Mols Bjerge Vandretur 6 km - Natur & Vandring
Ishuset ved Femmøller Strand,
Fuglsøvej 1, Ebeltoft
Mols bjerge 6 KM. FANTASTISKE NATUROPLEVELSER. Femmøller Strand - Strandkær. Få vidunderlige naturoplevelser på denne natur- og vandretur med Natur Mols i Mols Bjerge..
Her finder vi nogle helt unikke landskaber og fantastiske naturområder. Vi tager turen i den østlige del af Mols Bjerge og kommer gennem både Molslaboratoriets og Naturstyrelsens arealer. Vi får mulighed for at stifte bekendtskab med rewilding og får os en snak om biodiversitet.
På turen fortælles om den enestående natur som er karakteristisk for området med de åbne naturområder som eng, overdrev og hede, egekrattet og de dybe mørke skove, om områdets biodiversitet og istidslandskabets udformning.
Vi starter ved Femmøller Strand (ishuset ved den store rundkørsel) og vandrer ca 6 km. Fra stranden går vi igennem Egil Fischers Ferieby ind i den store indhegning på Molslaboratoriet. Ruten leder os forbi Nedre Strandkær Gården (Molslaboratoriet) og Øvre Strandkær Gården (Naturstyrelsens besøgscenter) inden turen går retur til Femmøller Strand.
Turen er ret kuperet, men vi går i et roligt og hyggeligt tempo med flere stop/pauser undervejs for at nyde udsigten, naturen og selskabet. Vi holder en længere pause ved frokosttid.
Arrangør: Natur Mols ved biolog Tine Sussi Hansen www.naturmols.dk
Mødested: Ishuset ved Femmøller Strand (den store rundkørsel)
Mødetid: kl. 10.00
Varighed: 3-3½ timer
Pris:
215 kr. pr. person .
Børn/unge under 18 år ifølge med voksen kr. 110,-.
Frokost:
Mulighed for tilkøb af frokost (bestilles sammen med tilmeldingen senest kl 16 dagen før). Frokost består af sandwich (kylling og bacon eller tun), juice og frugt, som udleveres ved turstart.
Du kan sagtens tage din egen frokost med.
Husk:
Godt fodtøj (fx vandrestøvler), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj).
Medbring vand, snacks, kaffe/the. Evt. siddeunderlag.
Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.
Turen kan aflyses ved for få tilmeldinger. I så fald får du naturligvis besked senest dagen inden og refunderet din billet.
Bus 123 fra hhv Rønde/Århus og Ebeltoft har stop ved Molskroen.
Har du brug for flere oplysninger kan du ringe på tlf. 40 97 15 71 eller skriv til tine@naturmols.dk.
Se vores turoversigt på www.naturmols.dk/ture
Vis kort
Vandretur i Mols Bjerge med Den italienske sti og Agri Bavnehøj
Besøgscentret Mols Bjerge, Øvre Strandkær,
Strandkærvej 7, Femmøller, Ebeltoft
Oplev mols bjerge med historie og kulturlandskabet. den italienske sti / molslaboratoriet / agri baunehøj / kirkestien / istidslandskab / historiefortælling..
UNDERHOLDENDE DAG / FANTASTISKE UDSIGTER / NATUROPLEVELSE / FROKOST / MAX 20 DELTAGERE
4 TIMER / 10 KM
Spændende og smuk vandretur i Mols Bjerge
Turen bliver gennemført af certificeret guide, der har mange års erfaring med Mols bjerges unikke natur og historie. Vi sætter fokus på natur- og historieoplevelser i det fantastiske landskab.
Den italienske sti
Turen bringer deltagerne rundt i nogle af Mols Bjerges allersmukkeste områder i det ældgamle kulturlandskab, hvor menneskene i årtusinder har sat sit præg på landskabet.
Ruten starter fra Molslaboratoriet og går på den smukke Italienske sti , hvor der blandt andet eksperimentes med rewilding af køer og ponyer.
