Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
7/3 2023
Godset
Jens Holms Vej 5
6000 Kolding
Tlf: (+45) 79 79 10 60

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.4909, Lon 9.48316

Spillestedet Godset blev etableret i marts måned 2001 og satte allerede dengang Kolding på landkortet over etablerede scener for rytmisk musik. Et spillested lavet efter alle kunstens regler der dermed lever op til alle de krav, der stilles til et moderne spillested. På Godset er der plads til 700 stående eller ca. 350 siddende publikummer og dækker således muligheden for både intime koncerter og store rockoplevelser. Godset blev fra januar 2005-2008 og igen fra 2009-2012 -2013-2016 og fra 2017-2020, udnævnt til Regionalt spillested, hvorfor Godset sammen med de tilknyttede arrangørforeninger arbejder seriøst med den samlede musikprofil, for bl.a. på den måde at leve op de krav Det Musikfaglige Udvalg under Kunstrådet stiller til regionale spillesteder. Udover den primære aktivitet i spillestedet, som er rytmisk musik, bliver stedet også brugt til teater, foredrag, clinics m.m


I dag

Ameli Dot - Support: Mira Solis

Ameli Dot - Support: Mira Solis

Ameli Dots særlige lydunivers bevæger sig flydende gennem soul- og indiepop, og hendes tekster har et glimt i øjet, samt eksperimenterende produktioner, der skal få folk til at undre sig og reflektere.
170 kr
Ameli Dots særlige lydunivers bevæger sig flydende gennem soul- og indiepop, og hendes tekster har et glimt i øjet, samt eksperimenterende produktioner, der skal få folk til at undre sig og reflektere.

STORTALENTET AMELI DOT ANNONCERER NYE KONCERTER LANDET OVER EFTER VELLYKKEDE DEBUTKONCERTER I KBH OG AARHUS

Ameli Dot er Danmarks nye stjerneskud. Tilbage i foråret 2022 udgav hun sin debutsingle "Hanging With Myself", der gik nr. 1 på den danske airplaychart. Hun har netop udgivet singlen "Machete" og spillet sine to første og vellykkede headliner koncerter. Nu er talentet med den unikke stemme klar med 7 opfølgende koncerter i efteråret 2023.

Ameli Dots særlige lydunivers bevæger sig flydende gennem soul- og indiepop, og hendes tekster har et glimt i øjet, samt eksperimenterende produktioner, der skal få folk til at undre sig og reflektere. Da Ameli Dot udgav debutsinglen "Hanging With Myself" havde hun ikke i sine vildeste fantasi troet, at sangen ville få den succes, som den har opnået. Den gik nr. 1 på den danske airplaychart og var derfor - i en lang periode - den mest spillede sang på dansk radio. Seneste udspil fra sangerinden er singlen 'Machete' som udkom i starten af februar. Den viser en ny og mere kantet side af den talentfulde sangskriver. Om sangen fortæller Ameli Dot:
"Sangen handler om den følelse man får midt i hjertesorg - den kniv man har i hjertet. Men hey, man kan ikke lade være at gå tilbage og gøre det igen."

Ameli Dot har netop spillet to veloverståede debutkoncerter på et udsolgt Ideal Bar i København og et proppet HeadQuarters i Aarhus. Nu annoncerer hun nye koncerter i efteråret 2023, hvor hun besøger 7 forskellige byer rundt omkring i landet.

Om sine koncerter udtaler Ameli Dot:
"Det var fantastisk at spille mine sange for et publikum i København og Aarhus. Det vil jeg gøre igen - men for endnu flere mennesker. Min musik skal ud og leve. Mine sange skal spilles live - med et band - da musikken bevæger sig flydende gennem et soul-, indie- og pop-lydunivers. Jeg glæder mig til at spille i flere byer - vi skal have det ærligt og energisk sammen!"

Formålet med Ameli Dot's musik er at give folk noget at samles om, men samtidigt at kunne stikke til folk med en tilpas mængde seriøsitet og humor, der giver lytteren stof til eftertanke. Netop denne balance er utrolig vigtig for Ameli Dots musikalske univers - både live fra scenen, såvel som i indspilningerne. Det er dyrkelsen af skævheden og et opgør med opfattelsen af det perfekte og det uperfekte, som driver Ameli Dots lydunivers, hvor der er plads til alt.

