Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
30/9 2016
Kunsten - Museum of Modern Art, Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg
Tlf: 99 82 41 00

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 57.0427, Lon 9.90594
Åbent: Tirsdag-fredag: kl. 9-17. Lørdag-søndag: kl. 10-17. Mandag: lukket. Onsdag: kl. 9-21.
Entré: Voksne: 95 kr. Børn og unge u. 18 år: gratis. Studerende: 50 kr. Gruppepris fra 12 pers: 75 kr. per pers.

Kunsten er et museum for moderne kunst og samtidskunst fra ca. år 1900 og frem. Samlingen består blandt andet af dansk surrealisme, CoBrA-kunst, Fluxus-kunst samt helt ny national og international kunst.

Museumsbygningen er tegnet af den finske og internationalt anerkendte arkitekt Alvar Aalto i samarbejde med Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël. Det er den eneste museumsbygning uden for Finland, der er tegnet af Alvar Aalto. Bygningen blev indviet i 1972. Materialevalget er overalt udsøgt og de unikke lysforhold har medvirket til at gøre bygningen verdensberømt. I januar 2016 er Kunsten genåbnet efter en omfattende restaurering. Museet har blandt andet fået en helt ny udstillingssal, ny café og butik, nye familie- og undervisningslokaler og en totalrenoveret skulpturpark.

Kunsten is a museum of modern and contemporary art. The permanent collection consists of approximately 1500 paintings, sculptures and mixed media works dating from 1900 to the present day. In January 2016 the museum reopened after an exhaustive restoration

Offentlig transport: 5 minutters gåafstand fra togstationen og busterminalen. Nærmeste busstop er ved Sygehus Syd

I dag

Kunst-Lab - Værksted for alle

Kunst-Lab - Værksted for alle

Hver søndag inviteres du ind i vores kreative værksted, Kunst-Lab, hvor du kan arbejde med forskellige materialer og deltage i små, kunstneriske eksperimenter.
Entrépris
Hver søndag inviteres du ind i vores kreative værksted, Kunst-Lab, hvor du kan arbejde med forskellige materialer og deltage i små, kunstneriske eksperimenter.

Kunst-Lab er et helt særligt sted med tid og plads til gode snakke om kunst og kreativitet og alt, hvad der lige rører sig. Her må der grines og synges, hygges og nørkles med alle de materialer, der er lagt frem.

I Kunst-Lab sættes dine aktiviteter i gang af en af vores professionelle kunstnere, og der er altid hjælp at hente, hvis du går i stå. Vi er i gang fra kl. 11-15 - og du kommer bare, når det passer. Du arbejder altid med noget, der har en relation til en aktuel udstilling. Du skal dog aldrig være bange for at deltage flere gange med samme tema - der er altid noget nyt og sjovt på programmet.

PRAKTISK INFORMATION
Kunst-Lab er et gratis tilbud, når entreen til museet er betalt.
Børn og unge under 18 år, samt Klub Kunsten + Utzon, betaler ikke entré.
Tilmelding ikke nødvendig.
Kunst-Lab er for alle - børn skal dog være i følge med en voksen.

DATOER
7. jan 2024, 11:00 til 15:00
14. jan 2024, 11:00 til 15:00
21. jan 2024, 11:00 til 15:00
28. jan 2024, 11:00 til 15:00
4. feb 2024, 11:00 til 15:00
11. feb 2024, 11:00 til 15:00
18. feb 2024, 11:00 til 15:00
25. feb 2024, 11:00 til 15:00
3. mar 2024, 11:00 til 15:00
10. mar 2024, 11:00 til 15:00
17. mar 2024, 11:00 til 15:00
24. mar 2024, 11:00 til 15:00
31. mar 2024, 11:00 til 15:00
7. apr 2024, 11:00 til 15:00
14. apr 2024, 11:00 til 15:00
21. apr 2024, 11:00 til 15:00
28. apr 2024, 11:00 til 15:00
5. maj 2024, 11:00 til 15:00
12. maj 2024, 11:00 til 15:00
19. maj 2024, 11:00 til 15:00
26. maj 2024, 11:00 til 15:00
2. jun 2024, 11:00 til 15:00
9. jun 2024, 11:00 til 15:00
16. jun 2024, 11:00 til 15:00
23. jun 2024, 11:00 til 15:00
30. jun 2024, 11:00 til 15:00.
Læs mere
Croquis-tegning i udstillingen

