Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
30/9 2016
Kunsten - Museum of Modern Art, Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg
Tlf: 99 82 41 00

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 57.0427, Lon 9.90594
Åbent: Tirsdag-fredag: kl. 9-17. Lørdag-søndag: kl. 10-17. Mandag: lukket. Onsdag: kl. 9-21.
Entré: Voksne: 95 kr. Børn og unge u. 18 år: gratis. Studerende: 50 kr. Gruppepris fra 12 pers: 75 kr. per pers.

Kunsten er et museum for moderne kunst og samtidskunst fra ca. år 1900 og frem. Samlingen består blandt andet af dansk surrealisme, CoBrA-kunst, Fluxus-kunst samt helt ny national og international kunst.

Museumsbygningen er tegnet af den finske og internationalt anerkendte arkitekt Alvar Aalto i samarbejde med Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël. Det er den eneste museumsbygning uden for Finland, der er tegnet af Alvar Aalto. Bygningen blev indviet i 1972. Materialevalget er overalt udsøgt og de unikke lysforhold har medvirket til at gøre bygningen verdensberømt. I januar 2016 er Kunsten genåbnet efter en omfattende restaurering. Museet har blandt andet fået en helt ny udstillingssal, ny café og butik, nye familie- og undervisningslokaler og en totalrenoveret skulpturpark.

Kunsten is a museum of modern and contemporary art. The permanent collection consists of approximately 1500 paintings, sculptures and mixed media works dating from 1900 to the present day. In January 2016 the museum reopened after an exhaustive restoration

Offentlig transport: 5 minutters gåafstand fra togstationen og busterminalen. Nærmeste busstop er ved Sygehus Syd


29. maj 2024

Koncert i verdensklasse: Benjamin Koppel, Antonio Sanchez, James Genus & Kevin Hays - Art of The

Koncert i verdensklasse: Benjamin Koppel, Antonio Sanchez, James Genus & Kevin Hays - Art of The

Quartet. Vær med når Benjamin Koppel inviterer tre anerkendte, internationale topmusikere med indenfor i Kunstens udstillingsrum til en aften i kunstens og musikkens tegn. En musikalsk oplevelse af de sjældne.
Ukendt
Quartet. Vær med når Benjamin Koppel inviterer tre anerkendte, internationale topmusikere med indenfor i Kunstens udstillingsrum til en aften i kunstens og musikkens tegn. En musikalsk oplevelse af de sjældne.

EKSTRAKONCERT: Koncerten kl. 18.30-19.45, blev meget hurtigt udsolgt og flere billetter er blevet efterspurgt af vores gæster. Vi er så heldige at de fire verdensstjerner har sagt ja til at lave endnu en session samme dag kl. 16.30-18.00, som du nu kan købe billet til.

Den instrumentale musik når helt nye højder af poetisk og malerisk udfoldelse, når vi slipper fire jazz-ekvilibrister løs i udstillingen.

På trommer har vi den femdobbelte grammyvinder Antonio Sánchez, der bl.a. er kendt som komponist til den oscarvindende film Birdman og sit samarbejde med kunstnere som Pat Metheny, Chick Corea & Michael Brecker.

På bas finder du James Genus, som har været part i Herbie Hancocks band, spillet med bl.a. Nat Adderly, Brecker Brothers, Uri Caine og er fast inventar i Saturday Night Live bandet. Udover det har han været del i Daft Punks kæmpe hitalbum Random Access Memories, som vandt 5 grammyer.

Bag flyglet sidder Kevin Hays, der bl.a. har spillet med stjerner som Chris Potter, Brad Mehldau og Bill Stewart og er kendt for sin intensitet og sit nærvær.

Disse stjerner er alle bragt sammen af en af Danmarks mest prominente og anerkendte jazzmusikere, saxofonisten Benjamin Koppel, der har utallige indspilninger bag sig bl.a. med navne som Bernard Purdie, Randy Brecker, Brian Blade & Kenny Werner.

Tilsammen udgør de The Art of The Quartet, hvor fire jazzmusikere i verdensklasse får frit spil til at udforske musikken og kunsten deri som kvartet. Man kan forvente en musikalsk oplevelse af de sjældne!

Senest Koppel besøgte Aalborg var det i et udsolgt Musikkens Hus med Aalborg Symfoniorkester, så skynd dig at sikre din billet til superkvartettens udfoldelser.

