Steffen Brix Dream Team Trio
Brewpub - bryggeri & bar. Maltfabrikken,
Maltvej 12, kld., Ebeltoft
Den danske guitarist Steffen Brix besøger Brewpub med en dream team trio i verdensklasse. Steffen Brix er meget aktiv med nye musikudgivelser, og er kendt for stærke og stilsikre kompositioner i den amerikanske jazz/rock tradition..
Steffen regnes af mange som én af Danmarks bedste jazz- og bluesguitarister og har et mangeårigt musikalsk venskab med den amerikanske jazzguitarist Mike Stern, som tidligere har spillet for fulde huse i Ebeltoft
Steffen Brix' håndplukkede dream team består i trio-opstilling af Steffen selv på guitar, Mark Ong på bas og Anders Mogensen på trommer.
Mark Ong har et utroligt øre og en harmonisk forståelse for Steffens melodiske guitarunivers. Ongs instrumentale ordforråd er levende, innovativt og på et niveau, man sjældent ser på den europæiske jazzscene.
Anders Mogensens komplekse og swingende trommestil giver trioen et enormt overskud med frihed, improvisation og tæt sammenspil.
En koncert med Steffen Brix Dream Team Trio er en aften med gang i den - men også en aften med plads til det helt stille og nærværende
Vis kort
Mols Bjerge Vandretur 6 km
Ishuset ved Femmøller Strand,
Fuglsøvej 1, Ebeltoft
Mols bjerge 6 KM. FANTASTISKE NATUROPLEVELSER. Femmøller Strand - Strandkær. Få vidunderlige naturoplevelser på denne natur- og vandretur med Natur Mols i Mols Bjerge..
Her finder vi nogle helt unikke landskaber og fantastiske naturområder. Vi tager turen i den østlige del af Mols Bjerge og kommer gennem både Molslaboratoriets og Naturstyrelsens arealer. Vi får mulighed for at stifte bekendtskab med rewilding og får os en snak om biodiversitet
På turen fortælles om den enestående natur som er karakteristisk for området med de åbne naturområder som eng, overdrev og hede, egekrattet og de dybe mørke skove, om områdets biodiversitet og istidslandskabets udformning.
Vi starter ved Femmøller Strand (ishuset ved den store rundkørsel) og vandrer ca 6 km. Fra stranden går vi igennem Egil Fischers Ferieby ind i den store indhegning på Molslaboratoriet. Ruten leder os forbi Nedre Strandkær Gården (Molslaboratoriet) og Øvre Strandkær Gården (Naturstyrelsens besøgscenter) inden turen går retur til Femmøller Strand
Turen er ret kuperet, men vi går i et roligt og hyggeligt tempo med flere stop/pauser undervejs for at nyde udsigten, naturen og selskabet. Vi holder en længere pause ved frokosttid.
Arrangør: Natur Mols ved biolog Tine Sussi Hansen www.naturmols.dk
Mødested: Ishuset ved Femmøller Strand (den store rundkørsel)
Mødetid: kl. 10.00
Varighed: 3½-4 timer
Pris:
250 kr. pr. person .
Børn/unge under 18 år ifølge med voksen kr. 125,-.
Frokost:
Mulighed for tilkøb af frokost (bestilles sammen med tilmeldingen senest kl 16 dagen før). Frokost består af sandwich (kylling og bacon eller tun), juice og frugt, som udleveres ved turstart.
Du kan sagtens tage din egen frokost med.
Husk:
Godt fodtøj (fx vandrestøvler), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj).
Medbring vand, snacks, kaffe/the. Evt. siddeunderlag.
Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.
Turen kan aflyses ved for få tilmeldinger. I så fald får du naturligvis besked senest dagen inden og refunderet din billet.
Bus 123 fra hhv Rønde/Århus og Ebeltoft har stop ved Molskroen.
Har du brug for flere oplysninger kan du skrive til tine@naturmols.dk.
Se vores turoversigt på www.naturmols.dk/ture
Vis kort
Kristi himmelfart på Fregatten Jylland
Fregatten Jylland,
S. A. Jensen Vej 4, Ebeltoft
Særprogram: 10.30 Historisk introduktion om Fregatten Jylland. 11.00 Skibsdrengens Liv Ombord - Intro for familier. 11.30 Fortællinger om Fregatten i Kamp på øverste dæk. 12.00 Kanonskud. 12.05 Lav dit eget reb..