Croquis-tegning i udstillingen

Kom og vær med til croquis i udstillingen, hvor vi udforsker kroppens smukke folder og former gennem tegning - midt i Kunstens stemningsfulde udstillinger.
50 pr. gang + entré til museet
Kom og vær med til croquis i udstillingen, hvor vi udforsker kroppens smukke folder og former gennem tegning - midt i Kunstens stemningsfulde udstillinger.

Croquis er en særlig tegnestil, hvor et emne skitseres på få minutter.

Kunstens egen huskunstner, Inge Tranter, guider dig igennem tegneøvelser af forskellig varighed. Hun udfordrer os med kreative benspænd samt inspiration til at eksperimentere med forskellige stilistiske udtryk og tegneteknikker - alt imens dagens model bevæger sig rundt i forskellige positioner. Hver gang popper vi op et nyt sted i udstillingerne, så vi også kan lade os inspirere på ny af de teknikker, stemninger, kunstarter og arkitekturen, der er omkring os.

Inge har taburetter, papir, tegneredskaber og tegneplader, du kan låne. Croquis er for alle. Du kan være med, uanset om du er en garvet tegne-rotte eller en nybegynder, der vil tage skridtet videre fra tændstikmænd.

Croquis foregår på udvalgte onsdage både kl. 17-18 og igen kl. 18.30-19.30. Du bestemmer selv om du vil købe billet til én af timerne eller dem begge. Omgivelserne og intervallerne vil være de samme i de to timer, men modellen skifter selvfølgelig position undervejs.

Før eller efter vi tegner kan du snuppe et lille glas i Brasseriet, tage et kig på Butik Kunstens udvalg af tegneredskaber, unikadesign med mere eller du kan gå en tur rundt i de andre udstillinger. Vi anbefaler at du booker bord, hvis du planlægger at spise i Brasseriet efter arrangementet.

PRAKTISK INFORMATION
Alle kan være med uanset erfaring.
Kunsten stiller de nødvendige redskaber til rådighed, da der er begrænsninger for hvilke materialer, vi må bruge i udstillingen.
Pris: 50,- pr. gang + entré til museet.
Ser prisen anderledes ud end tidligere? Vi justerer billetprisen på udvalgte arrangementer i 2024.
Årskortholdere skal også købe billet, men har fri entré til museet - i mange tilfælde for både kortholder og for en ledsager.
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
Arrangementet foregår oftest midt i en af udstillingerne. Spørg i informationen, hvor vi tegner i dag.
Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet før eller efter arrangementet. Vi gær dog opmærksom på at det ikke må medbringes i udstillingerne.
Billetten refunderes kun i tilfælde af aflysning.

DATOER
10. jan 2024, 17:00 til 18:00
24. jan 2024, 17:00 til 18:00
13. mar 2024, 17:00 til 18:00
11. apr 2024, 17:00 til 18:00
1. maj 2024, 17:00 til 18:00
22. maj 2024, 17:00 til 18:00

Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden.

10. jan 2024, 18:30 til 19:30
24. jan 2024, 18:30 til 19:30
13. mar 2024, 18:30 til 19:30
11. apr 2024, 18:30 til 19:30
1. maj 2024, 18:30 til 19:30
22. maj 2024, 18:30 til 19:30

Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden.
Læs mere
Kunsten Senior

Kunsten Senior

I denne omvisningsrække byder Kunsten dig inden for til fordybelse i og samtaler om kunsten over fire hyggelige formiddage på museet.
Pris pr. billet pr. dato: 80 kr
I denne omvisningsrække byder Kunsten dig inden for til fordybelse i og samtaler om kunsten over fire hyggelige formiddage på museet.