PRAKTISK INFORMATION
Pris: 200,- + entré til museet.
Du kan købe entré til museet online eller ved ankomst.
Årskortholdere har fri entré, men skal også købe billet.
Husk at booke bord, hvis du planlægger at spise i Brasserie Kunsten.
Vin, kaffe, snacks og anden forplejning kan købes i Brasserie Kunsten, men må ikke medbringes til koncerten.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden.

Foto(s):
Kunsten.
Læs mere

30. maj 2024

Kunstnerisk værksted: Cyanotypi - Brug solen som kamera

Kunstnerisk værksted: Cyanotypi - Brug solen som kamera

Slip skaberkraften fri i de kunstneriske værksteder, hvor en kunstner guider dig i brugen af materialer og metoder. I denne workshop skal vi eksperimentere med den smukkeste blå farve og solens stråler.
Ukendt
Slip skaberkraften fri i de kunstneriske værksteder, hvor en kunstner guider dig i brugen af materialer og metoder. I denne workshop skal vi eksperimentere med den smukkeste blå farve og solens stråler.

Cyanotypi er en gammel fotografisk teknik. Vi skaber og fremkalder unikke billeder uden brug af hverken kamera eller mørkerum. I stedet bruger vi enkelte kemikalier, ting vi finder fx i naturen og solens stråler. Vi afprøver forskellige motiver og teknikker, og undersøger hvordan man kan lave en skarp opbygning af et billede.

Om kunstnerisk værksted
I de kunstneriske værksteder skal vi have materialerne mellem hænderne. Du bliver guidet og vejledt af en uddannet kunstner og sammen undersøger og eksperimenterer vi - nysgerrige på, hvad vi kan med en teknik eller et materiale. Fordi vi eksperimenterer, kan du være med på lige præcis de forudsætninger, du har.

Din billet inkluderer lækre materialer og kyndig vejledning fra vores huskunstner. Man kan aldrig vide hvad vi ender med at have i hænderne, så husk at lade dit fineste tøj blive hængende i skabet derhjemme.

Du er velkommen til at købe drikkevarer eller snacks i Brasseriet og nyde dem i værkstedet mens vi eksperimenterer.

PRAKTISK INFORMATION
Pris:
150,- pr. gang + entré til museet.
Årskortholdere har fri entré, men skal også købe billet til workshoppen.
Alle kan være med uanset erfaring.
Alle materialer er inkluderet i prisen og du må selvfølgelig beholde de ting du laver.
Husk praktisk påklædning, der må blive beskidt.
Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes i Værkstedet.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden.

Foto(s):
Kunsten.
Læs mere

4. juni 2024

Fælles om værket - en kunst-samtaleklub

Fælles om værket - en kunst-samtaleklub

Har du tænkt over, hvor forskelligt vi oplever det samme kunstværk, og kan du lide at tale med andre om de tanker, kunsten sætter i gang?
Ukendt
Har du tænkt over, hvor forskelligt vi oplever det samme kunstværk, og kan du lide at tale med andre om de tanker, kunsten sætter i gang?

Kom og vær med i en hyggelig kunst-samtaleklub, hvor en af vores kunstformidlere er vært for en uformel samtale om kunst.

Fælles om værket er en række aftener, hvor vi i fællesskab går på opdagelse i et kunstværk:

Hvad ser du? Hvilken stemning er der? Hvad minder det dig om? Hvad tror du, at kunstneren vil fortælle os eller spørge om?

Vi lytter nysgerrigt til hinandens betragtninger og overvejelser, og kommer garanteret alle til at lægge mærke til noget nyt i værkerne i løbet af samtalen.

Vores kunstformidler, Rikke, udvælger hver gang ét eller flere kunstværker, som vi skal tale om. Det kræver absolut ingen forhåndsviden for at være med, men blot nysgerrighed og lyst til at snakke med andre.

Vi garanterer en række hyggelige aftener med fællesskab og stof til eftertanke.

Hør bare hvad en tidligere deltager har at sige:

Forløbet med Rikke er intet mindre end fantastisk. Hun rummer holdets meget forskellige deltagere på en inkluderende, anerkendende og undersøgende måde, som højner oplevelsen og refleksionen over kunsten vi præsenteres for.

Kunsten bliver levendegjort på en helt anden måde, end når jeg selv oplever den. Personligt har jeg ikke færdigheder indenfor kunst, men synes den er blevet mere relevant, levende og interessant.