"Jeg lover, at mine koncerter bliver med plads til både det energiske, inderlige, uperfekte, rowdy og sjove. Musik skal føles og mærkes, så publikum skal glæde sig til en eksplosion af følelser og stemning!"

Support: Mira Solis
Artisten Mira Solis er en ung og sprudlende ildsjæl, der er klar til at sætte sit præg på på den danske musikscene. Hendes tekster maler et personligt og intimt billede af alt fra mental sundhed og selvbillede til ungdomskultur og samfund. Det lyriske univers understøttes af en sammensmeltning af lækker neo-soul og alternativ pop. Lydbilledet rummer sprøde grooves, pulserende energi, og en unik kordimension.

Denne lydkulisse underbygges af både Alfred Tegtmejer på trommer, Ludvig Frovin Moesgaard-Christensen på bas, Rasmus Raffnsøe Hultberg på guitar, Anna Bak Jessen på keys og fuldendes af Mira Solis' lækre vokal og det sanselige tekstlandskab, der sigter efter at sætte et refleksivt aftryk på lytteren. Mira Solis har med andre projekter tidligere spillet på en række festivaler, heriblandt Jelling Musikfestival, SPOT Festival og Blue Bridge Festival. Men hun er nu klar til at indtage scenen som artist som det næste skridt i hendes musiske rejse.

Facebook Instagram
Læs mere

3. maj 2024

Henrik Sørensen Quartet - Fuldfed fusionsjazz

Henrik Sørensen Quartet - Fuldfed fusionsjazz

Fire danske jazzmusikere, der hver og en har ydet et særligt bidrag til dansk jazz gennem en menneskealder, har fundet sammen i en kongelig jazzkvartet.
Fire danske jazzmusikere, der hver og en har ydet et særligt bidrag til dansk jazz gennem en menneskealder, har fundet sammen i en kongelig jazzkvartet.

Det er den fynske pianist og komponist Henrik Sørensen, der i 2018 fik mulighed for at samle sit jazzstjernehold, da han vandt prisen "Årets Fynske Jazzmusiker." Hans musikalske venner er fløjtenist og sopransaxofonist Nicolai Schultz, som du sikkert kender fra DR Big Band, kontrabassist Torben Bøtker Bjørnskov, der bl.a. har spillet sammen med Billy Cobham og Billy Hart, og ikke mindst Anders Mogensen på trommer, som har turneret med store navne som Jerry Bergonzi og Tim Hagans. Under aftenens koncert vil de spille fantastisk smukke kompositioner af Henrik Sørensen og numre af deres fælles jazzhelte. Der venter en koncert båret af den fuldfede Fender Rhodes fusionsjazz-lyd og fjerlet fløjte og sax, som sværvægtere som Eddie Gomez og Chick Corea har udødeliggjort. For denne aften hylder vi jazzens grand old men!

Line up:
  • Henrik Sørensen: Fender Rhodes
  • Nicolai Schultz: fløjte og sopransax
  • Anders Mogensen: trommer
  • Torben Bøtker Bjørnskov: kontrabas
Om musikerne
Henrik Sørensen (Fender Rhodes) Uddannet fra konservatorierne i København og Odense og har i 2021 afsluttet sin solistuddannelse. Henriks musikerkarriere har bl.a. ført ham til Tivolis Big Band, Ensemble NEW, Triologic, NEW Organ Trio, Odense Jazz Orchestra og har i en årrække spillet jazzkoncerter på kirkeorgler i hele landet.

Nicolai Schultz (fløjte og saxofon): Fast fløjtenist i DR Big Band, men spiller også saxofon. Han har siddet med i det ikoniske bigband i mange år, men spiller også med i mange andre bands og orkestre.

Torben Bøtker Bjørnskov (kontrabas): Efter sin uddannelse i København med Niels Henning Ørsted Pedersen som lærer, har Torben haft en mangeårig og meget varieret karriere med over 100 koncerter om året. Spiller med en lang række af danske og udenlandske musikere, og har bl.a. sammen med Henrik Sørensen spillet med Billy Cobham, Tom Harrell, Billy Hart, James Moody o.m.a. Underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.