Kunsten Senior er for dig, der nyder at deltage i kulturlivet og holde dig orienteret i samfundet, og glæder dig ved at se på og at tale om kunst i selskab med andre. Hver gang vil en af Kunstens rutinerede og dygtige formidlere åbne for samtalen gennem et tema, hvor dig og dine medkursister kan perspektivere jeres livserfaringer til kunsten.

Efter en oplevelse i udstillingerne vil der serveres kaffe i Brasserie Kunsten, og sammen kan I snakke om de udstillinger og kunstværker, I har oplevet - hjulpet godt på vej af Kunstens formidler. Du kan komme på egen hånd eller i selskab med andre.

Vi mødes hver gang i museets forhal kl. 10.15.

Tema
9. februar: Thilo Frank + relaterede kunstværker
8. marts: Maria Nordin - Overload
12. april: Polke, Kiefer & Baselitz
26. april: John Kørner
24. maj: Suminagashi - meditativ marmorering (workshop)

PRAKTISK INFORMATION
Pris pr. billet pr. dato: 80 kr. inkl. en kop kaffe i Brasserie Kunsten.
Udover billet til Kunsten Senior, skal du også købe entré til museet. Entré kan købes separat via vores webshop her eller ved ankomst til museet.
Årskortholdere skal også købe billet, men har fri entré til museet - i mange tilfælde for både kortholder og for en ledsager.
Der er mulighed for let af- og påstigning ved museets hovedindgang samt gratis parkeringsmuligheder i museets parkeringskælder.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

DATOER
9. feb 2024, 10:15 til 12:15
8. mar 2024, 10:15 til 12:15
12. apr 2024, 10:15 til 12:15
26. apr 2024, 10:15 til 12:15
24. maj 2024, 10:15 til 12:15.
Læs mere
Klog på Kunsten: Michael Kvium - mød dit indre monster

Klog på Kunsten: Michael Kvium - mød dit indre monster

Indvolde, blod, monstre og idioter; Michael Kvium har gennem sit lange kunstnerskab konfronteret os med de mørkeste afkroge af vores sind, og vi elsker ham for det.
50 kr + entré til museet
Indvolde, blod, monstre og idioter; Michael Kvium har gennem sit lange kunstnerskab konfronteret os med de mørkeste afkroge af vores sind, og vi elsker ham for det.

Pladserne til de to første udgaver af arrangementet blev hurtigt udsolgt. Nu kan vi heldigvis gøre endnu flere klogere på Kunsten.

Michael Kvium er én af landets mest populære kunstnere, selvom mange betakker sig for at have hans værker derhjemme i tv-hyggestuen.

Hans værker får os til at gyse, grine, gruble og græde - og så drager de os på en helt særlig måde.

I denne omgang Klog på Kunsten vil vores dygtige kunstformidler Marianne Trenskow gøre dig klogere på Michael Kvium. Det kræver ingen særlig viden om kunst eller kunsthistorie at være med - blot nysgerrighed.

Om Klog på Kunsten

Vær med når Kunstens auditorium danner rammen om foredragsrækken Klog på Kunsten. Her sætter vi spot på en aktuel udstilling, en særlig kunstner eller bestemt tematik, som du kan opleve på museet.

PRAKTISK INFORMATION
Alle kan være med - uanset forudgående viden om emnet.
Billetpris: 50 kr. + entré til museet.
Årskortholdere skal også købe billet, men har fri entré til museet - i mange tilfælde for både kortholder og for en ledsager.
Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes undervejs.
Der vil være en pause undervejs.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

DATOER
22. feb 2024, 17:00 til 18:15
11. apr 2024, 17:00 til 18:15
25. apr 2024, 17:00 til 18:15
2. maj 2024, 17:00 til 18:15

Foto: Michael Kvium (1955), Big Foot, 2012.
Læs mere
Fælles om værket - en kunst-samtaleklub

Fælles om værket - en kunst-samtaleklub

280 kr for alle fire gange

Har du tænkt over, hvor forskelligt vi oplever det samme kunstværk, og kan du lide at tale med andre om de tanker, kunsten sætter i gang? Kom og vær med i en hyggelig kunst-samtaleklub, hvor en af vores kunstformidlere er vært for en uformel samtale om kunst.
Fælles om værket er en række aftener, hvor vi i fællesskab går på opdagelse i et kunstværk:

Hvad ser du? Hvilken stemning er der? Hvad minder det dig om? Hvad tror du, at kunstneren vil fortælle os eller spørge om?