PRAKTISK INFORMATION
Pris: 280 kr. for alle fire gange.
Udover billet til arrangementet, skal du også købe entré til museet. Årskortholdere har fri entré til museet for kortholder selv og en ledsager, men skal stadig købe billet til arrangementet.
Vi starter hver gang med at mødes i forhallen.
Alle kan deltage uanset alder og forhåndsviden om kunst.
Du kan sagtens deltage i klubben, selvom enkelte kursusgange er overstået. Vi justerer prisen ned med 70 kr. pr. overstået dato.
Bemærk at billetkøb kun refunderes ved aflysning.

Foto(s):
Kunsten.
Læs mere

5. juni 2024

En frodig omgang: Foredrag med Alexander Holm fra Den Dyriske Time

En frodig omgang: Foredrag med Alexander Holm fra Den Dyriske Time

Alexander Holm, der står bag den populære podcast, Den Dyriske Time, kommer til Kunsten med 'En frodig omgang' - et øjenåbnende foredrag om de klima- og biodiversitetsproblemer, vi alle står overfor. Skal vi alle sammen dø? Ja.
Ukendt
Alexander Holm, der står bag den populære podcast, Den Dyriske Time, kommer til Kunsten med 'En frodig omgang' - et øjenåbnende foredrag om de klima- og biodiversitetsproblemer, vi alle står overfor. Skal vi alle sammen dø? Ja.

Men bliver det på grund af de globale naturkriser? Måske.

Med det sagt, så kan vi godt råde bod på hele balladen. Hvis vi vil.

Det er netop, hvad Alexander Holm taler om i denne tour-de-force i det frodigste frodige naturland. Alt sammen på flydende lægmandssprog, så alle kan være med.

Alexander pakker ikke tingene ind, når han taler om klimakatastrofe, naturkriser, biodiversitetsproblemer og verdens undergang. Men han har også håb for fremtiden. Og mon ikke du også går håbefuld herfra (med blod på alle tænderne).

Om Alexander Holm
Alexander Holm står bag Danmarks mest populære podcast om biodiversitet, klima og grøn omstilling, Den Dyriske Time, hvor ugens vigtigste historier fra den grønne frontlinje bliver vendt og drejet sammen med landets førende eksperter på områderne.

Alexander er uddannet biolog med speciale i naturbeskyttelse, aktiv debattør, konsulent og forperson i Arternes Forening. Og så er han medejer af et snedkerfirma, der laver møbler af kasseret træ og donerer noget af overskuddet til opkøb af skov i Ecuador, Nicaragua og Papua Ny Guinea.

Han er eksperten, som tv, radio og skrevne medier i stigende grad kalder på, når de skal have indspark til historier inden for Alexanders ekspertområder.

Kørner og Kunsten sætter spot på problemer
Kørner og Kunsten inviterer dig til at reflektere over klimakrisen og andre nutidige globale problemstillinger. Blandt andet til foredrag med Alexander Holm og En frodig omgang.

Den 3. maj åbner soloudstillingen John Kørner CRAZY AWAKE på Kunsten. Problemer er et gennemgående tema hos den danske samtidskunstner John Kørner (f. 1967). Han betragter dem som en uundgåelig og integreret del af livet, og med sine værker retter han opmærksomheden mod dybt aktuelle samfundsproblemer, som både børn og voksne inviteres til at forholde sig til.

I udstillingen præsenteres både favoritter og helt nye, eksperimenterende og farverige 'problemer'. Værker, der behandler nutidige globale problemstillinger fra forbrugerisme, krigens konsekvenser og klimakrise til trivsel og flygtningekrise.

PRAKTISK INFORMATION
Pris: 150 kr. + entré til museet.
Du kan købe entré til museet online eller ved ankomst.
Årskortholdere har fri entré, men skal også købe billet.
Vi anbefaler dig at booke bord, hvis du planlægger at spise i Brasserie Kunsten.
Vin, kaffe, snacks og anden forplejning kan købes i Brasserie Kunsten, og må gerne medbringes til foredraget.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Foto(s):
Kunsten.
Læs mere

12. juni 2024

Kunstnerisk værksted: Styr din streg

Kunstnerisk værksted: Styr din streg

Art Workshop: Mark Making (International friendly. See the English description on our website). Tegner du, eller har du lyst til at komme i gang?
Ukendt
Art Workshop: Mark Making (International friendly. See the English description on our website). Tegner du, eller har du lyst til at komme i gang?

Kunstens huskunstner guider dig i metoder til at styre din streg eller helt at give slip og skabe et nyt, levende udtryk.