Anders Mogensen (trommer) Danmarks travleste musiker! Udover at være lærer på Syddansk Musikkonservatorium, har Anders en musikerkarriere med mange koncerter i ind- og udland. Spiller den ene dag med Jerry Bergonzi og næste dag med Tim Hagans eller nogle af dansk jazz' bedste musikere. Modtager af Jacob Gades Legat og blev i 2013 kåret som "Årets Fynske Jazzmusiker".

Facebook
Læs mere

4. maj 2024

Kajsa Vala - Helt Tæt På

Kajsa Vala - Helt Tæt På

Tilbage til rødderne, masser af vokaler, endnu flere historier og lidt tættere på publikum. Dét er opskriften på Kajsa Valas kommende turné. Det er egentlig meget simpelt. Gode sange og lige så gode v.
Ukendt
Tilbage til rødderne, masser af vokaler, endnu flere historier og lidt tættere på publikum. Dét er opskriften på Kajsa Valas kommende turné. Det er egentlig meget simpelt. Gode sange og lige så gode v.

Kajsa Vala 'Helt Tæt På-tour' 2023 - håndholdt, hudløst ærlig og helt ind til benet
Tilbage til rødderne, masser af vokaler, endnu flere historier og lidt tættere på publikum. Dét er opskriften på Kajsa Valas kommende turné.

Det er egentlig meget simpelt. Gode sange og lige så gode venner. Instrumenter, flerstemmig sang, et publikum - og en scene.
Kajsa Vala forlænger succes'en, men skærer ind til benet og tager sin mand og to gode venner med, når hun drager landet rundt for at gi' publikum en anderledes oplevelse med musikken i øjen- og lyttehøjde.

"Kernen er min mand, mine to gode venner og mig selv, og det kommer til at flyde med vokaler og gode historier. Det handler i virkeligheden om at røre folk og ha' det sjovt" fortæller kvinden i spidsen for produktet, bandet og turnéen.

Og de har prøvet det før, det nærværende og det tætte. Både på turné og ikke mindst, da de, som resten af branchen, ufrivilligt blev nødt til at finde ind til kernen. Blandt venner og i uldsokker. Uformelt og ansigt til ansigt.

"Sådan var det jo under lockdown, og sådan er det på denne turné. Det tvinger mig til at fortælle flere historier, når der ikke er et kæmpe band og setup til at støtte op om sangene. Jeg gør begge dele, men på denne turné kan jeg ikke gemme bag på noget eller nogen, og det giver mig en mulighed for at forsøge at være mere gåsehudsfremkaldende."

Om Kajsa Vala:
Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Vala på de skandinaviske rødder. Alligevel er hun en af de få på den danske musikscene, som mestrer Americana-genren med sin helt egen lyd.

Hun debuterede med det 'hemmelige' USA-album 'Your Train' i 2010, har siden slået sit navn fast på den danske musikscene og er igen både album- og tour-aktuel med 'When Are We Out Of The Woods?'.

Facebook Instagram
Læs mere

8. maj 2024

Sp-just-frost - forår 2024

Sp-just-frost - forår 2024

Sp-just-frost har spillet hundredvis af koncerter på klubber og festivaler på kryds og tværs af Danmark, og deres trofaste publikums begejstring og store kærlighed til trioen, er til stadighed motivat.
Ukendt
Sp-just-frost har spillet hundredvis af koncerter på klubber og festivaler på kryds og tværs af Danmark, og deres trofaste publikums begejstring og store kærlighed til trioen, er til stadighed motivat.

Den dynamiske og fantastisk spillende trio, kendt som SP-JUST-FROST, tager sammen med forårets komme, på en seks ugers turné i april og maj 2024.

Budskabet er stadig det samme som i 1999, da trioen udsendte deres legendariske "Live in CPH", et album hvorpå et stopfyldt Café Bopa, for en aften, blev omdannet til en svedig klub på Frenchmen Street i New Orleans, der med trioen i topform assisteret af et velspillende hold blæsere, fik caféens tag til at lette og skabte et album, der udgør en milepæl i historien om SP-JUST-FROST.

Gennem tiden har SP-JUST-FROST manifesteret sin position som et af Danmarks bedste live-acts. Trioen har udsendt en stribe albums, enkelte med egne sange og andre med mange af de klassiske sange, som har sit udspring i New Orleans.
SP-JUST-FROST har spillet hundredvis af koncerter på klubber og festivaler på kryds og tværs af Danmark, og deres trofaste publikums begejstring og store kærlighed til trioen, er til stadighed motivationen for at starte turbussen op igen.

