Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
19/1 2012
Rampelys
Bindslevs Plads 6
8600 Silkeborg
Tlf: 8682 8654 Fax: 8682 5909

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.1666, Lon 9.54814

Rampelys er Silkeborgs lille kulturhus hvor der er plads til 200/250 personer. Torsdag, fredag, lørdag og delvis søndag er der levende musik. Musikprogrammet, der præsenteres af de forskellige arrangører og foreninger tilknyttet stedet, er jazz, blues, rock, verdensmusik og kvalitets underholdning


4. maj 2024

Marie Carmen Koppel

Marie Carmen Koppel

Forgiveness Tour 24. Marie Carmen Koppel er Danmarks førende gospel og soul-diva. Hun har gennem en årrække opbygget et stort og trofast koncert-publikum.
Forgiveness Tour 24. Marie Carmen Koppel er Danmarks førende gospel og soul-diva. Hun har gennem en årrække opbygget et stort og trofast koncert-publikum.

Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over, med intensitet, nærvær og musikalitet på internationalt niveau. Når Marie Carmen sammen med sit band besøger Rampelys er der garanti for at hun får de små nakkehår til at rejse sig med sin store indlevelse, tekniske formåen og musikalitet.

17. maj 2024

Klezmofobia * Rampelys · World i verdensklasse

Klezmofobia * Rampelys · World i verdensklasse

Velkommen til en aften med en enestående musikalsk oplevelse! Kulturformidlingen præsenterer med stolthed selveste Klezmofobia · verdensklasse urban og dirty klezmer/balkan musik med den ubestridte klezmerdronning, Channe Nussbaum i front.
Velkommen til en aften med en enestående musikalsk oplevelse! Kulturformidlingen præsenterer med stolthed selveste Klezmofobia · verdensklasse urban og dirty klezmer/balkan musik med den ubestridte klezmerdronning, Channe Nussbaum i front.

Klezmofobia slog igennem lydmuren, da debutpladen Tantz! vandt en Danish Music
Award og solgte platin på verdensplan.
I 2024 har Klezmofobia så 20 jubilæum, og det fejres med en turné og udgivelse af en ny EP. Musikken favner uimodståelig kædedans,
punket energi og skønne ballader, der bringer lyteren med på en drømmende flyvetur
i Østeuropas græsklædte bjerge og dale.Billetter er tilgængelige fra kun DKK 165.00. Sæt kryds i kalenderen den 17. maj 2024 kl. 20:00 og vær klar til at blive fortryllet af en aften fyldt med fantastisk musik!

18. maj 2024

Nello & the helping hand blues band

Nello & the helping hand blues band

I efteråret 2020 sprang Niels Nello Mogensen ud som frontman og forsanger for sit eget blues-band. Det er siden blevet til mange koncerter og begejstringen og flotte ord regner ned over orkesteret.
I efteråret 2020 sprang Niels Nello Mogensen ud som frontman og forsanger for sit eget blues-band. Det er siden blevet til mange koncerter og begejstringen og flotte ord regner ned over orkesteret.

Med en nominering til DMA - blues live prisen i 2023.

Dexter Odense, Bluesnews: "Nello & the Helping Hand Blues Band var en ren åbenbaring Alle brillerede, både sammen og som solister. Der var super stemning på scenen. Der var smil, latter, udveksling af diverse bemærkninger og god kommunikation. Her skal det bare understreges: Gå ud og oplev Nello & the Helping Hand Blues Band, hvis du har mulighed for det, for du får dig en ordentlig én på blues-opleveren, som du nok ikke havde regnet med at få."

Diverse SoMe kommentarer:

Peter Buch Odense 15/9/23: "Super god koncert i dag Publikum var jo faktisk tryllebundet"

Michael Dahl-Nielsen, STARS 24/9/22: "Virkelig fed oplevelse, suveræn live performance. Måske den bedste blues koncert vi nogensinde havde haft. Og vi har haft mange..."

Carsten Linde, Vejle 17/9/22: "For hulen en fuldfed koncert i Bygningen. Respekt for jer, flere tracks var i verdensklasse"

Henrik Kjær 11/3/22: De allerbedste anbefalinger fra Blues House. Trods mere end 50 koncerter siden 2008 var vi enige om at DETTE var noget af det fineste vi havde oplevet.

