Sejltur langs nationalparkens kyster
Den gule kran på Ebeltoft Fiskerihavn,
Stockflethsvej 19, Ebeltoft
Mærk den friske vind i ansigtet og lyt til bølgernes brusen på en sejltur med veteranskibet Skødshoved. Tre søndage henover sommeren kan turister og lokale komme med på en sejltur langs nationalparkens flotte kyststrækning..
På turen kan du nyde en hel dag ombord på det smukke skib, når Skødshoved sejler fra fiskerihavnen i Ebeltoft til Nappedam Lystbådehavn.
Naturoplevelser i særklasse
På denne langfart runder vi Helgenæs, Sletterhage Fyr, kringlede vige, Mols Bjerge fra søsiden og til sidst; Kalø Slotsruin. Der er meget at kigge på, og skibets guide kan fortælle jer om, hvad I ser og oplever i nationalparken.
Sejlturen foregår ombord på det historiske veteranskib Skødshoved, der er ladet med en særlig stemning af hygge, historie, havvand, tjære og gammelt træværk. Skødshoved er Danmarks sidste paketskib og sejlede i starten af
1900-tallet i fast rutefart mellem Ebeltoft og Aarhus med gods, post og mennesker.
I dag er en sejltur med veteranskibet Skødshoved i stedet en dejlig sommerferieaktivitet i Nationalpark Mols Bjerge for både store og små, der har lyst til at komme ud på vandet.
Praktisk information
Tag madkurven med og nyd jeres frokost på undervejs, og I er velkommen til at medbringe egne drikkevarer ombord. Der er toiletfaciliteter ved havnen i Nappedam og Ebeltoft, og der er også et toilet ombord. Selv om sommeren kan der blive koldt på vandet, så husk varmt tøj og også meget gerne en kikkert. Sejlturen varer seks timer.
På denne tur skal du være opmærksom på, at turen slutter ved Nappedam Lystbådehavn, Rønde. Du kan tage bus nr. 123 retur til Ebeltoft.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at aflyse. I givet fald får du besked pr. mail og sms.
Alle ombord skal have billet
Vis kort
Guidet snorkeldyk - et mylder af liv på stenmolen
Vindmøllemolen,
H. H. Hansensvej, Ebeltoft
Langs vindmøllemolen kan man opleve masser af fiskearter, flotte tangplanter og måske en hummer. Nationalpark Mols Bjerge har masser af kystlinje, og under havoverfladen venter en magisk verden..
Mange kystnære stenrev er forsvundet i Danmark, og det har store konsekvenser for mange fisk og alger, der mangler voksepladser og steder at søge ly.
På denne snorkeltur svømmer vi ud langs vindmøllemolen i Ebeltoft og ser, hvordan stenmolen fungerer som et kunstigt rev og er hjemsted for mange arter af alger, fisk og krebsdyr.
Du kan låne dragt, snorkel, maske og svømmefødder på stedet, og du svømmer ud sammen med en guide fra Nationalpark Mols Bjerge, der også kan fortælle om stenrevenes betydning for dyrelivet.
På snorkeldykkene kan de fleste være med. Man behøver ikke at have erfaring med at snorkle, det eneste, det kræver, er, at man kan svømme. Børn skal være i følgeskab med en voksen.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at vælge et andet dykkermål. I givet fald får du besked pr. mail og sms. Aflysning kan også ske, hvis der er for få tilmeldte til turen.
Snorkeldykkene er en populær sommeraktivitet for børn og voksne og oplagt for vandhunde og andre, der interesserede i at opleve nationalparken under vandet
Vis kort
Sandstøbning / Sand casting
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Lav et aftryk af din hånd eller en valgfri figur i vådt sand og se på, når der hældes gloende varmt glas i formen. Du køber billet til ét af tidsrummene formiddag eller eftermiddag..
Vis kort
Ebeltoft i børnehøjde
Pris: Fri entré
BMA - Bibliotek, Museum, Arkiv,
Maltvej 8, Ebeltoft
Oplev Ebeltoft i børnehøjde på en byvandring rundt i den gamle købstads hyggelige gader..
Kom med på en hyggelig byvandring for børn og deres voksne i købstaden Ebeltoft og få fortællinger om byen - helt i børnehøjde.
Hvorfor hedder byen Ebeltoft? Og hvorfor er der en Jernbanegade, men ingen jernbane? Hvem er Fedt Mikkel - og hvad lavede han?
Og hvad gemmer der sig i en fangekælder?
Byvandringen slutter ved Det Gamle Rådhus, som lige har fået helt nye udstillinger, så kig ind!