Hvordan gør man en tegning levende? Giver den følelser, stemning og bevægelse?

Lær at styre din streg. Eller prøv helt at give slip på den og lade stregen styre tegneprocessen det kan give et dynamisk og anderledes ekspressivt udtryk.

Kunstens dygtige huskunstner, Inge Tranter, guider dig i metoder til at lære at styre og eksperimentere med din streg. I workshoppen eksperimenterer vi med en bred vifte af materialer fra vores materialelager såsom kul, grafit og blæk, der har hver deres egenskaber og skaber vidt forskellige udtryk.

På engelsk taler man om mark making; de linjer, mønstre, prikker, markeringer og teksturer, der påføres en overflade og udgør et kunstværk. Stregen kan være løs og tilfældig eller kontrolleret og præcis ned til mindste detalje.

Under workshoppen besøger vi udstillingen NEU Polke, Kiefer & Baselitz og henter inspiration fra tre store, tyske kunstnere, der var mestre i at eksperimentere med materialer, teksturer og med maleriet som kunstform.

Om kunstnerisk værksted
I de kunstneriske værksteder skal vi have materialerne mellem hænderne. Du bliver guidet og vejledt af en uddannet kunstner og sammen undersøger og eksperimenterer vi - nysgerrige på, hvad vi kan med en teknik eller et materiale. Fordi vi eksperimenterer, kan du være med på lige præcis de forudsætninger, du har.

Din billet inkluderer lækre materialer og kyndig vejledning fra vores huskunstner. Man kan aldrig vide hvad vi ender med at have i hænderne, så husk at lade dit fineste tøj blive hængende i skabet derhjemme.

Du er velkommen til at købe drikkevarer eller snacks i Brasseriet og nyde dem i værkstedet mens vi eksperimenterer.

Om NEU Polke, Kiefer & Baselitz
De er tre af de mest toneangivende stemmer i tysk efterkrigstidskunst. Efter Anden Verdenskrig skabte de et regulært kunstnerisk nybrud.

Sigmar Polke, Anselm Kiefer og Georg Baselitz. De var drivkræfterne bag en omfattende fornyelse af kunsten på den anden side af krigen, hvor tabu og traumer lå som et tæt mørke over Tyskland. I udstillingen NEU kan du opleve og lade dig inspirere af monumentale værker af de tre tyske mestre, der gentænkte maleriet og genvakte en interesse for tysk kunst.

PRAKTISK INFORMATION
Alle kan være med uanset erfaring.
Alle materialer er inkluderet i prisen og du må selvfølgelig beholde de ting du laver.
Pris: 150,- pr. gang + entré til museet.
Årskortholdere skal også købe billet, men har fri entré til museet - i mange tilfælde for både kortholder og for en ledsager.
Husk praktisk påklædning, der må blive beskidt.
Workshoppen foregår i Værkstedet i underetagen.
Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes i Værkstedet.
Vi anbefaler at du booker bord på forhånd, hvis du planlægger at spise i Brasserie Kunsten.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Foto(s):
Kunsten.
Læs mere

19. juni 2024

Vivian Maier

Vivian Maier

Hun havde en særlig evne til at indfange øjeblikkets essens. Oplev én af det 20. århundredes største street-fotografer.
Entrépris
Hun havde en særlig evne til at indfange øjeblikkets essens. Oplev én af det 20. århundredes største street-fotografer.

Ved siden af sit arbejde som barnepige fotograferede Vivian Maier (1926-2009) mennesker på de amerikanske gader i mere end fire årtier.

Fotografier, som først blev opdaget og offentliggjort efter hendes død. I dag betragtes Maier som en central del af det 20. århundredes street-fotografer.

Udstillingen præsenterer 150 af Maiers værker overvejende taget i 1950-1970'ernes New York og Chicago. Samt et udvalg af kortfilm skabt i samarbejde med Anne Morin - én af de førende eksperter i Maiers virke.

Mere information om udstillingen kommer i 2024. Stay tuned.

Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden.

Foto i top: Vivian Maier, Chicago 1978. © Estate of Vivian Maier, Courtesy of Maloof Collection and Howard Greenberg Gallery, NY.