Kthe Gammelby 1/10/21: Hvor var I bare gode En fantastisk aften i Hornbæk Jazzklub

Om musikken: "Det varierede repertoire er blues i diverse afskygninger, med flere egne kompositioner, men mange af numrene bliver leveret med et twist. Det virker og det er friskt og nyt at høre Det gjorde koncertoplevelsen både sjov, vital og interessant. Og Niels Nello Mogensen optrådte som en både karismatisk og gennemtrængende bluessanger - og en glimrende entertainer"

Nello & The Helping Hand Blues Band er:

Ronni Boysen, guitar:

Ronni er en af de mest efterspurgte og respekterede europæiske guitarister indenfor genren, og har arbejdet fast eller på freelance basis for bl.a. Mud Morganfield (søn af Muddy Waters), med svenske Kokomo Kings og danske Trainman Blues. Årets Danske Bluesnavn 2013 og modtager af Blueskartellets Ærespris i 2010.

Mads D. Andersen, trommer:

Mads turnerede som 21-årig med Otis Grand & The Big Bluesband 3 ½ år i hele Europa. Spillede der sammen med en række blues-verdensstjerner. Vendte hjem og joinede sin Bror Mike Andersens band i 6 år. Siden med både danske og udenlandske kunstnere, bl. a. Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen trio, og udenlandske Alan Haynes, Tony Vega og Kai Strauss.

Rasmus Stenholm, orgel:

En af de mest benyttede organister på den hjemlige blues-scene. Rasmus' eksplosive, virile og virtuose spil tager folk med storm. Fast mand i Grarup Allstars. Har arbejdet og turneret med folk som Henning Stærk, Rock Nalle, Kenn Lending, Sinne Eeg og Jesper Thilo. Tre solo udgivelser.

Niels Nello Mogensen, bas og vokal:

Nello startede i 1980 i Danmarks første punk-band Lost Kids. Siden 1996 og stadig fast mand hos Johnny Madsen. I dag også med Grarup Allstars som han var med til at danne. Nello har booket og turnéret med stort set alle på de danske scener og med amerikanske blues navne som Blue Lights, Ron Hacker og Hook Herrera. Har desuden tre rock solo-albums som sanger og komponist bag sig.

Bluesnews.dk 17/9/22:

Stærkt besat var også Nello & the Helping Hand Blues Band, der uden overdrivelse kan kaldes et veritabelt allstar-orkester. Det er et rigtigt "musiker-band" - super-instrumentalister, som virkelig byder ind med noget og kan skabe noget i fællesskab. De forstår at udnytte den plads, de får, og de leger med, når Nello tager bluesstandarderne til steder, hvor de ikke har været før. At Nello er en glimrende sanger, beviste han blandt andet i Willie Dixons "Back door man". Det var denne anmelders første erfaring med Nello & the Helping Hand Blues Band, men det bliver forhåbentlig ikke den sidste.

Østjydsk Avis skrev:

Sjældent har vi oplevet et band så nærværende og med en total veloplagt frontmand i form af Niels Nello Mogensen. Alt i alt en uforglemmelig og dejlig aften i BluesHouse, hvor gæsterne uden tvivl fik hvad de kom efter, nemlig en særdeles flot og velspillet LIVE koncert, leveret af nogle af Danmarks bedste musikere, som tilmed internt har den fedeste og bedste kemi imellem hinanden, noget publikum straks fornemmer og som giver den totalt afslappede og helt specielle stemning under en koncert som denne.

PRAKTISK INFO

Stå - og siddepladser ved cafeborde

PARKERING

Parkeringskælder lige overfor Rampelys

Gratis parkering om søndagen

Fredag efter kl. 18

Lørdag efter kl. 15

Arrangør: BSharp

Ret til ændringer forbeholdes.

13. september 2024

Alberte Winding

Alberte Winding

Lyse nætter og nye stjerner. En koncert med Alberte Winding er en mulighed for at opleve nogle af de mange højdepunkter fra et langt og poetisk virke.
Lyse nætter og nye stjerner. En koncert med Alberte Winding er en mulighed for at opleve nogle af de mange højdepunkter fra et langt og poetisk virke.

Sammen med sit velspillende band tager Alberte Winding publikum med på en rundtur i sit store repertoire, der også byder på sange fra hendes seneste udgivelse, "Nye Stjerner".

19. september 2024

Lydmor * Rampelys · Space Tour

Lydmor * Rampelys · Space Tour

Kulturformidlingen præsenterer med stolthed selveste LYDMOR. Tag med LYDMOR på en musikalsk rejse tilbage til fremtiden når hun optræder med hendes nye Space Tour.
Kulturformidlingen præsenterer med stolthed selveste LYDMOR. Tag med LYDMOR på en musikalsk rejse tilbage til fremtiden når hun optræder med hendes nye Space Tour.