Vi går videre af stier igennem de ældgamle overdrev til Agri Baunehøj, der med 137 meter er Mols Bjerges højeste punkt. Der er en fantastisk udsigt over istidslandskabet, de mange bugter og vige og ind over sletten på Djursland.
Vi går af tilbage over overdrev og igennem kuperede skovområder tilbage Strandkær.
Vandreturen bliver gennemført i et tempo, hvor alle kan være med, da det er væsentligt at være sammen om en god aktiv oplevelse. På den flotte tur er der tid til reflektion. Der serveres en lækker sandwich og en flaske kildevand til frokost.
VARIGHED
Turen tager tre - fire timer, inklusiv pauser.
TID OG STED
Start kl. 10.00
Fælles start på P-Pladsen ved Besøgscentret Øvre Strandkær.
Adresse: Strandkærvej 7. 8400 Ebeltoft
HUSK
Klæd dig på til en aktiv tur. Gerne efter tre-lags princippet:
Fugttransporterende, varmende og vandtæt, så du kan tage tøj af og på efter behov.
Godt fodtøj
Medbring ekstra drikkevarer og energi.
Iøvrigt
Kontakt os ved større grupper på info@ArosAdventure.dk for specialarrangement.
Evt. spørgsmål kan stilles til Aros Adventure på tlf. 2161 6767.
Du kan følge Aros Adventure og på ArosAdventure.dk
Vis kort
Magisk og romantisk solopgangstur med lamaer
Ebeltoft Lamaer,
Draaby Strandvej 5, Ebeltoft
Magisk og romantisk solopgangstur. Tænk, det er tidligt om morgenen, du er alene og en lama går stille og rolig ved din side. I vandrer langsom i morgenskumringen. Fuglene vågner og synger jublende. Ellers er det stille..
Måske er der en lille hare, der hopper rund, eller der er et rådyr, der er på vej.
Ingen biler, ingen andre mennesker, ingen støj.
I kommer til stranden og solen står lige op - majestætisk og fantastisk.
Find ro, nyd stilhed og godt selskab med dyret.
En gang om måneden fra marts til september mødes vi 25 min før solopgangen for at få en helt særlig oplevelse.
Mødetiden er tilpasset, så vi kommer til stranden lige inden solen står op.
Varighed er forskelligt - afhængigt hvor længe vi observerer solen og hvor mange gange vi stopper for at se naturens vidunderligheden.
Turen inkluderer fotoservice og vidunderlige minder.
Var det noget for dig?
Vis kort
Forårs-felttur til Mols Bjerge
Molslaboratoriet,
Strandkærvej 6, Femmøller, Ebeltoft
Naturlængsel? - så tag på forårs-felttur til Mols Bjerge med Danske Landskabsarkitekter..
Torsdag den 27. april 2023 kan du komme med Danske Landskabsarkitekter på forårs-felttur, når vi fylder en bus og tager på heldagsekskursion til Mols Bjerge (og omegn). Her skal vi besøge to spændende naturlokaliteter - Molslaboratoriet og Glatved Strand.
Ved Glatved Strand skal vi mødes med Annette Limborg Madsen, biolog i Norddjurs Kommune og projektleder på det projekt, der gav kommunen en nominering til prisen for det mest intelligente naturprojekt i Miljøministeriets konkurrence Danmarks VILDESTE kommune sidste år.
Annette vil vise os rundt på de artsrige kalkoverdrev og fortælle om, hvorfor netop Glatved-området har så stor biologisk mangfoldighed. Vi skal høre om kommunens indsatser med differentieret naturpleje, som er maskinel pleje, hvor man bevidst laver variation og fremmer vegetationsstrukturer ved fx at bevare krat i forskellige former, fordi mange arter lever i overgangen mellem tæt og åben vegetation. Vi skal også høre om orkidepleje, et kommende græsningsprojekt og om hvilken effekt det giver at pleje med hhv. maskiner og med græsning. Og så blomstrer her efter sigende i tusindevis af opret kobjælde på de kalkrige overdrev, lige når vi kommer forbi!