Vi lytter nysgerrigt til hinandens betragtninger og overvejelser, og kommer garanteret alle til at lægge mærke til noget nyt i værkerne i løbet af samtalen.

Vores kunstformidler, Rikke, udvælger hver gang ét eller flere kunstværker, som vi skal tale om. Det kræver absolut ingen forhåndsviden for at være med, men blot nysgerrighed og lyst til at snakke med andre.

Vi garanterer en række hyggelige aftener med fællesskab og stof til eftertanke.

Hør bare hvad en tidligere deltager har at sige:

Forløbet med Rikke er intet mindre end fantastisk. Hun rummer holdets meget forskellige deltagere på en inkluderende, anerkendende og undersøgende måde, som højner oplevelsen og refleksionen over kunsten vi præsenteres for.

Kunsten bliver levendegjort på en helt anden måde, end når jeg selv oplever den. Personligt har jeg ikke færdigheder indenfor kunst, men synes den er blevet mere relevant, levende og interessant.

PRAKTISK INFORMATION
Pris: 280 kr. for alle fire gange.
Udover billet til arrangementet, skal du også købe entré til museet. Årskortholdere har fri entré til museet for kortholder selv og en ledsager, men skal stadig købe billet til arrangementet.
Vi starter hver gang med at mødes i forhallen.
Alle kan deltage uanset alder og forhåndsviden om kunst.
Du kan sagtens deltage i klubben, selvom enkelte kursusgange er overstået. Vi justerer prisen ned med 70 kr. pr. overstået dato.
Bemærk at billetkøb kun refunderes ved aflysning.

DATOER
5. mar 2024, 17:30 til 19:00
2. apr 2024, 17:30 til 19:00
7. maj 2024, 17:30 til 19:00
4. jun 2024, 17:30 til 19:00.
Læs mere
NEU - Polke, Kiefer & Baselitz

NEU - Polke, Kiefer & Baselitz

Efter Anden Verdenskrig tog tre mestre livtag med historien med et nyt, banebrydende, kunstnerisk blik på Tyskland. Oplev Polke, Kiefer og Baselitz' største mesterværker fra Louisianas samling.

"Den mest intakte verden er kunstens verden."
Georg Baselitz

De er tre af de mest toneangivende stemmer i tysk efterkrigstidskunst. Efter Anden Verdenskrig skabte de et regulært kunstnerisk nybrud.

Sigmar Polke, Anselm Kiefer og Georg Baselitz var drivkræfterne bag en omfattende fornyelse af kunsten på den anden side af krigen, hvor tabu og traumer lå som et tæt mørke over Tyskland.

Med deres eksperimentende og banebrydende tilgang til maleriet genvakte de en interesse for tysk kunst. Som en eksplosion blev kunsten kickstartet på ny med vidt forskellige bud på, hvordan den tunge historie kunne italesættes.

Oplev en række af Polke, Kiefer og Baselitz' største værker fra Louisianas samling. De giver et helt særligt indblik i en forslået tid i europæisk historie. Med et spirende håb og en tro på en lysere fremtid.

Baggrund
Som det eneste museum i Danmark rummer Louisiana en solid samling af moderne og kontemporær tysk kunst. Markant er især samlingen med værker af Sigmar Polke (1941-2010), Anselm Kiefer (f. 1945) og Georg Baselitz (f. 1938), der har banet vejen for nye motiver, tilgange og materialer i maleri og skulptur. De udgør en generation af kunstnere født i 1930'erne og 1940'erne, som har udformet sit helt eget, unikke billedsprog rundet af efterkrigstiden. Med deres banebrydende bidrag til kunstens - og i særdeleshed maleriets - udvikling har de endeligt markeret genrejsningen af den tyske kunst i et internationalt perspektiv.

