Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5, Aalborg

Tirsdag den 23. april 2024, kl. 20.



Foredrag

Peter Mygind & Julius Mygind

Hjælp, jeg er forældre - mit barn er teenager. Et ærligt og underholdende foredrag med PETER MYGIND & JULIUS MYGIND. Kender du det, at når du taler til din teenager, føles det som at tale til en mur?

Peter Mygind og Julius Mygind er aktuelle med et nyt foredrag. Denne gang henvender de sig direkte til alle jer, der er forældre til teenagerbørn - eller jer med børn, der snart rammer teenageralderen. For hvorfor er det så svært at have en teenager i hjemmet? Hvorfor føles det ofte, som man taler hvert sit sprog? Og hvad kan man egentlig gøre for at skabe en dialog med sit teenagerbarn og hvad skal man bestemt ikke og aldrig nogensinde gøre?

Peter og Julius fortæller ærligt og humoristisk historier fra deres eget familieliv med vigtige erfaringer, de har gjort sig som far og søn. Baseret på mange års samtaler med unge fra hele landet, vil Julius også komme med helt konkrete redskaber, der kan hjælpe jer med at formindske afstanden til jeres teenager.

Vil du gerne forbedre din relation og kommunikation til din teenager, så kom en inspirerende og underholdende aften med masser af håb og gode råd. Vi lover det også bliver sjovt, når Peter og Julius fortæller, hvad de selv har været igennem - og mere til. For hvordan kommer vi godt igennem de svære år med en teenager i hjemmet og er det egentlig muligt stadig at blive pinlig over sin far, når man er over 30 år?

Entré: 295 kr