Åbningstider
Mandag: Lukket (dog særlige åbningsdage i ferier - se nedenfor)
Tirsdag-torsdag: kl. 10-21
Fredag-søndag: kl. 10-17.
Læs mere

12. september 2024

Omar Victor Diop

Omar Victor Diop

Den senegalesiske fotograf Omar Victor Diop sætter spot på skelsættende øjeblikke i sorte menneskers historie. Med mesterlig iscenesættelse og sig selv som stedfortræder.
Entrépris
Den senegalesiske fotograf Omar Victor Diop sætter spot på skelsættende øjeblikke i sorte menneskers historie. Med mesterlig iscenesættelse og sig selv som stedfortræder.

Den senegalesiske fotograf Omar Victor Diop (f. 1980) genfortæller og fortolker skelsættende øjeblikke i sorte menneskers historie.

Det gør han blandt andet med velkomponerede, iscenesatte portrætter af sorte, historisk betydningsfulde personligheder - ofte med sig selv som stedfortræder.

Udstillingen præsenterer 50 af Diops fotografier i stort format. I værkerne trækker Diop æstetisk og konceptuelt på sine erfaringer fra mode- og reklameverdenen.

Diop skildrer kompleksiteten i et moderne afrikansk samfund og inviterer beskueren til at tage kritisk stilling til såvel slavehistorie og vestlige magtforhold som klimaindsats og nutidig fodboldkultur.

Mere information om udstillingen kommer i 2024. Stay tuned.

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond.

Foto i top: Omar Victor Diop, Allegoria 6 (2021). © Omar Victor Diop. Commissioned by Autograph.

Åbningstider
Mandag: Lukket (dog særlige åbningsdage i ferier - se nedenfor)
Tirsdag-torsdag: kl. 10-21
Fredag-søndag: kl. 10-17.
Læs mere

9. oktober 2024

Julia Lahme, Gun-Britt Zeller og Christina Wedel - Moden, mennesket og meningen

Julia Lahme, Gun-Britt Zeller og Christina Wedel - Moden, mennesket og meningen

Tag med til et foredrag om tidens tand, tendenser, hedeture, succes og langt hår og mød tre fabelagtige kvinder, som alle har meninger, mod og mode tilfælles.
225 + entré til museet
Tag med til et foredrag om tidens tand, tendenser, hedeture, succes og langt hår og mød tre fabelagtige kvinder, som alle har meninger, mod og mode tilfælles.

Hvorfor skal vi blive ved med at interessere os for os selv? Kan/må man overhovedet have langt hår, være fræk, succesfuld og nysgerrig, og samtidig formå være et godt menneske, når man er godt og vel over 40 år, over 50 og over 70?

Tre kvinder - en frisør, en stylist og en trendforsker - stiller de STORE spørgsmål om at være kvinde i 2024. Om vi er forkerte, for gamle eller for optagede af os selv, eller om vi bare glemmer at rose os selv. Om kvindelighed sidder i håret, i hjernen eller i vores opdragelse, og om hvordan vi (måske) kan nå at lære de næste generationer at de er helt perfekte som de er, også uden filter.

Mød Christina Wedel
Christina Wedel er anerkendt stylist, forfatter, foredragsholder og mangeårig mode- og stilekspert. Christina arbejder som konsulent indenfor mode, salg, design og retail, driver Club Wedel og er forfatter bag to bøger om stil, kvindeliv og om hvordan moden kan bruges til at understrege præcis hvem man er. Christina mener at nøglen til lykken er altid (!) at gøre sig umage.

Mød Julia Lahme
Julia Lahme er cand. mag. i Europæisk Etnologi, tidligere Chefredaktør for Cosmopolitan, forfatter til 10 bøger herunder et modehistorisk værk, der afsøger forbindelserne mellem kvindeliv og mode. Julia er livsstilsekspert, trendforsker og CEO i kommunikationsbureauet Lahme, og mener som glimmer-entusiast at det er sjovest at være voksen.

Mød Gun-Britt Zelller
Gun-Britt Zeller er en af Danmarks absolut førende frisører og hårfashionistaer og en hyppigt anvendt ekspert inden for både hårmode og stil. Hun er indehaver af Gun-Britt Coiffure samt produktvirksomheden GB Products og partner i træningscenteret Powerhouse CPH. Udover arbejdet i salonen, underviser Gun-Britt andre frisører, afholder shows for frisørbranchens førende producenter, deltager i internationale modeshows og arbejder med nogle af de største navne i branchen. Gun-Britt siger: "Dét at ville gøre kvinder smukke har ligget i mig, lige siden jeg var barn, og den dag i dag kan jeg næsten ikke kigge på nogen uden at forestille mig, hvordan deres hår kunne komme til at se ud."

