen på Hald Hovedgård.
Ved tilbagekomst til startstedet serverer vi en grill-pølse og lidt at drikke
Vis kort
Download denne liste som pdf