Facebook Instagram
Læs mere

10. maj 2024

Metalcafé #2

Metalcafé #2

Metalcaféen er stedet, hvor metalfolket samles og dyrker deres fælles passion. Aftenen indeholder den populære Metal Quiz, en DJ der spiller alle de kendte metal hits og hele 2 livebands, som ingen ve.
Ukendt
Metalcaféen er stedet, hvor metalfolket samles og dyrker deres fælles passion. Aftenen indeholder den populære Metal Quiz, en DJ der spiller alle de kendte metal hits og hele 2 livebands, som ingen ve.

Så er vi klar med endnu engang Metalcafé - glæd dig til endnu et super lineup. Har du endnu ikke besøgt Metalcaféen, så er her endnu en chance.

Metalfolket har virkelig taget konceptet til sig, og antallet af gæster har været støt stigende fra gang til gang og foregår nu i vores store koncertsal.

Metalcaféen er stedet, hvor metalfolket samles og dyrker deres fælles passion. Aftenen indeholder den populære Metal Quiz, en DJ der spiller alle de kendte metal hits og hele 2 livebands, som ingen ved hvem er, før de står på scenen.

Kom ned og oplev den fede stemning, når metalfolket fester igennem. Stay Metal /,,/

Bemærk, at denne koncert er KONTANTFRI.
Der skal anvendes betalingskort i bar og eventuel garderobe.

Der sælges IKKE billetter i døren til denne koncert. Billetter kan kun købes i forsalg.
Forsalget sker her fra hjemmesiden og er åbent indtil koncertstart (hvis koncerten ikke er udsolgt inden).

Facebook Instagram
Læs mere

11. maj 2024

Fed og Lille Philip

Fed og Lille Philip

Fed laver rapmusik som er meget ungdommeligt, festligt og selvironisk. Derudover tager de meget inspiration fra dansk rap fra 00'erne og 10'erne. Hans lyd er ikke noget, som man tidligere har oplevet.
Ukendt
Fed laver rapmusik som er meget ungdommeligt, festligt og selvironisk. Derudover tager de meget inspiration fra dansk rap fra 00'erne og 10'erne. Hans lyd er ikke noget, som man tidligere har oplevet.

Er to lokale musikere, som på lidt over 2,5 år er blevet et af Koldings største kunstnere.

I 2021 udkom Fed med hans debut EP "Hygge i Hovedet", med sange som "White House Potential" og "Jeg har ik tid". Lidt over et år senere udgav de deres album "Dårlige Manerer", som fik over 6000 streams, den første dag. Da de spillede på Kold Festival blev de omtalt som "Koldings største rappere", og Fed er i maj aktuel med hans nyeste album "Fedvangeliet", som virkelig sætter ord på hvor langt de er kommet på de blot 2,5 år.

Fed laver rapmusik som er meget ungdommeligt, festligt og selvironisk. Derudover tager de meget inspiration fra dansk rap fra 00'erne og 10'erne. Hans lyd er ikke noget, som man tidligere har oplevet i Kolding, hvilket gør ham til en af byens unikke musiker.

Fed og Lille Philip har tideligere spillet på alle byens gymnasier og spillesteder, men nu har de chancen for at vise hvorfor de er byens største rappere når de indtager Godset den 11. Maj 2024.

Om koncerten udtaler Fed:
" Det har været mig og Philips målsætning fra start, at vi skulle spille på Godset, og nu sker det man. Det er et stort pres, men vi ved at vi 100% kan levere det bedste show vi nogensinde har spillet. Med alt den opbakning vi har fået de sidste par år, håber vi fandme at Kolding er klar på noget Fed på den helt store scene. Vi lover ihvertfald et show, de ikke glemmer".

Instagram
Læs mere

14. maj 2024

Ben Webster Prisen - Awardshow på Godset

Ben Webster Prisen - Awardshow på Godset

Ved prisfesten får prisvinderen overrakt prisen og præsenterer sin musik i form af en koncert med musikere efter eget valg. Derudover er Ben Webster Fonden vært for en koncert med et særligt udvalgt B.
Ved prisfesten får prisvinderen overrakt prisen og præsenterer sin musik i form af en koncert med musikere efter eget valg. Derudover er Ben Webster Fonden vært for en koncert med et særligt udvalgt B.

