ALLE | Nordjylland | Midtjylland | Syddanmark | Hovedstaden | Sjælland |
Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.
Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Viser 5 events mellem 11. maj og 9. jun. 2024
Fernisering af maleriudstilling
Signe M. G. Mouritzen bor i Lomborg ved Lemvig, hvor hun har værksted i stalden op og ned af familiens hønsehus.
"Når jeg arbejder i mit værksted, er jeg temmelig afsondret, og der er også dårlig mobildækning", fortæller Signe, "men når hønsene kagler op og har lagt æg, kan jeg altid høre det."
Signes mand murede malerværkstedet op under Corona for fire år siden, og det var absolut tiltrængt at "få sit eget" efter at være flyttet fra sit atelier, først i København, siden i Esbjerg.
I 2010 rykkede familien til ægtefællens familiegård i Lomborg, hvor deres to børn er 5. generation.
Malerierne på udstillingen i Tinghuset anvender såvel natur som kultur som baggrundstæppe for billedernes narrativ. Her er performende dyr, væsner og mennesker, men ligeledes naturskildringer med iboende symbolbetydning og desuden samfundskritiks og politisk undren. Farvetilgangen er i klare, skære nuancer uden brug af sort, men de mørke kontraster domineres af violet og dybblåt.
Ud over oliemaleri arbejder Signe M. G. Mouritzen med akvarel, tegning og grafik, og hun har skabt illustrationer samt udført vægmalerier og kulisser.
Signe M. G. Mouritzen er medlem af Vestjyske Kunstnere og har mere end 50 udstillinger bag sig, senest i Aulum Mølle og Dronninglund Kunstcenter. Desuden har hun været repræsenteret på adskillige censurerede udstillinger, heriblandt KS i Tistrup, Gimsinghoved i Struer og i DR.
Udstillingen i Tinghuset Ulfborg løber fra 11. maj til 1. juni
Invitation til fernisering
Fernisering på "Torsdagsholdets" separatudstilling
Udstillere: Anny Græsholt, Brynhild Bøtker Eriksen, Gunvor Bach Nikolajsen, Jonna Andersen, Karin Rosager, Keld Stougaard, Lisbeth Enemark, Noory Jeon, Marianne Bjerre Christiansen, Pia Hauge og Ulla Nordborg Nielsen
Fernisering på Bovbjerg Fyr
We are the Champions
Kom tæt på de største stjerner og mindste helte, når udstillingen We are the Champions tager dig med på en 70 år lang fortælling om sport og sportstøj. Om fritid, foreningsliv og storklubber. Og om hvordan sportstøjets udvikling skaber resultater på banen og inspirerer hverdagens tøjmode.
Tekstilindustriens indtog i Midtjylland blev en katalysator for dannelsen af et sprudlende foreningsliv, hvor sport spillede - og stadig spiller, en stor rolle for at skabe fællesskab. I udstillingen kan du opleve sportstøjets historie - og du får også selv pulsen op på cyklen og "hånd"boldbanen!
Udstillingen åbner d. 7. juni, kl. 15 på Tekstilmuseet med en stor åbningsfest.
Åbningsprogrammet bliver offentliggjort senere i foråret