DAC, Dansk Arkitektur Center

Bryghuspladsen 10, København K

Lørdag den 9. maj 2020 til lørdag den 30. oktober 2021, kl. 11.



Ekskursion

Ny dansk arkitektur

Er du optaget af København, og vil du være helt opdateret på den seneste byudvikling? Så tag med på denne tur rundt i Københavns inderhavn. Vi dykker ned i de nyeste strategier, ser på nye og kommende bygninger og løsninger.



Københavns Havn har undergået en rivende udvikling fra at være industrihavn til at være byens nye blå bypark med havnebade, kulturdestinationer og rekreative byrum. Tag med og se, hvordan den nye danske arkitektur rundt om Københavns Havn blomstrer og manifesterer sig i disse år. På turen kommer vi også omkring nogle af diskussionerne om fremtidens København. Vi skal tale om klimaplaner, cykelpolitik, turisme og blandet by.

På gåturene foldes Københavns unikke arkitekturhistorie ud fra, da byen blev moderne til i dag, hvor vi oplever en hovedstad smækfyldt af overskud. Anekdoter og historier bag bygningerne bliver fortalt af vores dygtige og passionerede guider.

Foto: Rasmus Hjortshøj, Krøyers Plads

Billetpris:

Voksen: 150,-
Klub-pris: 50,-
Barn (0-17 år): Gratis.


Pris: 150 kr