13.00 Skibsdrengens Liv Ombord - Intro for familier
13.30 Lav dit eget reb
14.00 KRIGSSKIBET fregatten Jylland, Introduktion
NYHED! Prøv fregattens audioguides ( Husk høretelefoner)
Fregatten Jylland har to spændende audioguides i den gratis USEEUM App.
Download App, husk høretelefoner og oplev fregatten Jylland som du aldrig har oplevet den før
Vis kort
Historisk byvandring 'Ebeltoft bag facaden'
Det Gamle Rådhus,
Torvet 2A, Ebeltoft
Rigtig mange har besøgt Ebeltoft flere gange, men det er kun de færreste, der kender historierne bag den charmerende købstad med toften, æblerne og de gamle bindingsværkshuse..
Vi tager udgangspunkt i et bykort fra 1670 og spadserer gennem århundreders byggeskik og kulturhistorie. Hvor lå æbletoften og hvad er der tilbage af de gamle tangdiger, der beskyttede kysten mod stormvejr. Undervejs hører vi om bindingsværk og sjove historier om byens karismatiske borgere. Vi byder også på lidt til den søde tand når vi smager på Mols Bolsjer.
Vi tør godt garantere at du efter turen er blevet meget klogere på den gamle søkøbstad!
Er du en større familie, et hold venner eller et firma, så kontakt os gerne for et privat arrangement.
Det og meget mere oplever du på denne tur rundt i det historiske Ebeltoft!
OBS: Ved færre end 5 deltagere aflyses turen og beløbet refunderes.
Er du i tvivl om det er noget for dig? Det siger nogle af deltagerne:
"Jeg var meget tilfreds med byvandringen i Ebeltoft sammen med Pia. Der var mange gode og sjove historier om de forskellige steder i byen. Spændende at følge de gamle gader og samtidig se gamle fotografier fra byen, som var med til at give et godt billede af det gamle Ebeltoft. Pia var god til at formidle og fortælle om de historiske ting, men også de lidt sjovere/skøre ting, som usædvanlige gadenavne eller udtryk/ordsprog som stammer fra gammel tid. Alt i alt en rigtig god oplevelse som helt klart kan anbefales. Bedste Hilsener Marcus Jensen
"Det var en rigtig god og sjov oplevelse at være med Pia rundt i Ebeltoft. Masser af spændende fortællinger og steder i byen. Pia formidler med en god portion humor koblet til det historiske. Det fungerer rigtig godt, at vi går efter det gamle bykort og ser gamle fotos af fx tangdiget. Det giver en rød tråd på turen, men samtidigt har hun overskud og fleksibilitet til at tage en spændende afstikker. På fremtidige ture rundt i Ebeltoft og andre gamle danske byer vil vi fremover kunne bruge Pias tips og lægge mærke til de mange detaljer i bygningerne, og hvad de afslører. Vi vil personligt give Pia 5 ud af 5 stjernerBedste hilsner fra Mette og Jonas"
Se mere HER
Vis kort
Omvisning på Det Gamle Rådhus med nye udstillinger
Pris: Entré: Tilmelding nødvendig
Museum Østjylland, Det gamle Rådhus,
Juulsbakke 1, Ebeltoft
Kom med på en spændende omvisning og hør om Det Gamle Rådhus' nye udstillinger. En af tilrettelæggerne bag udstillingerne viser rundt og fortæller om tankerne bag, valg og fravalg..
Det Gamle Rådhus genåbnede i april efter en omfattende restaurering og med helt nye udstillinger! Nu kan du høre om arbejdet bag udstillingerne, når tilrettelæggerne inviterer på en interessant og tankevækkende omvisning i det gamle hus med den farverige historie.
Ebeltofts beliggenhed mellem vand og bakker har givet byen helt særlige vækst- og udviklingsvilkår. Især havet har været både en god ven og til tider en uvillig samarbejdspartner for byen.