Den amerikanske saxofonist Ben Webster hører til en af jazzens udødelige legender og har spillet sammen med de største af de største: Duke Ellington, Coleman Hawkins, Art Tatum, Billie Holiday og Ella Fitzgerald for blot at nævne nogle få. I 1964 flyttede Ben Webster til Europa og forelskede sig i København. Her boede han og spillede sammen med de allerstørste navne på den danske jazzscene i lange perioder frem til sin død i 1973. Siden 1977 har Ben Webster Fonden årligt uddelt Danmarks største jazzpris til en eller flere danske musikere i form af midler fra salget af Ben Websters udødeliggjorte musik.

Prisfesten plejer at foregå i København. Men i år flytter den til Kolding, hvor foreningen Jazz6000 sammen med Ben Webster Fonden er vært for årets overdådige prisfest på spillestedet Godset.

Ved prisfesten får prisvinderen overrakt prisen og præsenterer sin musik i form af en koncert med musikere efter eget valg. Derudover er Ben Webster Fonden vært for en koncert med et særligt udvalgt Ben Webster All Star-band, der består af nogle af landets fremmeste jazzmusikere.

Ben Webster All Star-band line-up:
Uffe Steen: guitar
Martin Schack: klaver
Jens Jefsen: kontrabas
Espen Laub von Liljenskold: trommer
Finn Odderskov: tenorsaxofon

Prisvinderen 2024
Den fremadstormende og herboende trommeslager Cornelia Nilsson, der er født i1992 i Sverige, er på kort tid blevet et stort navn på den skandinaviske jazzscene. De seneste syv år har hun spillet Europa tynd sammen med nogle af jazzens allerstørste nulevende stjerner: Ben Besiakov, Tim Hagans, Seamus Blake, Mathias Landæus, Anders 'AC' Christensen, Zier Romme og de to svenske saxofongiganter Tomas Franck og Gilbert Holmström for blot at nævne nogle få. Et af de helt store adelsmærker inden for jazzen fik Cornelia Nilsson i 2019 og 2022, hvor hun spillede sammen med pianolegenden Kenny Barron's trio og stjernebassisten Ron Carter, der begge har spillet sammen med sværvægtere som Miles Davies og Stan Getz.

I februar 2024 udgav Cornelia sit anmelderroste debutalbum "Where Do You Go", der viser, at hun er en kvinde med stort og sprængfarligt jazzformat. Albummet tæller numre indspillet med to forskellige trioer. I den ene spiller hun og den danske stjernebassist Daniel Franck sammen med den allerede legendariske pianist Aaron Parks fra USA. I den anden spiller de sammen med den forrygende ungarske tenorist Gabor Bella. Til Ben Webster prisoverrækkelsen 2024 spiller Cornelia Nilsson en triokoncert med Gabor Bolla og Daniel Franck.

Årets prisvinder vandt i 2021 Tivoli Jazz-prisen. I år får Cornelia Nilsson helt og aldeles velfortjent æren af at vinde Danmarks største jazzpris. Kæmpestort tillykke med Ben Webster-prisen 2024 til en stor jazzmusiker!

Cornelia Nilsson Trio line-up:
Cornelia Nilsson: trommer
Gabor Bolla: tenorsaxofon
Daniel Franck: kontrabas

Anmeldelse af Where Do You Go:
"Som Ned Ferm, der også er pladens producer, skriver i pladens linernotes, så udforsker hun rum og skønhed sammen med Aaron Parks på deres 6 numre sammen. Mens der helt bogstaveligt brænder en ild i tre af de fire numre som hun har lavet med Bolla. Jeg er vild med begge sessions.

