Arkiv: Overstået event
Vodskov Bibliotek

Brorsonsvej 3, Vodskov

Torsdag den 25. april 2024, kl. 17-19.



Andet

Aflyst: Bæredygtig fællesspisning

Kom med til bæredygtig fællesspisning og hygge.

I anledning af Uge 17 - Borgernes verdensmålsuge - sætter vi gang i fællesskabsfølelsen med en god omgang bæredygtig fællesspisning. Tag din familie under armen hen hen på Vodskov Kultur- og Idrætscenter, hvor biblioteket inviterer til fællesspisning.

Gevaldig står for en lækker omgang Dahl, og du skal blot tage service, dit åbne sind og snakketøjet med til en hyggelig omgang fællesspisning. Drikkevarer kan købes hos Gevaldig eller medbringes selv.

Af hensyn til miljø, opvask mv. skal du selv have service, glas og bestik med. Hvis du har små børn med, skal du også selv medbringe en højstol.

For at minimere madspild skal du tilmelde dig og din familie via vores billetsystem. Her kan du også tilføje en note om evt. allergener.

Om Uge 17 - Borgernes verdensmålsuge

Uge 17 - Borgernes verdensmålsugen er en uge, hvor vi gør en ekstra indsats for at synliggøre de ting, der allerede sker i lokalområderne. Her kan vi få nye ting til at ske ved at binde lokale kræfter sammen med fælles mål og ambitioner.
Ugen afholdes parallelt med en række landsdækkende UGE17- initiativer, hvor bibliotekerne og en lang række nationale organisationer sætter spot på verdensmål, bæredygtighed og alt det grønne. Du kan læse mere på www.aalborgbibliotekerne.dk/uge17 og få idéer til aktiviteter, der kan afholdes i netop dit lokalområde. Lokalbibliotekerne i hele kommunen markerer også uge 17 og samarbejder gerne om arrangementer, lokaler m.v.

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej - kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Fast teleslyngeanlæg: Nej - kontakt personalet for lån af mobil teleslynge

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Vodskov Bibliotek her.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os påbibliotek@aalborg.dkeller ring på tlf. 99314300.

Entré: 50 for voksne og 30 kr for børn