Lydmor (aka Jenny Rossander) står aldrig stille i sit musikalske virke og udtryk. Sidst hun var på tour var det i akustiske klæder - og nu vender hun sig atter mod de elektroniske toner i en excentrisk blanding af alt, hvad der udgør Lydmor. Komplet med drama, sårbarhed og fuld smadder på sanseintrykkene.

Space Tour koncerten indeholder elementer fra alle aspekter af Lydmor's virke, men der er ikke nogen tvivl om at det visuelle kommer i højsædet. Der er store oplevelser i vente.
Publikum fik en forsmag på den tilbagevendende elektroniske matriark i sommeren'23.
På Heartland Festival fik Lydmors koncert et propfyldt telt og et feststemt publikum til at koge over. GAFFA fastslog i anmeldelsen, at Lydmor er "en af nationens største musikalske genier" og kvitterede med fem stjerner og ordene:
"Det her er Lydmor, præcis som du har set hende før. Bare bedre.
Det er en næste-generations computerprocessor. Hurtigere, mere kølig og energieffektiv. Ultra organisk sæt leveret med musikalsk overlegenhed og overmenneskelig all-over-the-placeness.Sidst Rossander var til tramp, genfødte hun sit spillested. Denne gang har Rossander genfødt Lydmor"

www.lydmor.dk
Billetter er tilgængelige fra kun DKK 220.00.

20. september 2024

Bobo Moreno and the Soul Shakers

Bobo Moreno and the Soul Shakers

Bobo Moreno har siden slutningen af 80'erne sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Han har optrådt med alle tænkelige typer af orkestre og sunget utallige sange.
Bobo Moreno har siden slutningen af 80'erne sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Han har optrådt med alle tænkelige typer af orkestre og sunget utallige sange.

Han har kunne opleves i mange tv-optrædener i musik- og underholdningsshow, og så har han igennem årene arbejdet med store navne som Sanne Salomonsen, D-A-D og Birthe Kjær. Nu kan du få lov til at opleve Bobo Moreno til en koncert, hvor der er garanti for masser af dejlig musik og en fantastisk stemning. Han kan nemlig begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme. Han medbringer et fantastisk hold af professionelle musikere

Kjeld Lauritsen - nylig modtager af den prestigefyldte Ben Webster pris - spiller på det store hammondorgel med roterende lesliehøjttaler og fodpedaler. Han er kendt for at udnytte instrumentet i legesyge improvisationer. Kjeld har udgivet 6 CDer i eget navn foruden et par plader med Big Band

Uffe Steen på guitar mestrer hele spektret fra rå blues over swingende jazz til rockballader. Nærmere præsentation burde være overflødig, men det kan dog nævnes at Uffe også har modtaget den Ben Webster prisen. Spilleglæde, stor musikalitet og en evne til at løfte ethvert band op er hans kendemærker. Uffe Steen spiller bl.a. i Shades Of Blue og Grarup Allstars

Trioen kompletteres af den virtuose trommeslager Esben Bach, der er en af de travleste musikere på den danske rock- blues- og jazzscene. Hans eminente teknik og store kendskab til mange stilarter gør ham til det ideelle valg til gruppen. Hans groovy trommespil høres bl.a. i med Uffe Steen i Grarup Allstars.

2. oktober 2024

To mikrofoner og en stak vinyler

To mikrofoner og en stak vinyler

Kan du huske dét øjeblik musikken ramte dig?. Den koncert, hvor du blev forelsket i forsangeren?. Den sang, der fik dig over på den anden side af en ulykkelig forelskelse.
Kan du huske dét øjeblik musikken ramte dig?. Den koncert, hvor du blev forelsket i forsangeren?. Den sang, der fik dig over på den anden side af en ulykkelig forelskelse.

Den plade du fik af din bedste ven, og som sendte dig i en helt ny musikalsk retning?

Igennem personlige fortællinger, fortæller Carsten Holm og Flemming Møldrup om deres mange møder med musikken - og om de mange forskellige musiktyper vi hver evig eneste dag omgiver os med. De mennesker, der bruger musikken til at sætte ord på følelser, de der bare bruger den som baggrundsstøj og de, der nørder igennem og køber de særeste genoptryk af plader.

Med vinylen imellem sig, sætter de deres egne plader på - og hører også publikum om deres forhold til musikkens verden. Et hyggeligt selskab med nærværende og sjove fortællinger - og spiller ny og ældre musik - dansk og udenlandsk.