Udstillingen er støttet af Tove og Carsten Løvbjergs Almene Fond, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden og Arne V. Schleschs Fond.

Foto i top: Anselm Kiefer, Jason, 1989. Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk. Donation: Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og Louisiana-Fonden.

Åbningstider
Mandag: Lukket (dog særlige åbningsdage i ferier - se nedenfor)
Tirsdag-torsdag: kl. 10-21
Fredag-søndag: kl. 10-17.
Læs mere
Kunstnerisk værksted: Cyanotypi - Brug solen som kamera

Kunstnerisk værksted: Cyanotypi - Brug solen som kamera

Slip skaberkraften fri i de kunstneriske værksteder, hvor en kunstner guider dig i brugen af materialer og metoder. I denne workshop skal vi eksperimentere med den smukkeste blå farve og solens stråler.
150 pr. gang + entré til museet
Slip skaberkraften fri i de kunstneriske værksteder, hvor en kunstner guider dig i brugen af materialer og metoder. I denne workshop skal vi eksperimentere med den smukkeste blå farve og solens stråler.

Cyanotypi er en gammel fotografisk teknik. Vi skaber og fremkalder unikke billeder uden brug af hverken kamera eller mørkerum. I stedet bruger vi enkelte kemikalier, ting vi finder fx i naturen og solens stråler. Vi afprøver forskellige motiver og teknikker, og undersøger hvordan man kan lave en skarp opbygning af et billede.

Om kunstnerisk værksted
I de kunstneriske værksteder skal vi have materialerne mellem hænderne. Du bliver guidet og vejledt af en uddannet kunstner og sammen undersøger og eksperimenterer vi - nysgerrige på, hvad vi kan med en teknik eller et materiale. Fordi vi eksperimenterer, kan du være med på lige præcis de forudsætninger, du har.

Din billet inkluderer lækre materialer og kyndig vejledning fra vores huskunstner. Man kan aldrig vide hvad vi ender med at have i hænderne, så husk at lade dit fineste tøj blive hængende i skabet derhjemme.

Du er velkommen til at købe drikkevarer eller snacks i Brasseriet og nyde dem i værkstedet mens vi eksperimenterer.

DATOER
17. apr 2024, 17:00 til 19:00
30. maj 2024, 17:00 til 19:00
13. jun 2024, 17:00 til 19:00

PRAKTISK INFORMATION
Pris:
150,- pr. gang + entré til museet.
Årskortholdere har fri entré, men skal også købe billet til workshoppen.
Alle kan være med uanset erfaring.
Alle materialer er inkluderet i prisen og du må selvfølgelig beholde de ting du laver.
Husk praktisk påklædning, der må blive beskidt.
Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes i Værkstedet.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden.
Læs mere

3. maj 2024

John Kørner - Crazy Awake

John Kørner - Crazy Awake

Ny soloudstilling med John Kørner præsenterer både favoritter og helt nye, eksperimenterende og farverige 'problemer'.
Entrépris
Ny soloudstilling med John Kørner præsenterer både favoritter og helt nye, eksperimenterende og farverige 'problemer'.

Udstillingen er den første solopræsentation på et kunstmuseum i syv år af den danske samtidskunstner John Kørner (f. 1967). Oplev eksisterende værker fra Kunstens samling, der møder helt nye malerier, skulpturer og installationer fra Kørners hånd skabt særligt til udstillingen.

Kørner arbejder med 'problemer' som et gennemgående tema i sin kunst. Det er også hovedtemaet i denne udstilling, hvor værkerne retter vores opmærksomhed mod dybt aktuelle samfundsproblemer, som både børn og voksne inviteres til at forholde sig til.

Værkerne optræder både på museets indendørs og udendørs arealer. Og med en ny, tankevækkende beboer i Kunstens Skulpturpark.