På Molslaboratoriet skal vi mødes med biolog Morten DD Hansen fra Naturhistorisk Museum Aarhus, en af Danmarks allerbedste naturformidlere, kendt for sin smittende begejstring og fantastiske evne til at formidle om natur og biodiversitet. Morten tager os med på en tre-timers guidet tur i Molslaboratoriets fortryllende bakkelandskab. Her vil han fortælle om status på det rewilding-projekt Molslaboratoriet søsatte i 2016, og om hvordan 'plejepersonalet' - de store helårsgræssende dyr - har været medvirkende til at skabe en ekstremt artsrig og varieret natur.
Morten DD siger om foråret på Molslaboratoriet: "Sidst i april er naturen for alvor ved at vågne. De spæde urter på overdrevene er begyndt at kigge op, der er mosetroldurter i kæret, buskene blomstrer, træerne står lysegrønne, og der er et mylder af insekter overalt, mens trækfuglene er ankommet og synger i vilden sky. Variationen på Molslaboratoriet er noget, man ikke møder andre steder, og der er garanti for brede smil og nye erkendelser - og hvis solen skinner, naturligvis også en mariehøneedderkop! "
Vi skal se det hele, og nyde, inspireres og suge indtryk til os, inden vi sidst på dagen atter vender snuden hjemad mod Aarhus/København - og hverdagens trummerum.
I bussen får du lejlighed til at hygge og mingle med kollegaer, tage en lur eller måske arbejde lidt, hvis du ikke KAN lade være. Vi tager Molslinjen T/R Odden /Aarhus, det er hurtigt og nemt.
DL byder på morgenkaffe og croissanter i bussen, men du skal selv medbringe mad og drikke til resten af dagen.
Der er mulighed for at stige på og af i Aarhus.
Foreløbig tidsplan, nærmere info følger:
06:30 Afgang Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg
08:20 Odden-Aarhus (8:20-9:40)
10:00 Stop ved Musikhuset, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
10:05 Afgang Musikhuset, Aarhus
11:00 Ankomst Glatved Strand, Djursland
12:00 Afgang Glatved Strand
12:45 Ankomst Molslaboratoriet
16:10 Afgang Molslaboratoriet
17:10 Ankomst Musikhuset, Aarhus
17:15 Afgang Musikhuset, Aarhus
17:45 Aarhus-Odden (17:45-19:05)
21:30 Ankomst Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg
Vis kort
Kan du lide at gøre noget helt andet i naturen, når der er helligdag?
Ebeltoft Lamaer,
Draaby Strandvej 5, Ebeltoft
Paaske, Kristi Himmelfart og Pinse. Kan du lide at gøre noget helt andet i naturen, når der er helligdag - kom med på lamatur..
Er man træt af alle de daglige udfordringer og digitale krav, så er en afslappende og hyggelige tur med lamaerne til hele familien lige det man kan nyde og få hovedet frit og fødder på jorden.En oplevelse til alle i familien, der skaber interaktion, kommunikation og fælles minder, i vil snakke om i lang tid.
At gå en tur med en lama er en vidunderlig oplevelse. En oplevelse af dyrene på tæt hold - men også en oplevelse af hvordan du selv med din koncentration påvirker dyrene og deres adfærd.
Gåturen fører lige gennem et skønt sommerhusområde, ned til stranden og et stykke langs ved kysten.
Under turen nyder du stilheden og udsigten, eventuelt en snak om dyrene.
På turen har du en vidunderlig mulighed for at opbygge et forhold til den lama du fører, at nyde naturen, slappe fuldstændigt af og finde dig selv og forandre dit blik på det "her og nu" med øget og fokuseret opmærksomhed.
Antallet af deltager er begrænset.
Børnefamilier får fælles dyr.
Turen bliver aflyst ved torden, hård regn, voldeligt blæst og storm og is. Alle andre slags vejr klarer vi.
Vi beholder os ret til at udelukke deltagere fra turen, der ikke har lukkede sko på.
Turen inkluderer fotoservice.
Hvis I har yderlige spørgsmål, er i velkommen til at kontakte Beate under:
Mobil: 4047 3032
Vis kort