Oplev den historie udfoldet i de nye udstillinger og i omvisningen, og hør her blandt andet også om kongeportrætterne og samlingen af de mange afbildninger af Det Gamle Rådhus
Vis kort
For Evigt
Store Bjørn,
Filmhøjskolen, Carl Th. Dreyersvej 1, Ebeltoft
Et voldsomt jordskælv forårsager en mystisk Sprække i havbunden flere kilometer under Atlanterhavets overflade. Det enestående naturfænomen accelererer de globale klimaforandringer dramatisk og er en mulig trussel mod menneskeheden..
Vis kort
Blues & Gumbo
Nøset I/S,
Kystvejen 78, Ebeltoft
Fredag den 17. maj er det igen muligt at opleve Blues&Gumbo på Nøset. Arrangementet er udendørs og afholdes på strandengen eller på vores skønne gårdsplads..
Traditionen tro starter aftenen vi med, at HP lange serverer sin snart verdens berømte Gumbo med oprindelse i Louisiana. Gumbo er en tyk supppe og navnet kommer af det afrikanske ord for okra, som er en fast del af gumbo og er med til at give den tykke konsistens. I Louisiana siger man, at alt hvad man kan skyde eller fange kan bruges i en gumbo. Så indholdet er op til kokkens humør eller held...
Efter den fabelagtige Gumbo indtager HP Lange og JK Dam scenen. Delta blues - Countryblues - New Orleans - Gospel. Dette kunne være passende tags på denne erfarne duo . Samarbejdet startede omkring albummet "Travelling man blues" fra 2016 som er blevet fulgt op af "I feel fine"i 2019 og modtog en Danish Music Award for årets bedste blues udgivelse.
I mere end 30 år har HP Lange været bluesmusiker på landevejen. Han har modtaget hvad der er af priser på den danske bluesscene, og er med 12 cd udgivelser bag sig efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Jens Kristian Dam Pedersen har altid spillet blues med de bedste herhjemme og har arbejdet med HP lange i mange år
Sammen leverer duoen et energisk mix af delta blues, roots og egne sange med afsæt i traditionen.
Billetterne koset 275,- og det inkluderer både mad og musik. Drikkevarer købes på stedet
Vis kort
Mathilde Falch & Bandet
Kulturloftet, Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
Humoren og kommunikationen med publikum er altid i højsædet når Mathilde Falch er på scenen..
Hendes koncerter er kendetegnet ved at være præget af de personlige fortællinger, og af vildskab, spilleglæde, intenst nærvær, høj energi, et sammenspillet band bestående af venner, spontane historier, gode sange og dygtige musikere der folder sig ud.
Mathilde Falch er ikke bange for at tage chancer, udfordre og eksperimentere med sin musik og lyrik. Sammen med sit band eksperimenterer hun med det ukonventionelle i både lyd og produktion, mens den røde tråd findes i hendes lyrik og karakteristiske stemme. Mathilde er kendt for sin kompromisløse, vilde og alligevel sårbare, psykologiske sangskrivning. Hun bevarer intimiteten fra songwriter-genren, men udfordrer den ved at arbejde på tværs af genrer, med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner.
Gennem de seneste 13 år har Mathilde Falck turneret landevejene tynde og opbygget sin karriere ved at spille alle de steder hvor hun har kunnet komme til det - fra gaderne og hjemme i folks private stuer, til de store spillesteder og festivalscener. Som 19-årig oprettede hun sit eget lille pladeselskab "Just For The Record", hvorfra hun selv har udgivet al sin musik - senest albummet 'Solen Brænder' fra 2021. Mathilde Falch & Bandet er p.t. i gang med at indspille hendes 6. studiealbum.
Bandet
Charlotte Schultz: Kor og keyboard.
Adam Winberg: Trommer.
Una Skott: Guitar
Jeppe Skovbakke: Bas
Mathilde Falch er ambassadør for Landsforeningen SIND, PROJEKT HJEMLØS og Refluksforeningen
Vis kort
For Evigt
Store Bjørn,
Filmhøjskolen, Carl Th. Dreyersvej 1, Ebeltoft
Et voldsomt jordskælv forårsager en mystisk Sprække i havbunden flere kilometer under Atlanterhavets overflade. Det enestående naturfænomen accelererer de globale klimaforandringer dramatisk og er en mulig trussel mod menneskeheden..
Vis kort