Og kast også et blik også ned i fangekælderen, hvis du altså tør...
Turen er tilrettelagt for børn fra cirka 5 år.
Mindre søskende er også velkomne.
Vi mødes ved Maltfabrikkens indgang!
Vis kort
Sommerkoncert Ebeltoft sognegård
Ebeltoft Sognegård,
Kirkegade 13, Ebeltoft
Sommerkoncert i Ebeltoft sognegård; Just Like Django Kvarteten Just Like Django spiller Hot Jazz, charmerende melodier og gypsyjazz til ære for den legendariske franske guitarist Django Reinhardt..
Foruden klassiker som "All of me" and "Les Yeux Noirs", så består repertoiret desuden af egne kompositioner og ukonventionelle overraskelser. Peter Uldahl (lead guitar) Johan Toftegaard Knudsen (Clarinet & sax) Jon Noe (rhythm guitar) Thomas Løkke Madsen (double-bass)
Vis kort
Guidet aftendyk - en særlig oplevelse under vandet
Boeslum Strand ved vindmøllerne,
Trojavej, Dråby, Ebeltoft
Vores guidet aftendyk er en helt særlig snorkeloplevelse. Når vi svømmer ud i aftenskumringen, er livet under overfladen en helt anden, end den du normalt oplever..
Meget af livet på det lave vand er nemlig nataktivt, så når du deltager i aftendykket, svømmer du ud, når fiskene og andre dyr "står op".
Snorkeldykket foregår sammen med en guide fra Nationalpark Mols Bjerge. Vi svømmer sammen to og to og oplever, roen og stilheden sænke sig.
Du udstyres med en undervandslygte, og kan ligeledes låne dragt, snorkel, maske og svømmefødder på stedet.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i snorkeldykket, bare man kan svømme. Børn, der deltager på snorkelturene, skal være i følgeskab med en voksen.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at vælge et andet dykkermål. Aflysning kan også ske, hvis der er for få tilmeldte til turen. I givet fald får du besked pr. mail og sms
Vis kort
Sommerkajak - havkajakintroduktion
Vibæk strand,
Vibæk Strandvej, Ebeltoft
Sommerhavkajak. I en havkajak er der mulighed for det meste, og altid i tæt samarbejde med naturen..
På vores introduktionstur får du mulighed for at opleve, hvordan samspillet mellem hav, kajak og dig selv gør det muligt at styre kajakken og ro afsted mod nye eventyr.
Vores erfarne instruktører guider dig sikkert i kajakken og ud på vandet, hvor du får et helt nyt perspektiv på Nationalpark Mols Bjerges fantastiske istidslandskab dér midt mellem himmel og hav.
I farvandet ved Vibæk Strand er vandet så behersket, at du kan padle dine første tag i havkajak uden at blive slået omkuld af vind og bølger.
Skulle vejret (vinden og/eller torden) udfordre os på gennemførsel af arrangementet, bliver i kontaktet direkte om formiddagen. Vi har tilladelse til at padle ved Øer Maritime Ferieby i tilfælde af for meget vind i vigen.
Vi aflyser kun grundet sikkerhed, og i vil i det tilfælde få pengene retur, eller ved ønske blive flyttet til en ny dag.
Velkommen til en oplevelse med frisk luft, ro, saltvand, nærvær og leg, der vil udvide din horisont.
Hvad får du:
Tre timers introduktion og sejllads med erfaren havkajakinstruktør under trygge forhold
Leje af havkajak, våddragt, svømmevest og andet nødvendigt udstyr
Tid og datoer:
Hver mandag og torsdag fra kl. 13.00-16.00 i uge 26-32
Krav:
Du skal være minimum 14 år og kunne svømme 200 meter for at deltage på turen
Husk:
Badetøj
Ekstra tøj
Håndklæde
Drikkedunk
Vi mødes på Vibæk Strand
Vis kort
Guldimund & Folkekøkken
Havmøllen,
Havmøllevej 12, Ebeltoft
Sommer og lyse nætter inviterer til fællesskab, dans og glæde..
Derfor er vi så glade for at kunne invitere til tre store koncerter over sommeren på Havmøllen!Fredag d. 5. juli aften har vi glæden af at kunne annoncere komponist og sangskriver, Guldimund, der med sine dansksprogede hverdags-poesi og indie-rock univers indtræder sommerscenen i Havmøllens gårdrum.
MADVi tænder op i udekøkkenet og serverer en dejlig vegetarisk bålgryde lavet på lokale og økologiske råvarer efter årstiden, som kan tilkøbes for kun 95 kr.
PROGRAMKl. 17.00: Baren åbnerKl. 18.00: BålgrydeKl. 20.00: Koncert med Guldimund
PRAKTISKDato & Tidspunkt: Fredag d. 5. juli kl. 17.00 - 23.00Pris:Koncerbillet: 350 kr.Madbillet: 95 kr.Adresse: Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft
Parkering: I bedes parkere på Jernhattens offentlige parkeringsplads
Koncerten afholdes udendørs i Havmøllens gårdrum - så tag tøj på til vejrforholdene.
OM GULDIMUNDMed udgivelsen af albummet 'Jeg venter i lyset' i marts 2023, har sanger og sangskriver, Asger Nordtorp Pedersen, under aliasset Guldimund taget Danmark med storm.
Udgivelsen høstede den ene 5-stjernede anmeldelse efter den anden i bl.a. Politiken, Jyllands Posten, Soundvenue, Gaffa og Kristeligt Dagblad. Singlen 'Dét kun vigtigt, hvad det er' strøg direkte ind som Ugens Uundgåelige på P3, og indbragte ham desuden prisen for Årets Lytterhit ved P3 Guld.
Guldimund debuterede i 2021 med albummet "Dem Vi Plejede At Være", som bl.a. indbragte ham tre Steppeulve for 'Årets Album', 'Årets Tekstforfatter' og 'Årets Musiker'.
På live fronten udsolgte han på rekordtid hele tre koncerter i DR Koncertsalen og to koncerter i Musikhuset Aarhus i efteråret 2023 - og inden disse koncerter overhovedet har fundet sted, har han allerede flere udsolgte koncerter i sigte i foråret 2024. I sommers spillede han ligeledes en overfyldt koncert på Roskilde Festival, hvor pladsen omkring Avalon-scenen måtte lukkes af pga. menneskemængden. Med andre ord, vokser interessen for at opleve Guldimund's på én og samme tid smukke, rørende og morsomme univers
Vis kort
Vandretur i Mols Bjerge med Den italienske sti og Agri Bavnehøj
Besøgscentret Mols Bjerge, Øvre Strandkær,
Strandkærvej 7, Femmøller, Ebeltoft
Oplev mols bjerge med historie og kulturlandskabet. den italienske sti / molslaboratoriet / agri baunehøj / kirkestien / istidslandskab / historiefortælling..
UNDERHOLDENDE DAG / FANTASTISKE UDSIGTER / NATUROPLEVELSE / FROKOST / MAX 20 DELTAGERE
4 TIMER / 10 KM
Spændende og smuk vandretur i Mols Bjerge
Turen bliver gennemført af certificeret guide, der har mange års erfaring med Mols bjerges unikke natur og historie. Vi sætter fokus på natur- og historieoplevelser i det fantastiske landskab.
Den italienske sti
Turen bringer deltagerne rundt i nogle af Mols Bjerges allersmukkeste områder i det ældgamle kulturlandskab, hvor menneskene i årtusinder har sat sit præg på landskabet.
Ruten starter fra Molslaboratoriet og går på den smukke Italienske sti , hvor der blandt andet eksperimentes med rewilding af køer og ponyer.
Vi går videre af stier igennem de ældgamle overdrev til Agri Baunehøj, der med 137 meter er Mols Bjerges højeste punkt. Der er en fantastisk udsigt over istidslandskabet, de mange bugter og vige og ind over sletten på Djursland.
Vi går af tilbage over overdrev og igennem kuperede skovområder tilbage Strandkær.
Vandreturen bliver gennemført i et tempo, hvor alle kan være med, da det er væsentligt at være sammen om en god aktiv oplevelse. På den flotte tur er der tid til reflektion. Der serveres en lækker sandwich og en flaske kildevand til frokost.
VARIGHED
Turen tager fire timer, inklusiv pauser.
TID OG STED
Start kl. 10.00
Fælles start på P-Pladsen ved Besøgscentret Øvre Strandkær.
Adresse: Strandkærvej 7. 8400 Ebeltoft
HUSK
Klæd dig på til en aktiv tur. Gerne efter tre-lags princippet:
Fugttransporterende, varmende og vandtæt, så du kan tage tøj af og på efter behov.
Godt fodtøj
Medbring ekstra drikkevarer og energi.
Iøvrigt
Kontakt os ved større grupper på info@ArosAdventure.dk for specialarrangement.
Evt. spørgsmål kan stilles til Aros Adventure på tlf. 2161 6767.
Du kan følge Aros Adventure og på ArosAdventure.dk
Vis kort