Alle tre er de i hver deres bedste alder, de elsker deres hår, og de har alle kun 24 timer i døgnet.

Glæd dig til en indsigtsfuld og sjov aften i forrygende selskab. Til at lære, grine og se indad - og til at blive inspireret til at det hele godt må fylde lidt mere, larme lidt mere og være lidt sjovere.

PRAKTISK INFORMATION
Pris: 225,- + entré til museet.
Årskortholdere skal også købe billet til arrangementet men har fri entré til museet - i mange tilfælde for både kortholder og for en ledsager.
Vi anbefaler at du booker bord på forhånd, hvis du planlægger at spise I Brasserie Kunsten i forbindelse med arrangementet.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
Læs mere

10. oktober 2024

Esben Weile Kjær - Solar System

Esben Weile Kjær - Solar System

En dystopisk og smuk totalinstallation. Oplev den første store museumsudstilling med den fremadstormende danske samtidskunstner, Esben Weile Kjær.
Entrépris
En dystopisk og smuk totalinstallation. Oplev den første store museumsudstilling med den fremadstormende danske samtidskunstner, Esben Weile Kjær.

Esben Weile Kjærs kunstneriske univers er vildt, farverigt, højt og dragende.

Men lad dig ikke forblænde af musikken, der spiller og skulpturerne, der skinner i deres glatpolerede materialer. Esben Weile Kjærs projekt stikker dybere end den blotte appel.

Hans værker blander populærkultur og kitsch med samfundsaktuelle spørgsmål om køn, psykologi, teknologi og klima. Helt aktuelt åbner udstillingen Solar System for en refleksion over fortidige såvel som fremtidige kollaps af samfund og samfundsideologier.

Med helt nye værker og en syntetisk iscenesættelse skabes en både skræmmende og smuk dystopi med lyssky væsner og spor fra en svunden tid. Udstillingen er et forunderligt miks mellem arkæologi, futurisme og rå glam.

Solar System er et kollaps af den verden, vi kender i dag, som følge af krige og klimakrise. Midt i det rå og ødelagte findes dog et håb for fremtiden, for efter kollapset opstår noget nyt - og måske endda noget smukt.

Om kunstneren
Esben Weile Kjær (f. 1992) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2022. Allerede tidligt i sin karriere har han cementeret sig som et navn på den danske kunstscene og står overfor en gryende karriere på den internationale.

Han har allerede opført sine performances på anerkendte kulturinstitutioner som Centre Pompidou i Paris, Mumok i Wien og Museum Tinguely i Basel samt på en lang række danske institutioner. Med soloudstillinger på kunsthallerne Copenhagen Contemporary og Gl. Strand i København - og som gæstekurator på Arken Museum of Contemporary Art med samlingsudstillingen BUTTERFLY! - har han bevist, at han formår at indtage rummet med dragende og bragende totalinstallationer.

Foto i top: Nadine Fraczkowski. Esben Weile Kjær pressefoto.

Åbningstider
Mandag: Lukket (dog særlige åbningsdage i ferier - se nedenfor)
Tirsdag-torsdag: kl. 10-21
Fredag-søndag: kl. 10-17.
Læs mere

21. november 2024

Stine Goya x Kunsten

Stine Goya x Kunsten

Træd ind i et særligt, inkluderende univers og oplev museets samling iscenesat og kurateret af den danske modedesigner, Stine Goya.
Entrépris
Træd ind i et særligt, inkluderende univers og oplev museets samling iscenesat og kurateret af den danske modedesigner, Stine Goya.

Den internationalt anerkendte, danske modedesigner Stine Goya skal som noget helt særligt medkuratere og iscenesætte Kunstens faste samling i en ny, stor udstilling i efteråret 2024.

Stine Goyas arbejde er båret af en kunstnerisk tilgang. I tæt samarbejde med Kunsten vil Goyas klare farveholdninger, mønstre og prints danne rammen for et inkluderende univers, hvor værker fra museets samling indgår i en større fortælling om adskillelse, længsel, drømme og begær.

Mere information om udstillingen kommer i 2024. Stay tuned.

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond.

Top: Portræt af Stine Goya © Rasmus Weng Karlsen.

Åbningstider
Mandag: Lukket (dog særlige åbningsdage i ferier - se nedenfor)
Tirsdag-torsdag: kl. 10-21
Fredag-søndag: kl. 10-17.
Læs mere