Mere information om udstillingen kommer i 2024. Stay tuned.

Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Foto i top: John Kørner. Mountain Shopping (2017). 180 (h) x 150 cm. Akryl på lærred.

Åbningstider
Mandag: Lukket (dog særlige åbningsdage i ferier - se nedenfor)
Tirsdag-torsdag: kl. 10-21
Fredag-søndag: kl. 10-17.
Læs mere

14. maj 2024

Vin & Viden: Gåden om lillehjernen og hjerneskaders psykosociale følger

Vin & Viden: Gåden om lillehjernen og hjerneskaders psykosociale følger

Nyd et glas vin, imens du bliver klogere på verden og den nyeste forskning. Hør om den gådefulde lillehjerne, som kan langt mere, end hvad man hidtil har troet. Og om nye opdagelser inden for psykosociale følger af en hjerneskade.

Gåden om lillehjernen
Lillehjernen udgør kun omkring 10 procent af den samlede menneskehjerne. Den har ry for at være en "primitiv hjerne", der kun understøtter basale processer - for eksempel dem, der afgør, om vi skal kæmpe eller flygte.

Men det er langt fra virkeligheden. I dette oplæg vil adjunkt og ph.d. Lau Møller Andersen på baggrund af evidens fra egen og andres forskning vise, at lillehjernen er meget mere kompliceret end som så. Og at den for eksempel muliggør proaktiv handling og muligvis også dét, man kan kalde proaktiv kognition.

Hjerneskade og de psykosociale følger
At få en skade på hjernen kan opleves som en kæmpe livsomvæltning. Den kalder på både fysisk, kognitiv, social og psykologisk støtte for at genfinde balancen i livet.

Men nyere forskning viser, at rehabilitering mangler fokus netop på de psykosociale følger. I marts 2022 udkom en ny definition af rehabilitering i Danmark. Ambitionen er at skabe en kulturændring i dansk rehabiliteringspraksis, så de underbelyste psykosociale følger af sygdom inddrages på lige vilkår med de fysiske. I oplægget præsenterer Chalotte Glintborg, ph.d. og lektor i rehabiliteringspsykologi, nye perspektiver på psykosocial rehabilitering efter en hjerneskade - herunder dyreassisteret rehabilitering samt adgang til kultur og almene fællesskaber.

Oplægsholdere
Lau Møller Andersen er adjunkt og ph.d. ved Aarhus Universitet og medlem af Det Unge Akademi. Lau forsker i hjernen og kognition, og han har en særlig interesse i at forstå, hvordan hjernen genererer bevidste oplevelser, hvordan den muliggør, at vi kan handle proaktivt. Og hvad der sker, når hjernen ikke fungerer som vanligt.

Chalotte Glintborg er ph.d. og lektor i rehabiliteringspsykologi og forskningsgruppeleder ved Aalborg Universitet. Chalottes forskning inkluderer studier af de psykosociale følger af at få og leve med sygdom både hos ramte og pårørende. Herunder sygdomsnarrativer og identitetsrekonstruktion samt psykologisk rehabilitering og effekterne af denne.

PRAKTISK INFORMATION
Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Årskortholdere har fri entré for kortholder og en ledsager - www.kunsten.dk/klub
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
Køb et glas vin til en særligt reduceret 'Vin & Viden' pris online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten på dagen. Vælg mellem rød, hvid eller rosé når du ankommer - www.kunsten.dk/brasserie
Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.
Vær venligst opmærksom på, at din pladsreservation annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter frafalder din reservation og pladsen kan give til anden side.
Pladsreservationer og køb af vin refunderes kun ved aflysning fra Kunstens side.

Nye billetbetingelser for 'Vin & Viden':
Vin er fremover ikke automatisk inkluderet i din plads til Vin & Viden. Det kan i stedet købes til en særligt reduceret 'Vin & Viden'-pris. Det kan ske online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten, når du ankommer.

Vin & Viden er arrangeret i samarbejde med Aalborg Universitet og Det Unge Akademi 2011.
Læs mere