Restaurant SuRi

Havnevej 5, Holbæk

Lørdag den 31. august 2024, kl. 14:00.

Arrangør: Holbæk Jazzklub



Jazz

Veronica Mortensen, Calle Brickman og Thommy Andersson Trio

EN DEL AF HOLBÆK JAZZFESTIVAL 2024 - Veronica Mortensen er en af landets mest interessante sangerinder på den danske jazzhimmel. Hendes varme og ligefremme tilgang til den nordiske jazzgenre er højt elsket af publikum overalt.

Anmeldere roser hendes udgivelser og livekoncerter til skyerne. Med fem albums i eget navn, en omfattende række koncerter i både ind- og udenland samt gæsteoptrædener i et utal af Big Bands, er hun en særdeles velbevandret musiker. Udover at være en skattet sangerinde er hun en yderst begavet sangskriver, hvilket blandt andet har indbragt hende et hæderslegat fra komponistforeningen Danske Populær Autorer (DPA).

Denne eftermiddag får hun selskab af de to herboende svenske musikere, Calle Brickman på klaver og Thommy Andersson på bas. Kom og mød en af vores bedste sangerinder og hendes fabelagtige musikere, når de sammen fortolker Veronicas melodiske kompositioner.

Line-up:
VERONICA MORTENSEN - VOKAL
CALLE BRICKMAN - KLAVER
THOMMY ANDERSSON - BAS.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden