Sandblæsning - dekorér et glas
Pris: Entré: 100 kr + entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Dekorér et glas med klistermærker efter eget valg og få glasset sandblæst af museets personale..
Du kan tage dit glas med hjem senere samme dag. Vær opmærksom på, at det kan vare op til 30 minutter, før dit glas er færdigt. Brug tiden til at gå på opdagelse i udstillingerne og haven.
BILLETTER: Billetter købes på forhånd på go-syddjurs.dk. Billetten er gyldig til 1 sandblæsning. Billetten inkluderer ikke entré til museet. Der er begrænsede pladser, men er der flere billetter tilbage, når online-salget stopper, kan de købes ved ankomst til museet
Vis kort
Guldimund & Folkekøkken
Havmøllen,
Havmøllevej 12, Ebeltoft
Sommer og lyse nætter inviterer til fællesskab, dans og glæde..
Derfor er vi så glade for at kunne invitere til tre store koncerter over sommeren på Havmøllen!Fredag d. 5. juli aften har vi glæden af at kunne annoncere komponist og sangskriver, Guldimund, der med sine dansksprogede hverdags-poesi og indie-rock univers indtræder sommerscenen i Havmøllens gårdrum.
MADVi tænder op i udekøkkenet og serverer en dejlig vegetarisk bålgryde lavet på lokale og økologiske råvarer efter årstiden, som kan tilkøbes for kun 95 kr.
PROGRAMKl. 17.00: Baren åbnerKl. 18.00: BålgrydeKl. 20.00: Koncert med Guldimund
PRAKTISKDato & Tidspunkt: Fredag d. 5. juli kl. 17.00 - 23.00Pris:Koncerbillet: 350 kr.Madbillet: 95 kr.Adresse: Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft
Parkering: I bedes parkere på Jernhattens offentlige parkeringsplads
Koncerten afholdes udendørs i Havmøllens gårdrum - så tag tøj på til vejrforholdene.
OM GULDIMUNDMed udgivelsen af albummet 'Jeg venter i lyset' i marts 2023, har sanger og sangskriver, Asger Nordtorp Pedersen, under aliasset Guldimund taget Danmark med storm.
Udgivelsen høstede den ene 5-stjernede anmeldelse efter den anden i bl.a. Politiken, Jyllands Posten, Soundvenue, Gaffa og Kristeligt Dagblad. Singlen 'Dét kun vigtigt, hvad det er' strøg direkte ind som Ugens Uundgåelige på P3, og indbragte ham desuden prisen for Årets Lytterhit ved P3 Guld.
Guldimund debuterede i 2021 med albummet "Dem Vi Plejede At Være", som bl.a. indbragte ham tre Steppeulve for 'Årets Album', 'Årets Tekstforfatter' og 'Årets Musiker'.
På live fronten udsolgte han på rekordtid hele tre koncerter i DR Koncertsalen og to koncerter i Musikhuset Aarhus i efteråret 2023 - og inden disse koncerter overhovedet har fundet sted, har han allerede flere udsolgte koncerter i sigte i foråret 2024. I sommers spillede han ligeledes en overfyldt koncert på Roskilde Festival, hvor pladsen omkring Avalon-scenen måtte lukkes af pga. menneskemængden. Med andre ord, vokser interessen for at opleve Guldimund's på én og samme tid smukke, rørende og morsomme univers
Vis kort
Vandretur i Mols Bjerge med Den italienske sti og Agri Bavnehøj
Besøgscentret Mols Bjerge, Øvre Strandkær,
Strandkærvej 7, Femmøller, Ebeltoft
Oplev mols bjerge med historie og kulturlandskabet. den italienske sti / molslaboratoriet / agri baunehøj / kirkestien / istidslandskab / historiefortælling..
UNDERHOLDENDE DAG / FANTASTISKE UDSIGTER / NATUROPLEVELSE / FROKOST / MAX 20 DELTAGERE
4 TIMER / 10 KM
Spændende og smuk vandretur i Mols Bjerge
Turen bliver gennemført af certificeret guide, der har mange års erfaring med Mols bjerges unikke natur og historie. Vi sætter fokus på natur- og historieoplevelser i det fantastiske landskab.
Den italienske sti
Turen bringer deltagerne rundt i nogle af Mols Bjerges allersmukkeste områder i det ældgamle kulturlandskab, hvor menneskene i årtusinder har sat sit præg på landskabet.
Ruten starter fra Molslaboratoriet og går på den smukke Italienske sti , hvor der blandt andet eksperimentes med rewilding af køer og ponyer.
Vi går videre af stier igennem de ældgamle overdrev til Agri Baunehøj, der med 137 meter er Mols Bjerges højeste punkt. Der er en fantastisk udsigt over istidslandskabet, de mange bugter og vige og ind over sletten på Djursland.
Vi går af tilbage over overdrev og igennem kuperede skovområder tilbage Strandkær.
Vandreturen bliver gennemført i et tempo, hvor alle kan være med, da det er væsentligt at være sammen om en god aktiv oplevelse. På den flotte tur er der tid til reflektion. Der serveres en lækker sandwich og en flaske kildevand til frokost.
VARIGHED
Turen tager fire timer, inklusiv pauser.
TID OG STED
Start kl. 10.00
Fælles start på P-Pladsen ved Besøgscentret Øvre Strandkær.
Adresse: Strandkærvej 7. 8400 Ebeltoft
HUSK
Klæd dig på til en aktiv tur. Gerne efter tre-lags princippet:
Fugttransporterende, varmende og vandtæt, så du kan tage tøj af og på efter behov.
Godt fodtøj
Medbring ekstra drikkevarer og energi.
Iøvrigt
Kontakt os ved større grupper på info@ArosAdventure.dk for specialarrangement.
Evt. spørgsmål kan stilles til Aros Adventure på tlf. 2161 6767.
Du kan følge Aros Adventure og på ArosAdventure.dk
Vis kort
Omvisning i Labyrinten
Pris: Entré: Gartis efter betaling af entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Fordyb dig i Labyrinten sammen med en af museets dygtige guider og få nogle af de gode historier bag værkerne..
Labyrinten præsenterer værker af nogle af Danmarks mest anerkendte kunstnere, der har arbejdet med malet, farvet, limet og blyindfattet glas. Blandt kunstnerne kan nævnes Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Ursula Reuter Christiansen, Erik A. Frandsen og Malene Landgreen.
Udstillingen kombinerer værker af to yngre kunstnere, Esben Weile Kjær og den hollandske kunstner Jeannette Slütter, med værker lånt af glarmester Per Steen Hebsgaard, som selv har udviklet og produceret med kunstnerne.
Vi mødes i receptionen kl. 14:00.
Omvisningen varer ca. 45 minutter. Den foregår på dansk.
Ingen tilmelding
Foto: Kasper Palsnov
Vis kort
Sandstøbning / Sand casting
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Lav et aftryk af din hånd eller en valgfri figur i vådt sand og se på, når der hældes gloende varmt glas i formen. Du køber billet til ét af tidsrummene formiddag eller eftermiddag..
Du bestemmer selv, hvornår du vil komme indenfor det valgte tidsrum. Det varer ca. 15 minutter at deltage. Du kan hente den færdige figur efter afkøling næste dag fra kl. 13:00.
Du kan deltage i støbning i tidsrummene kl. 10:30-12:00, kl. 12:00-13:00, kl. 14:00-15:00 eller kl. 15:00-16:00. (Der er pause i værkstedet kl. 13:00-14:00.)
Starten af aktiviteten forgår delvist udendørs, så planlæg gerne påklædning efter dette.
Billetten er gyldig til 1 støbning. Billetten inkluderer ikke entré til museet. Der betales entré ved ankomst.
Take part in sand casting and make an impression of your hand or a figure of your choice in wet sand. When the impression is completed, hot liquid glass will be poured into the mould. You can pick up the finished figure from 1.00pm the next day, once the figure has been cooled down.
The activity takes approx. 15 minutes to complete. Buy a ticket for one of the time slots during the day (select ticket type) and decide for yourself when you want to come within the selected time slot.
You can participate in sand casting from 10.30am-12noon, 12noon-1pm, 2-3pm or 3-4pm. (Lunch break from 1-2pm).
The activity is partly outdoors, so please plan your outerwear acordingly.
The ticket is valid for 1 casting. The ticket does not include admission to the museum. Admission is paid on arrival
Vis kort
Krabbefangst på The Island
The Island,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Blå Flag arrangement: Tirsdag den 9. juli kl. 14-16. Mødested: The Island i Fregathavnen, Strandvejen 8, 8400 Ebeltoft. Byg en simple krabbefanger af en tøjklemme og lok krabberne til at bide på!.
Med krabberne sikkert på land, ser vi på forskellen på hun- og hankrabber, simple tricks, der viser, hvordan krabber trækker vejret og meget mere. Er vi heldige fanger vi måske en "smørkrabbe"!
Kom med på en sjov aktivitet sammen med din familie, hvor børn fra tre år sagtens være med.
Aktiviteten er gratis og åben for alle. Tilmelding er ikke nødvendig - mød bare op.
Arrangeret af Karpenhøj Naturcenter
Vis kort
Guidet snorkeldyk - et mylder af liv på stenmolen (Blå Flag-aktivitet)
Vindmøllemolen,
H. H. Hansensvej, Ebeltoft
Langs vindmøllemolen kan man opleve masser af fiskearter, flotte tangplanter og måske en hummer. Nationalpark Mols Bjerge har masser af kystlinje, og under havoverfladen venter en magisk verden..
Mange kystnære stenrev er forsvundet i Danmark, og det har store konsekvenser for mange fisk og alger, der mangler voksepladser og steder at søge ly.
På denne snorkeltur svømmer vi ud langs vindmøllemolen i Ebeltoft og ser, hvordan stenmolen fungerer som et kunstigt rev og er hjemsted for mange arter af alger, fisk og krebsdyr.
Du kan låne dragt, snorkel, maske og svømmefødder på stedet, og du svømmer ud sammen med en guide fra Nationalpark Mols Bjerge, der også kan fortælle om stenrevenes betydning for dyrelivet.
På snorkeldykkene kan de fleste være med. Man behøver ikke at have erfaring med at snorkle, det eneste, det kræver, er, at man kan svømme. Børn skal være i følgeskab med en voksen.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at vælge et andet dykkermål. I givet fald får du besked pr. mail og sms. Aflysning kan også ske, hvis der er for få tilmeldte til turen.
Snorkeldykkene er en populær sommeraktivitet for børn og voksne og oplagt for vandhunde og andre, der interesserede i at opleve nationalparken under vandet.
Denne snorkeltur er en del af Friluftsrådets Blå Flag-aktiviteter
Vis kort
Fusing i sommerferien - lav et flot billede af glas
Pris: Entré: 150 kr + entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Skab dit eget smukke kunstværk af små, farvede glasstykker..
Hent inspiration i udstillingen Labyrinten, som er fuld af farverige billeder skabt i glas. Byg dit eget glasbillede op af bidder af farvet glas og lim stykkerne fast på en gennemsigtig glasplade. Når du er færdig med dit billede, afleverer du det i glasværkstedet. Her varmes glasset op i fusing-ovnen over nogle dage. Du kan hente dit færdige kunstværk fra fredag kl. 13.
Aktiviteten foregår som en gør-det-selv-aktivitet i tidsrummet kl. 10-16. Du bestemmer selv, hvornår du vil lave din fusing. Du skal dog være færdig inden kl. 16.
BILLETTER: Billetter købes på forhånd på go-syddjurs.dk. Billetten er gyldig til 1 fusing. Billetten inkluderer ikke entré til museet. Der er begrænsede pladser, men er der flere billetter tilbage, når online-salget stopper, kan de købes ved ankomst til museet
Vis kort
Bustur til Mols Bjerges skatte
Fregatten Jyllands parkering,
S. A. Jensens Vej 4, Ebeltoft
Har du svært ved at vælge, hvilke steder du vil besøge i din sommerferie til Mols Bjerge, eller vil du som lokal vide mere om dit område?.
Vi har løsningen - tag på bustur med nationalparkbussen og oplev de middelhavsblå vige, de bløde bakker med markante højdepunkter og de dybe, skyggefulde dødishuller.
Glem alt om bekymringerne ved transport og planlægning. John Simoni, bussens guide og naturformidler, har planlagt den smukkeste rute rundt i Mols Bjerge krydret med sjove anekdoter og spændende fortællinger.
De kendte steder som Troldhullet, Trehøje og Porskær Stenhus er en selvfølge på turen, men Nationalparkbussen tager dig også med til "bjergenes hemmeligheder"
Undervejs er der masser af muligheder for at strække benene og eksempelvis mærke udfordringen ved at bestige en bronzealderhøj. Man kan også vælge at blive og slappe af ved bussen. Turen kræver nemlig ingen særlige fysiske forudsætninger. Der er adgang til toiletter ved flere af bussens stop undervejs. Busturen varer 3,5 time, og man er velkommen til at tage lidt drikkevarer og snacks med.
På busturen vil du blandt andet høre om, hvordan gletsjere og smeltevand har formet Mols Bjerges helt særlige landskab, og hvordan de efterfølgende klimaforandringer gjorde det muligt for de første mennesker at indvandre og sætte sit præg på landskabet.
John Simoni vil på en autentisk og humoristisk måde føre jer gennem fortællingerne. Han kender nationalparken ud og ind og har kørt Nationalparkbussen i flere år. Han har masser af erfaring med at fortælle til alle aldersgrupper om naturen, kulturen og de hemmeligheder som "bjergene" gemmer på.
Fortællingen om Mols Bjerge er velegnet for både børn og voksne - og for alle, der har lyst til at vide mere.
Glæd dig til sommerens bustur i Nationalpark Mols Bjerge
Vis kort