Når Bolla tænder op for bålet med Ornette Colemans The Sphinx eller standarden East of the sun and west of the moon, så er Cornelia Nilsson benzin på bålet. Det er sprængfarligt! Sammen med Parks er det noget helt andet og mere sanseligt. Lyt feks. Cornelia Nilssons komposition The Wanderer, hvor de smelter sammen i et roligt valsende tempo, hvor der anes uro lige under overfladen." (Jazznyt)

Facebook
Læs mere

16. maj 2024

Klezmofobia

Klezmofobia

I 2024 har Klezmofobia 20 år på bagen. Musikken favner uimodståelig klezmerkædedans, punket energi og skønne ballader, der bringer lytteren med på en drømmende flyvetur i Østeuropas græsklædte bjerge.
Ukendt
I 2024 har Klezmofobia 20 år på bagen. Musikken favner uimodståelig klezmerkædedans, punket energi og skønne ballader, der bringer lytteren med på en drømmende flyvetur i Østeuropas græsklædte bjerge.

Klezmofobia jubilæum i 2024: 20 år på landevejen!

Klezmofobia slog igennem lydmuren, da debutpladen Tantz! vandt en Danish Music Award, og Tiger bukkerne solgte pladen for en tyver i titusindvis. I årene der fulgte, oplevede bandet international succes og spillede talrige koncerter over hele verden, bl.a. Mexico, Kina, Japan og Svalbard. Albummet Tantz! blev fulgt op af albummet Ganze Velt, og efter den udgav Tigerbutikkerne Kartushnik. Sidstnævnte var et internationalt samarbejde med en af balkanverdenens mest anerkendte musikproducere, Dragi Sestic.

I 2024 har Klezmofobia 20 år på bagen, og det fejres med en turne og udgivelse af en EP med fem helt nye numre. Musikken favner uimodståelig klezmerkædedans, punket energi og skønne ballader, der bringer lytteren med på en drømmende flyvetur i Østeuropas græsklædte bjerge og dale. Jubilæet fejres med koncerter over hele landet.

Klezmofobia er mere velspillende end nogen sinde. De mange års intense sammenspil og hundredvis af koncerter kan i den grad mærkes, når de garvede spillefolk med legende lethed kaster sig ud i spillevende kædedanse, rock'et klezmer og smukke ballader. I front er Nordens klezmerdronning, Channe Nussbaum, hvis vokal har power - og alderens skønhed og dybde.

Spilleglæden er stor hos de garvede spillefolk i Klezmofobia, der glæder sig til atter at betræde venues i Danmark, og mærket suset fra de tusinder af fans, der elsker at danse, synge og græde til Klezmofobias musik.

Line up:
Channe Nussbaum: vokal
Bjarke Kolerus: klarinet
Ole Reimer: trompet
Andreas Ugorskij: guitar
Jesper Lund Jakobsen: Balalajka bas
Jonathan Aisen: trommer

Facebook
Læs mere

17. maj 2024

Nashville Nights - Feat. Kensie Coppin, The Heartwreckers m.fl

Nashville Nights - Feat. Kensie Coppin, The Heartwreckers m.fl

Kom helt tæt på lyden af Nashville, når Nashville Nights Spring Tour igen ruller ud på de danske landeveje. Udvalgte sangere og sangskriver fra Nashville tager for femte gang på turné rundt i Danmark.
Ukendt
Kom helt tæt på lyden af Nashville, når Nashville Nights Spring Tour igen ruller ud på de danske landeveje. Udvalgte sangere og sangskriver fra Nashville tager for femte gang på turné rundt i Danmark.

I det helt særlige koncertformat Writers Rounds får publikum mulighed for at møde musikerne helt tæt på til aftener med store musikalske fortællinger. Hvad lyder Nashville af anno 2024? I byen, hvor der er country i vandet, fostres et væld af nye stjerner, og nogle af de bedste bliver inviteret med på forårstouren Nashville Nights Spring Tour. Sammen med internationalt etablerede sangskrivere præsenterer og spiller de sange, de har skrevet til sig selv eller andre. Fra første år har turneen været en succes, og for hvert år er publikummet vokset. Sidste år var 11 koncerter udsolgte, og i år spiller turneen ud med 16 datoer i 15 byer*. 'Writers Round' er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, hvor sangskrivere går på scenen i en intim, akustisk setting og underholder publikum og hinanden med at spille og fortælle historier om deres sange. Der er aldrig to shows, der er ens - både sangvalg og kunstnersammensætning skifter og gør hver aften uforudsigelig, spændende og nærværende, for publikum såvel som for musikerne på scenen.