5. oktober 2024

Hush

Hush

From One Lifetime To Another. 20-året for Hush's tidløse debutalbum 'A Lifetime' fejres i april, hvor den anmelderroste duo gæster de store koncertsale.
From One Lifetime To Another. 20-året for Hush's tidløse debutalbum 'A Lifetime' fejres i april, hvor den anmelderroste duo gæster de store koncertsale.

Men heldigvis fortsætter jubilæet til efteråret med 28 koncerter i helt intime rammer blandt andet på Rampelys i Silkeborg.
I år er det 20 år siden, at Hush - fri af tid og tone - sendte debuten, 'A Lifetime', på gaden og ramte hitlistens 1. plads med akustisk guitar, banjo, lap steel og stilsikker country-pop. I en tid hvor storladen britpop og stadionrock satte dagsordenen, opnåede det "lille" album uventet stor succes. A Lifetime solgte i titusindvis, ramte lyttere på tværs af generationer og blev sit helt eget kapitel i nyere dansk musikhistorie.

19. oktober 2024

Hecchi * Rampelys · Silkeborg · Revival Tour '24

Hecchi * Rampelys · Silkeborg · Revival Tour '24

Velkommen til en aften med en unik musikalsk oplevelse på Rampelys!
Velkommen til en aften med en unik musikalsk oplevelse på Rampelys!

Kulturformidlingen præsenterer med stolthed den internationalt anerkendte frontman og sangskriver Mike Hecchi der genopliver et kultmateriale uden sidestykke med et band, der siges at være en regulær super-gruppe

Et spektakulum der bedst kan betegnes som et musikalsk fusionskøkken af Gipsy Jazz, Latin, Swamp Blues og 60'er Surf tilsat et tekstunivers på fire sprog og en portion galskab af en anden verden!Det er især indenfor worldgenrerne, at Hecchi har gjort sig internationalt bemærket som sangskriver, flersproget vokalist og profileret instrumentalist i bl.a. bands som The Sexican, Maraboto og Liga Latina.Utallige top-anmeldelser og guldplader for såvel albums som koncerter er det blevet til; heriblandt 5 stjerner i amerikanske Billboard Magazine, Rolling Stone og hjemlige Gaffa samt nomineringer til bl.a. World Music Charts Europe, Danish Music Awards og selveste Latin Grammy.Kendt som frontman i undergrundsfænomenet The Sexican, der opnåede kultstatus og stor international anerkendelse og spillede på højt profilerede internationale festivaler som Mundial (NL), Rock in Rio (BRA), World Village (FI) og ikke mindst Vive Latino (MX) på Formel 1 banen i Mexico City samt Europas største og mest legendariske festival Sziget (HU) i Budapest. Bandet blev kendt for sine eksplosive liveoptrædener, som selv magasinet Rolling Stone bemærkede i Mexico med ordene; "... som tyve liter Red Bull hældt ud over en scene!" Og der er en stadig og stærk interesse i materialet. Senest har videoen til nummeret 'Cuarto de la Banda' vundet genklang med over 13 mio. visninger på YouTube. Og det er da også numre fra den æra krydret med nye sange, der er rygraden i det nye format og udført af et regulært all-star hold af ekvilibristiske musikere.'You want to hear more - much more' · GAFFA (DK) *****'The pure energy that this band exhibits is mind blowing ·Review You (US) *****'An irresistible groove that will turn a listener's limbs to rubber' · Songlines (UK)'To sum it up in one word - Legendary!' · Revolve Magazine (UK)'A creative success on so many levels' · Billboard Magazine (US) *****'This is why we go to concerts' · Metro (MX) 'Superb interplay, technique and energy' - Bandbase (DE)'Like a sound image by Quentin Tarantino and Robert Rodriguez' · Rocker (MX)'Like 20 litres of Red Bull poured all over a stage!' · Rolling Stone Magazine (MX) *****www.hecchi.com · www.thesexican.dk
Billetter er tilgængelige fra kun DKK 165.00. Sæt kryds i kalenderen den 19. oktober 2024 kl. 20:00 og vær klar til at blive fortryllet af en aften fyldt med fantastisk musik helt udover det sædvanlige!

25. oktober 2024

Everybody's Talking

Everybody's Talking

Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe behøver efterhånden ingen nærmere introduktion. Når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl optræder sammen, er der garanti for en usædvanlig musikalsk oplevelse.
Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe behøver efterhånden ingen nærmere introduktion. Når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl optræder sammen, er der garanti for en usædvanlig musikalsk oplevelse.

På scenen er der tre barstole, tre mikrofoner og et hav af guitarer. Blander man de dele med uovertruffet vokalarbejde, sublimt guitarspil og venskabeligt mundhuggeri - så har man EVERYBODY'S TALKING.