Kensie Coppin
Kensie Coppin er en eminent singer/songwriter fra Texas, som trods sin unge alder allerede har mere end 20 års erfaring på livescenen. Kensie har spillet musik siden hun var 8 år og som ung teenager både skrev og indspillede hun hos Sony Music med en række hitsangskrivere - hun var endda opening act for navne som Josh Turner, Rivers Rutherford and Rebecca Lynn Howard. Kensie har optrådt på det legendariske Nashville-spillested The Grand Ole Opry og har skrevet sange med bl.a. Curly Putman, Dale Dodson, D. Vincent Williams og Bernie Nelson.

The Heartwreckers
Duoen The Heartwreckers består af Brock Butler og Ryan Garrett, som er to singer-songwriters med et endeløst udbud af hooks og melodier, og helt uden filter. Ikke blot siger de hvad de mener, de skriver og synger også om det - hvilket gør dem til en af de mest ærlige og bemærkelsesværdige nye navne i Nashville. The Heartwreckers' kommende debut-EP, Shut Up And Drink er et glimrende eksempel herpå. EP'en består af fem countrysange, alle skrevet af Brock og Ryan, og produceret af Andrew Baylis (Jelly Roll, Austin Snell, Pecos & The Rooftops) og mixet af Jim Cooley.

The Heartwreckers er spået en kæmpe fremtid i Nashville og vi er glade for at det er lykkes at lokke dem til Danmark, før de skal på kæmpe US-tour som support for megastjernen Tim McGraw... derfra ser de sig nok ikke tilbage.

Hvem der ellers går på scenen i år afsløres løbende - følg med her på siden!

Nashville Nights:
Facebook Instagram

Kensie Coppin:
Facebook Instagram

The Heartwreckers:
Facebook Instagram
Læs mere

23. maj 2024

Mikael K & Landstrygerne

Mikael K & Landstrygerne

Mikael K har skrevet sange om Manden på Gulvet og Maren i Kæret. Han har skrevet sange om de mennesker han har mødt og de steder han har boet. Sange om København; og sange om livet på landet - denne.
Ukendt
Mikael K har skrevet sange om Manden på Gulvet og Maren i Kæret. Han har skrevet sange om de mennesker han har mødt og de steder han har boet. Sange om København; og sange om livet på landet - denne.

Mikael K har de sidste tyve år udgivet musik via bandnavnet Klondyke. Nu kommer hans første soloalbum. STILLE URO udkommer under årets Tønder Festival 2023.

I foråret 24 (april/maj) strejfer MIKAEL K og hans nye band LANDSTRYGERNE omkring i det lille kongerige.

Mikael K har skrevet sange om Manden på Gulvet og Maren i Kæret. Han har skrevet sange om de mennesker han har mødt og de steder han har boet. Sange om København; og sange om livet på landet - denne gang kommer sangene tættere på.

Nye sange - fra en moden ciskønnet hvid mand, der tager livet op til overvejelse.

Han er ikke sur, han er ikke bitter, men ser tingene i øjnene. Op- og nedture. Erkendelsen af at sorg og glæde går hånd i hånd her i livet. Han er midt i 50'erne og har stort set levet på samme måde hele livet. Han har sine små vaner og rutiner, og har skabt sig sit eget lille paradis. Han er i selvvalgt isolation. Men samtidig en livsnyder, en passioneret grubler. En mand, der trives bedst på hjemmebane. Når regnskabet gøres op, hvad vejer da tungest på vægtskålen?

De nye sange spænder vidt over kærlighedshymner til sange om drukture, om bondeanger, børn, brud og skilsmisser - og sange om at være fredløs og forsmået, og om storhedsvanvid og flugt - om en stille uro i en moden mands hjerte.

Der hviler en afdæmpet nordisk atmosfære for akustisk guitar, strygere og ekkomaskine over musikken - udover Mikael K's poetiske og fabulerende tekstunivers.

På forårsturen 2024 er der intet mindre end verdenspremiere på den anmelderroste trubadur - og sangskrivers nye sange - sammen med hans nye band MIKAEL K & LANDSTRYGERNE:
Mikael K; Sang, guitar, banjo
Liv Vester Larsen; Bratsch
Anton Johannes Hejl; Strygerbas, cello, theremin
Gæst Vincent; Pianette

Facebook Instagram
Læs mere